Overskrifter

·    Centale resultater og konklusioner

·    Typer af psykiske lidelser/sygdomme blandt de ugne

·    De unges job og uddannelsesmuligheder

Link

Socialdemokraterne i Høje-Taastrup

Mogens Lykketoft

Bar & Kontor

Arbejdsmiljøportalen

Vallensbæk Mose

Høje-Taastrup Kommune

Dagbladet

Lokalavisen-Taastrup

Kontakt

http://www.svend-erik.nu

svenderikhe@htk.dk

Udsatte unge i Høje-Taastrup kommune kæmper med psykiske lidelser

- af Svend-Erik Hermansen

Her er vi stødt på tiltagende større problemer, hvorfor vi i LBR så har ønsket at få afdækket mulige årsager til, a en stadig større gruppe af unge ikke havde en god tilværelse baseret på bl.a. uddannelse og arbejde.

Vi gennemførte først en undersøgelse af ledighedsårsager blandt unge i Jobcenter Høje-Taastrup (find den på www.lbr.htk.dk).

Undersøgelsen viste, at der blandt de arbejdsmarkedsparate unge under 30 år er en gruppe med psykiske lidelser.

Godt 1/5 af de unge ledige havde lettere psykiske problemer med betydning for deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Antallet af unge borgere på offentlig forsørgelse er de seneste år steget i Høje-Taastrup, og der er en gruppe unge, hvor traditionelle beskæftigelsesfaglige tilbud ikke er tilstrækkelige. Aktører med tæt kontakt til de unge giver udtryk for, at psykiske lidelser spiller en forholdsvis stor rolle for de unges arbejdsmarkedstilknytning.

Aktørerne efterlyser mere viden om omfanget af unge med psykiske lidelser, deres alvorsgrader og bud på relevante indsatsmuligheder.

På den baggrund har vi nu fået lavet en ny undersøgelse af unge med psykiske lidelser (find den på www.lbr.htk.dk). Undersøgelsen skulle give beskrivelser af de unge – fordelt på sygdomstyper, alvorsgrader, de unges forsørgelsesgrundlag, evt. sundhedsfaglige behandlingsforløb m.m.

Derudover ønskede LBR at få afdækket den aktuelle beskæftigelsesfaglige indsats

for unge med psykiske lidelser i Jobcenter Høje-Taastrup.

Analysen omfatter alle unge under 30 år i Jobcenter Høje-Taastrup på sygedagpenge,

ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidering og unge omfattet af integrationsloven. Undersøgelsens metodiske grundlag er registeranalyse og interviews med sagsbehandlere og aktiveringsleverandører.

Centrale resultater og konklusioner

208 unge under 30 år har psykiske lidelser. Det svarer til, at 53 pct. af de unge under integrationsloven, på sygedagpenge, kontanthjælp (match 4 og 5) og revalidering har en psykisk lidelse.

Forholdsmæssigt er der flest unge med en psykisk lidelse blandt de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere – 57 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere har en psykisk lidelse.

98 af de unge med psykiske lidelser er under 25 år (svarende til 47 pct.), og 110 unge er over 25 år (svarende til 53 pct.).

55 pct. af de unge med psykiske lidelser er kvinder. Overraskende mange unge mænd i Høje-Taastrup Kommune – 45 pct. – har psykiske lidelser, hvilket er en større gruppe end blandt psykisk syge i hele landet.

Mænd med psykiske problemer er typisk over 25 år, mens kvinder antalsmæssigt dominerer gruppen af unge under 25 år.

25 pct. af de unge med psykiske lidelser har en ikke-dansk baggrund fra et ikke-vestligt land (enten som indvandrere eller efterkommere), hvilket svarer til deres andel af befolkningen i Høje-Taastrup Kommune.

Typer af psykiske lidelser/sygdomme blandt de unge

Udbredte psykiske lidelser blandt unge i Høje-Taastrup Kommune er:

53 pct. af de unge har sygdomme som angst, depression, maniodepressivitet, skizofreni, OCD, PTSD, spiseforstyrrelser m.m.

16 pct. har et psykisk handicap som ADHD, autisme, udviklingshæmmelse eller dårlig intelligens.

31 pct. af de unge er psykisk sårbare med stress, afvigende adfærd (udad eller indad reagerende), emotionelt ustabile, umodne m.m.

Komplekse problemer – både beskæftigelses-, social- og sundhedsfaglige

146 af de 208 unge med psykiske lidelser – svarende til godt 70 pct. – har ikke alene psykiske lidelser, men også andre problemer i deres liv og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

De unge har problemer med misbrug, kriminalitet, dårlig økonomi og boligforhold, manglende evne til at fastholde job og uddannelse, svagt socialt net

Løsningsmuligheder – og det videre arbejde

Rapporten skal nu behandles i LBR på mødet i februar måned og min klare indstilling er, at vi må have igangsat målrettede initiativer, der kan medvirke til, at vi hjælper de berørte unge ud fra en helhedsmæssig synsvinkel og ikke mindst iværksætter et arbejde, der kan finde ud af, hvordan kommunen kan hjælpe med til i de yngre år, at skabe baggrund for en bedre tilværelse f.eks. ved mere opmærksomhed overfor truede børn og unge i skolesystemet.

Det er tydeligt, at aktiveringstilbuddene til unge med psykiske lidelser ikke svarer til de unges behov.

Tilbuddene er (for)meget standardiserede, ufleksible og kollektive.

I Jobcenter Høje-Taastrup er unge med psykiske lidelser spredt ud på mange teams

og sagsbehandlere. Organiseringsformen og den manglende specialisering i forhold til

unge med psykiske lidelser er uhensigtsmæssig.

I Jobcentret er der ikke overblik over gruppens størrelse og særlige problemstillinger, ligesom sagsbehandlere ikke får opbygget de nødvendige specialkompetencer i forhold til målgruppen.

80 pct. af de unge med psykiske lidelser har også andre problemforhold i deres liv. Der er tale om meget alvorlige og komplicerede problemer. Myndigheder og faglige aktører fra mange forskellige fagekspertiser må derfor arbejde sammen, hvis de unge skal hjælpes videre i livet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet

Aktørerne vurderer generelt i dag, at det tværfaglige samarbejde ikke er tilstrækkeligt og kun omfatter ca. halvdelen af de påkrævede sager med unge med psykiske lidelser. Ressourcer, stive lovkrav, faglige traditioner og kompetencer blokerer for det nødvendige samarbejde på tværs af fag/myndighedsgrænser.

Der er derfor nok at tage fat på, og jeg håber derfor, at mine anbefalinger om at foreslå tiltag på området vil nyde fremme på LBR-mødet, hvor rapporten og konklusionerne efter min opfattelse skal sendes videre til kommunen med opfordring til at iværksætte de nødvendige initiativer hurtigst muligt.

Uanset det videre forløb er mere helhedstænkning nødvendig, ligesom barriereafdækning skal på banen – også her!