05.november 2009
Kommentarer på www.svend-erik.nu!

Hvor skal den nye jernbane være – og har vi nu behov for den….?


Som bekendt er der planlagt et nyt stort affaldsforbrændingsanlæg på 270.000 tons i Høje-Taastrup

Det nye byråd skal tage stilling til, om der absolut skal bygges et forbrændingsanlæg i Høje-Taastrup til en pris af 1.7 milliard kr.

Byrådet behandlede sagen i juni måned, hvor et flertal desværre sendte en betingelsesløs ansøgning til Energistyrelsen.

Socialdemokraterne har taget principiel stilling til forslaget om at opføre et stort affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup: ”Hvis en kommende Miljøpark skulle blive nødvendig, skal det være det mest moderne og mest miljørigtige anlæg i Danmark, med større vægt på genbrug frem for afbrænding og med forskningskapacitet.

Yderligere lastvognskørsel på kommunale veje må ikke ske i forbindelse med Miljøparken. Direkte tilslutning til og fra Holbækmotorvejen er en forudsætning uanset om placeringen skal være i Hedehusene Vest eller i Høje-Taastrup.

Vi mangler fortsat svar på en del spørgsmål:

  • Hvorfor fremgår den såkaldte medforbrænding af affald til fortrængning af kul på Avedøreværkerne ikke af ansøgningen?
  • Amagerforbrænding har netop fortalt om en udbygning med +125.000 tons/år - hvorfor indgår disse tal ikke i ansøgningen?
  • Hvordan skal yderligere lastvognskørsel på kommunale veje ske i forbindelse med et nyt stort affaldsanlæg?

Vi forfølger selvfølgelig svarene, ligesom vi kræver at få oplyst, om der overhovedet er behov for dette anlæg.

Er der tekniske og økonomiske garantier fra Vestforbrænding i forhold til Vejdirektoratets mulige åbning af Holbækmotorvejen?

Det er måske blevet uaktuelt, efter at Vestforbrændings bestyrelse har besluttet følgende på septembermødet: At man skulle undersøge mulighederne for at betjene et nyt affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup via en jernbane(!)

Kommunens konservative repræsentant stemte for dette forslag – og har så formentlig en holdning til, hvor jernbanen måske skal gå!?

Langs Ring 5 eller gennem landsbyen eller….?

Referatet fra dette møde lå så til orientering på mødet i Teknisk Udvalg i tirsdags – og her var alene Socialdemokraterne fremme med kravet om ikke at etablere en jernbaneforbindelse til Høje-Taastrup Miljøpark, som flertallet kalder det nye affaldsforbrændingsanlæg.

Det understreger valgsætningen om, at det absolut ikke er ligegyldigt, hvem man stemmer på til kommunevalget den 17.november!

Heldigvis ser det lige nu ud til, at Klimaministeren finder, at ”der er risiko for, at der samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt overinvesteres i ny affaldsforbrændingskapacitet”.

Find mange flere oplysninger om denne sag gennem tiderne på www.svend-erik.nu og på www.stemsvend-erik.dk samt på www.htk.dk.


                                                                                                                                  
 
Svend-Erik på


Ønsker du at tilmelde dig dette nyhedsbrev -
Tilmeld Her


”Byrødder til Folketinget: Hold op med at love mere”


Den 30 oktober bringer Politiken en række artikler omkring den stramme detailstyring af landets kommuner, som den nuværende regering praktiserer. Derudover handler artiklerne om, hvordan at borgerne bliver lovet bedre service, men uden at regeringen giver kommunerne den nødvendige medfinansiering.


Valgmøde 3.november 2009 i Beboerhuset i Tåstrupgård
Jeg vil tage udgangspunkt i menneskers behov og muligheder for at have en god tilværelse uanset hvem man er, og uanset hvor og hvordan man bor! I Danmark har vi flere forskellige boligformer, der tager udgangspunkt i, at boligen til enhver tid skal kunne passe til den tilværelse man har uanset alder, indtjening eller ønsker/krav.



       
Redaktør: Svend-Erik Hermansen, Socialdemokraterne, nyhedsbrev uge 45 -2009, Nr.15

Ønsker du at tilmelde dig dette nyhedsbrev - Tilmeld Her