Skoleskak på Gadehaveskolen for fjerde og femte årgang

Gadehaveskolen har sat skoleskak på programmet, og baggrunden er, at skak udvikler børnene og deres færdigheder. Undersøgelser viser, ved at spille skoleskak udvikles koncentration, selvstændighed og analytiske evner, hvilket anvendes både i skolen og resten af livet.

Derudover får eleverne et større sammenhold og en bedre relation til hinanden og lærer på den måde livets sociale spilleregler.

Hver mandag fra kl. 14-15 kan alle børn i skolens 4.- og 5. årgang deltage i en hyggelig og lærerig runde skak, ledet af matematiklærer Henri Tolba, der har spillet skak i klubben Frederiksberg Skak i 33 år.                               

Hver time starter med 10 minutters undervisning for alle. Derefter er der spil indbyrdes og eventuelt små turneringer.

Læs mere i vedlagte invitation fra Gadehaveskolen og find evt. flere oplysninger om skoleskak på hjemmesiden

Har du lyst til at være med til at spille skak sammen med dine kammerater? 

Fra mandag den 3. december 2012 mellem klokken 14.00 – 15.00 kan du komme og lære at spille skak på Gadehaveskolen i Natur/teknik lokalet.

Matematiklærer Henri Tolba vil være ansvarlig for undervisningen og spillereglerne. Han vil være til stede hver mandag, når der spilles skak. Henri har spillet skak i klubben Frederiksberg skak i 33 år.                               

Du vil komme til at lære:

Spillets regle

Taktik

Strategi

Derudover vil du få en masse hyggelige timer sammen med dine kammerater og Henri på tværs af klasserne.

Hver time starter med 10 minutters undervisning for alle. Derefter er der spil indbyrdes og eventuelt små turneringer.

Hvorfor skal vi spille Skak?

I skoleskak er skak ikke målet, men midlet til at nå målet, nemlig børn og unges intellektuelle og sociale udvikling. Ved at spille skoleskak udvikles koncentration, selvstændighed og analytiske evner, hvilket anvendes både i skolen og resten af livet.

Hjerneforsker, Kjeld Fredens udtaler: ”Et brætspil som skal udfordrer børnenes intellekt. Det udfordrer deres evne til at kombinere, og det udfordrer deres evne til at tænke langt.”

International forskning viser, at elever der deltager i skoleskak, klarer sig bedre end andre børn i skolen. (Grundlaget for udsagnet bygger blandt andet på en undersøgelse fra Canada, foretaget af Louise Gaudreau, og en undersøgelse fra Tyskland, foretaget af Universitetet i Trier)

Derudover får eleverne et større sammenhold og en bedre relation til hinanden og lærer på den måde livets sociale spilleregler. Hvis du vil vide mere om skoleskak, kan yderligere oplysninger læses på www.skoleskak.dk

skak.jpgSå, kom og vær med fra mandag den 3. december 2012 mellem klokken 14.00 – 15.00 i Natur/Teknik lokalet!