Socialdemokraterne i Høje-Taastrup 


Hjem

Mere og bedre pleje for pengene?

SVEND-ERIK HERMANSEN
Socialdemokratisk medlem af ældreudvalget.


Et debatindlæg på vegne af de borgerlige partier(B, V, C og O) fra et konservativt medlem af byrådet i Lokalavisen den 16. juli giver anledning til nogen undren; derfor dette korte læserindlæg.

»Vi skal tænke i nye baner, det er muligt at få mere for pengene, Plejecenter Birkehøj skal i udbud, omsorg skal privatiseres, trang til frihed og fleksibilitet findes ikke i kommunernes ældrepleje og kommunerne kan spare millioner af  kroner ved at udlicitere til private firmaer.«

Det var en del af påstandene, men vi manglede altså bare helt at få at vide hvor - og med hvilke konsekvenser - en anslået besparelse på 3.1.mill. kr. skulle hentes på Plejecenter Birkehøj til næste år.

Det er nemlig altid rart at kende virkelighedens konsekvenser for borgere og medarbejdere før man går i gang med en sådan øvelse!

Er det færre hænder til omsorg og pleje?

Er det dårligere arbejdsmiljø?

Er det...?

Forklar dog dette i stedet for de evindelige sange om at offentligt ansatte ikke laver noget!

Socialdemokraternes holdning er klart, at Birkehøj ikke skal privatiseres - og flere argumenter fra byrådsmødet i juni kan læses www.svend-erik.nu/566.html