- af Svend-Erik
Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat
Ud fra det stigende behov for klare retningslinjer på
området har HK/Privat udgivet en guide omkring brugen af Facebook
på jobbet.
En undersøgelse viser, at 21 procent i dag har en politik for,
om medarbejderne må bruge Facebook i arbejdstiden - men
politikken er så mange steder, at lukke for adgangen!
Det er baggrunden for, at HK/Privat på Facebook nu giver mulighed
for at downloade et eksempel på en køreklar politik – og
gerne i arbejdstiden.
Man kan ikke lukke ned for de teknologiske muligheder, men i stedet
skal man stole på at medarbejderne er ansvarlige nok til at
administrere friheden.
Man lukker jo heller ikke for telefonerne, fordi man er bange for at de
ansatte taler privat.
Medarbejderne skal have lov til at logge på Facebook i
arbejdstiden. Men det vigtigt, at man har nogle helt klare regler for
hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.
HK/Privats Facebook politik indeholder regler om, at medarbejderne har
lov til at logge på netværket i arbejdstiden eventuelt med
en tidsgrænse per dag. Desuden indeholder politikken krav om, at
medarbejderne skal kunne afvise venskab med chefen eller kolleger, og
at virksomheden ikke kan kræve adgang til medarbejdernes profiler.
Et af de største problemer med Facebook er, at det kan
være svært at adskille sit privatliv fra arbejdslivet. Det
er ikke sikkert, man har lyst til at chefen skal kigge med på
feriebillederne eller vide, hvad man skal lave i weekenden. Det kan
være svært at sige nej til et venskab med chefen eller
kollegerne, men hvis det står i virksomhedens officielle politik,
er der rene linjer for alle.
Derfor har vi udgivet denne folder, som kan tages med ind til ledelsen
og bruge som udgangspunkt: Guide
til en god Facebook-politik.
Besøg HK/Privat på Facebook - Klik
her!
Det kan nemlig også lade sig gøre hjemmefra…!
Torsdag 16. april 2009
|
|
Skriv
ud

Tilmeld dig
Nyhedsbrev
|