Relateret
artikler
Du
har fået nyt forsyningsselskab
Hvor
bliver magten af…..?
Danmarks
største forsyningsselskab en realitet
7.januar
I
dag bliver Danmarks største forsyningsselskab en realitet. Syv
forsyningsselskaber i hovedstadsområdet er gået sammen i et samlet
selskab. Selskabet får navnet HOFOR, og ambitionerne rækker langt
videre end at være størst. HOFOR vil være med til at skabe
bæredygtige byer.
De syv kommunalt ejede vandselskaber i
Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre,
Vallensbæk samt København hedder nu HOFOR, som står for
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
HOFOR bliver Danmarks
største forsyningsselskab inden for kerneområderne vand,
spildevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling.
”Hovedstadsområdet
står over for store forandringer og udfordringer. Klimaforandringer
og voksende byområder skaber miljøproblemer, som borgerne har en
berettiget forventning om, at deres forsyningsselskab finder nye
holdbare løsninger på. Med fusionen er vi bedre rustet til at møde
fremtiden. Og vi er rykket et skridt nærmere HOFOR’s langsigtede
mål om at skabe bæredygtige byer,” fortæller Lars Therkildsen,
administrerende direktør for HOFOR.
Bæredygtige
byer
”En
lang række af de udfordringer, som vi står overfor, går på tværs
af kommunegrænser. Det gælder ikke mindst adgangen til rent
drikkevand, de stigende mængder regnvand og flere skybrud. Derfor er
det helt naturligt, at vi inden for forsyningssektoren ruster os
bedst muligt. Det giver de bedste løsninger for vores fælles
fremtid, og det giver naturligvis også både økonomiske og
organisatoriske fordele,” forklarer Lars Therkildsen og pointerer,
at ejerne bag det nye fælles selskab gerne vil invitere andre af de
omkringliggende forsyningsselskaber indenfor til en snak om øget
samarbejde.
Baggrunden for sammenlægningen af
forsyningsselskaberne er, udover økonomiske og strukturelle fordele,
et fælles ønske om at være med til at skabe bæredygtige byer til
gavn for kunderne. Ved bæredygtig by forstås bl.a. byer, hvor
grundvandet beskyttes og bevares, hvor der foregår en koordineret
klimatilpasning, og hvor energiforsyningen gradvist bliver
CO2-neutral.
CO2 neutral energiforsyning
HOFOR’s
strategi for at beskytte grundvandet mod forurening og overforbrug er
bl.a. at bekæmpe brugen af pesticider i nærheden af
grundvandsboringerne samt fokusere på vandbesparelser.
Med
hensyn til klimatilpasning og skybrudssikring er strategien at lede
vandet uden om boliger og erhverv gennem en intelligent og økonomisk
rentabel samtænkning af nye underjordiske kloakbassiner med vandveje
over jorden (åer, cykelstier, skaterbaner).
HOFOR’s mål er
desuden at tilbyde en 100 % CO2-neutral energiforsyning i
hovedstadsområdet i 2025 både hvad gælder fjernvarme, bygas og
fjernkøling. For at nå det mål planlægger HOFOR blandt andet et
nyt flisfyret kraftvarmeværk, et geotermianlæg, sætter solceller
op og bygger vindmøller. De første 11 vindmøller er allerede på
vej.
Nyt navn – samme service
”Nu og her betyder
det ingenting for kunderne, at vi skifter navn. Sammenlægningen
påvirker ikke priserne, vandet kommer fra samme vandværker, og der
er god service som hidtil. Men forsyningssikkerheden bliver generelt
øget, fordi vi har flere vandværker og dermed bedre backup ved
nedbrud af for eksempel et vandværk”, understreger administrerende
direktør Lars Therkildsen fra HOFOR.
Yderligere
henvendelse
Administrerende direktør Lars Therkildsen via
presseansvarlig Astrid Skotte på tlf. 27 95 21 32
FAKTA
HOFOR
er en forkortelse af Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og er en
fusion af vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev,
Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk kommuner samt København (Københavns
Energi). Fusionen gælder også drift af spildevandsforsyningerne i
alle kommunerne på nær Brøndby og Vallensbæk.
HOFOR er
Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder:
Vand, spildevand, varme, bygas og fjernkøling. HOFOR er desuden åben
for optagelse af endnu flere forsyningsselskaber.
Vi er
kommunalt ejet, vores forsyninger er reguleret gennem lovgivning, og
vores indtægter og udgifter skal balancere.
HOFOR i tal
●
1.000.000 vandkunder
● 700.000 spildevandskunder
● 500.000
varmekunder
● 300.000 bygaskunder
● 30 fjernkølekunder, 30
MW køl
● 800 medarbejdere
● 4 mia. kr. i omsætning
●
Over en milliard kroner i årlige investeringer i rør, ledninger og
vindmøller
For
flere fakta, se fakta ark her
Se
kort over forsyningsområde