Demensstrategi 2014 – 2018; er den god nok?

Forside
Nyheder fra Svend-Erik /

Logo

- Af Svend-Erik Hermansen, medlem af Ældre og Sundhedsudvalget.

Demens rammer i alle aldre, men hyppigheden stiger naturligt med alderen. Mere end en femtedel af de danskere, som lever til 85-års-alderen eller længere, vil få en demenssygdom, anslås det. Det skønnes derfor, at der lige nu er op imod 90.000 personer med demens i Danmark. En fremskrivning indikerer, at der vil være op til en fordobling af antallet af personer med demens indenfor de næste 25-30 år.

I Høje-Taastrup kommune formodes der at være 588 borgere med demens i 2014 – og det tal vil stige i de kommende år. I 2020 vil der således være 755 demente borgere beregnes det.

Demensstrategi 2014 – 2018; er den god nok?

For alle demensramte gælder det, at sygdommen har alvorlige konsekvenser for den demente. Demens stiller endvidere store krav til de pårørende og omgivelsernes forståelse for og evne til at hjælpe. Kravene til en særlig indsats fra medarbejdere på mange planer er også helt aktuel for at en indsats overfor demente, kan lykkes godt.

Derfor er der vedtaget en strategi for demensområdet i Ældre – og Sundhedsudvalget såvel ud fra den tidligere strategi som ikke mindst ud fra behovet i den nye virkelighed for at gøre en ny strategi mere direkte og konkret samtidig med at denne strategi tager højde for stigningerne i antal borgere med demens.

Udvalget vedtog i maj 2014 en ny strategi 2014 – 2018:

1.Sikre tidlig opsporing og udredning hos borgere med demens.
2.Sikre grundig, relevant og let tilgængelig information til både borgere og pårørende.
3.Sikre den demente borger og dennes pårørende høj livskvalitet længst muligt
4.Sikre at kvaliteten af demensindsatsen altid er den bedst mulige og baseret på evidens (dokumenteret viden).
5.Fokus på juridiske aspekter i forhold til demens.
6.Grupper med særlige behov og udfordringer.
7.Der sikres plejeboligpladser til borgere med demens.

Socialdemokraterne støttede – såvel som øvrige politiske partier – denne nye og reviderede strategi.

Der var lidt problemer med spørgsmålet om plejepladser (Demensstrategi er en rigtig god idé, men helst med konkret indhold….), men det blev heldigvis løst uden de store problemer ud fra vore argumenter….!

Find hele sagen om den nye demensstrategi her: 5. A - Demensstrategi 2014-2018 - ÆSU

I efterfølgende afsnit om demensindsatsen vil jeg gennemgå status for strategien, ligesom jeg nok vil lægge op til ændringer på området, hvor der er behov for især at se på den pårørendes tilværelse, når en ægtefælle bliver dement. Jeg er nemlig ikke sikker på, at den offentlige indsats og tilbud på området i dag er god nok.

Dermed er disse indlæg også et debatemne, eftersom vi ikke i A-gruppen har taget andre beslutninger end dem, der er udmøntet i demensstrategien.

Demens (fra latin de- (fra, væk fra) og mens (sind)) er en svækkelse af hjernens kognitive funktioner ud over hvad der normalt forventes pga. alderdom. Demens er ikke en sygdom, men resultatet af sygdom. Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens. De hyppigst forekommende er de såkaldte neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, der er årsag til over halvdelen af demenstilfældene. Af andre vigtige demensformer kan nævnes vaskulær demens, der skyldes sygdom i hjernens blodkarsystem, samt Lewy body demens og frontotemporal demens, der begge er neurodegenerative. Som sjældnere årsager til demens kan nævnes AIDS, Parkinsons sygdom, Huntingtons sygdom og Creutzfeldt-Jakobs sygdom.[1] Demens har tidligere været knyttet sammen med begreberne senil eller senilitet, der betyder "gammel", idet man fejlagtigt mente, at demens var en naturlig følge af alderdom. Demens skyldes altid sygdom eller skader i hjernevævet og selv om høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, viser alderdomsforskningen, at flertallet af ældre bevarer deres kognitive funktioner og ikke bliver demente.

De neurodegenerative demenssygdomme udviser markant stigende hyppighed med alderen svarende til at der fra ca. 65-års alderen sker næsten en fordobling af forekomsten af demens for hver 5 år. Blandt 65-69 årige er der ca. 1,5 %, blandt 70-74 årige er der ca. 3% og blandt 75-79 årige er der knap 6% demente (Lobo, A. et al. 2000). Den voldsomme stigning ser dog ud til at aftage lidt i de ældre aldersgrupper og selv blandt personer ældre end 90 år overstiger forekomsten af demens næppe ca. 30%. Demens forekommer lidt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Neurodegenerative demenssygdomme forekommer sjældent hos personer yngre end ca. 65 år, men kan dog forekomme allerede fra omkring 40-års alderen. På grund af forhold som generelt stigende levealder og den forventede ændring af alderssammensætningen i befolkningen med ældningen af den store efterkrigsgeneration vil antallet af demente formentlig blive fordoblet inden for de næste ca. 30 år



Svend-Erik Hermansen Birkehegnet 20 - 2630 Taastrup * Mobil: 2023 9592 * Mail: svenderikhe@htk.dk