Driftsbyen
med Vej og Park skal ikke
privatiseres!
- Af Svend-Erik Hermansen, Socialdemokraterne
Nu er Venstre gået i gang med sin
grundlæggende borgerlige
politik i denne byrådsperiode, hvor der skal spares penge på
medarbejdere og
aktiviteter i Høje-Taastrup Kommune. (Find forslaget til byrådsmødet
den
18.marts 2014 Læs mere Tryk Her
Socialdemokraterne
går fortsat ind for, at Vej og Parks
mangeartede opgaver udføres fleksibelt af de dygtige medarbejdere under
den
ledelse, som vi har her.
Opgaverne i det
daglige kan og skal ikke lægges ind i snævre
og ufleksible såkaldte strategiplaner med en nøje beskrivelse af hver
enkelt
bevægelse fra medarbejder, maskine og leder.
Man kan altså
ikke planlægge, at en storm f.eks. kommer og
ødelægger dagsplanen – her skal der handles resolut og kompetent med
det samme.
Og den fleksibilitet skal vi altid bevare – og ikke væltes af
ekstraregninger
for ikke-planlagt arbejde.
Men vi ser her
Venstre i renkultur, hvor det alene drejer sig
penge og besparelser i den forbindelse; det drejer sig aldrig
om bedre
kvalitet eller om at udføre opgaver på en ordentlig måde – og det er
dette
forslag et glimrende eksempel på.
Såkaldt
konkurrenceudsættelse og dermed udbud er det
afgørende for Venstre – uanset om man jo også har kunnet udsætte Vej –
og
Parkområdet for betydelige besparelser i det budget 2014, som Venstre
var med
til at aftale i oktober 2013.
Dygtige
medarbejdere og ledelse hos Vej og Park behøver ikke
mere usikkerhed i det daglige arbejde, hverken på kort eller langt sigt.
Klart NEJ fra
Socialdemokraterne til dette forslag, NEJ til argumenterne
og ikke mindst NEJ til hensigterne!