Uge 05. årgang 2010



Ønsker du at tilmelde dig dette nyhedsbrev - Tilmeld Her




www.svend-erik.nu

Overskrifter

·    Ændring af lovgrundlag for bevilling af el-scootere…..

·    Trehjulede el-scootere som forbrugsgode!

·    Borgerperspektiv

·    Vurdering

Link

Kontakt

 
   

Ændring af lovgrundlag for bevilling af el-scootere…..




I Høje-Taastrup Kommune er der i øjeblikket ca. 250 el-scootere i drift.

Der er i 2008 indkøbt 41 el-scootere, i 2009 er der indkøbt 34 el-scootere.

- af Svend-Erik Hermansen, medlem af Ældreudvalget


En sag om trehjulede el-scootere på ugens ældreudvalgsmøde udviklede sig til en kraftig – enig - kritik af Folketingets måde at behandle ældre mennesker på i dagens Danmark!

El-scootere har i mange år været givet som et hjælpemiddel, hvor borgeren skal have en varigt nedsat funktionsevne i forhold til at transportere sig rundt, og el-scooteren skal være en væsentlig lettelse i hverdagen. El-scooteren udlånes så længe, borgeren har brug for den.

Driftsudgifter betales af borgeren selv. Reparationer og udskiftning bevilges efter en konkret individuel vurdering, ligesom el-scooterne genbruges ofte

Trehjulede el-scootere som forbrugsgode!



I 2008 kom der en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som slog fast, at el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder.


I 2008 kom der en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som slog fast, at el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder.

Når Ankestyrelsen har udsendt en principafgørelse er afgørelsen retsgyldig - og handicaporganisationerne og andre var hurtigt ude med indvendinger om, at afgørelsen ville have en social slagside, da der vil være borgere, der ikke har råd til at betale de ca. 10.000 kr., som er egenbetalingen, når en el-scooter bevilges som et forbrugsgode.

Det står nu klart, at hverken Indenrigs- og Socialministeriet eller Ankestyrelsen har til hensigt at ændre på retningslinjerne.

Kriterierne for bevilling af et forbrugsgode er de samme som i hjælpemiddelparagraffen. Hjælpen gives som en økonomisk hjælp til anskaffelse af forbrugsgodet. Borgeren ejer herefter forbrugsgodet (og kan derfor sælge det efter endt brug). Borgeren skal selv sørge for reparationer og udskiftning. Hjælpen gives med 50 % af prisen på et standardprodukt.

 

I Høje-Taastrup Kommune er der i øjeblikket ca. 250 el-scootere i drift.

Der er i 2008 indkøbt 41 el-scootere, i 2009 er der indkøbt 34 el-scootere.

Borgerperspektiv

El-scootere bevilges altid med henblik på at opretholde en aktiv tilværelse, hvor borgeren bliver i stand til at komme ud, uden at være afhængig af andre personer.

 

Erfaringen med andre såkaldte forbrugsgoder er, at en relativt stor del af borgerne afstår fra at udnytte bevillingen af økonomiske årsager. De har simpelt hen ikke råd til selv at finansiere de 50 % af prisen for et standardprodukt, i dette tilfælde 10.000 kr. Det er et mønster, som er set ved langt billigere forbrugsgoder som, f. eks. Elevationssengebunde.

Hvis borgerne fravælger en bevilget el-scooter, kan det betyde, at der vil komme kommunale udgifter til indkøbsordning og transport, herunder øget brug af Movia handicapkørsel.

Det er veldokumenteret, at el-scootere er et af de hjælpemidler, der i meget høj grad øger livskvaliteten, da den giver mulighed for selvstændig udfoldelse.


Vurdering:

Da Ankestyrelsen i en principafgørelse har afgjort, at el-scootere er et forbrugsgode, er kommunen forpligtet til af følge denne. Ud fra en faglig og økonomisk helhedsbetragtning vil den nye regelsætning efter administrationens vurdering ikke understøtte den systematiske indsats kommunen har gennemført gennem de sidste år via projekt ”Fokusskifte” i retning af at øge borgerens selvhjulpenhed. Tværtimod!

Det var jo en klar melding fra administrationen, som medførte, at udvalget kiggede sig om efter andre muligheder – heldigvis!

 

Risikoen er, at denne gruppe bliver mere passive og på et tidligere tidspunkt får behov for hjælp til indkøb og transport. Derudover vil passiviteten på længere sigt kunne betyde, at den aldersbetingede funktionsnedsættelse skrider hurtigere frem end med et aktivt liv. Dette vil kunne betyde, at behovet for praktisk og personlig hjælp vil opstå tidligere.

 

Udvalget besluttede derfor at kontakte Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening og afvente svar på henvendelsen før sagen færdigbehandles.

 

Socialdemokraterne finder, at hverken ministerier eller Ankestyrelse tager udgangspunkt i den virkelighed, som findes hos de borgere, der har behov for et hjælpemiddel.

Det er altså ikke alle mennesker i det her samfund, som har råd til at betale for hjælpemidlet, som nu lige pludselig betegnes som et forbrugsgode!

Det havde måske været anderledes om skattelettelserne var faldet hos den ældre del af befolkningen..........

Vi vil gøre meget for, at man fortsætter den udmærkede ordning med muligheder for at få bevilget et hjælpemiddel, der kan lette dagligdagen i en vanskelig situation