Budget 2015 – forslag;
materiale udsendt til høring
Byrådet har nu behandlet budgetforslag 2015 første gang - og
var her enige om at udsende en del effektiviserings – og besparelsesforslag til
høring; se også den oprindelige og foreløbige mængde forslag: http://www.svend-erik.nu/Budget-2015-Hoeje-Taastrup-Kommune.html
Vær her især opmærksom på, at der er vedtaget en del forslag
til indarbejdelse i budgettet, ligesom der er oplistet forslag, som ikke er
indarbejdet, men som byrådet alligevel gerne vil bringe i spil til høring.
Høringen kan ske de næste knap 14 dage - og høringssvar skal være indsendt senest
den 23.sept. Herefter vil disse svar indgå i byrådets videre arbejde.
Uanset høringsperioden vil arbejdet med budget 2015 ikke være
sat i stå, da partierne jo hver især har flere konkrete ønsker til indholdet af
det endelige budgetforslag, som skal vedtages på byrådsmødet den 9.oktober ved
18-tiden.
Socialdemokraterne tager udgangspunkt i valgprogrammet, Sammen om forandring: http://s-dialog.dk/download.aspx?docId=494215.
Ved 1.behandlingen blev dette understreget med klare ønsker
om flere ressourcer til mandskab på Jobcentret, samt at skolerne skulle
tilgodeses i det kommende års budget.
Lige nu forhandler byrådets partier også om anlægsområdet,
som allerede har store projekter i gang på idrætsområdet, som strækker sig over
flere år; der vil dog være plads til yderligere forslag, da kommunen har fået
en del engangsindtægter, som alene kan indgå i 2015 – og dermed ikke i
driftsbudgettet.
Byrådsbehandlingen om budgettet findes her: http://www.htk.dk/Politik/Byraad_og_udvalg/Dagsordener-og-referater-byraad-og-politiske-udvalg/18/1085.aspx?agendaid=1234
Mere følger her på
siderne på et for tjenesten belejligt tidspunkt!