Her er sørgelige billeder fra torsdag
morgen i Vallensbæk Mose, hvor det såkaldte
"Shelterhus" desværre nedbrændte efter
ildspåsættelse.
Nedbrændingen kommer oveni, at forsikringsselskabets
taksator tager stilling til et tilbud på reparation efter
ildspåsættelse 3 uger tidligere på sommeren.
Medarbejderne har kontaktet politiet og forsikringsselskabet.
Med hensyn til politiets efterforskning, som med tiden
forhåbentlig finde frem til den/de skyldige - er jeg ikke
optimistisk. Med hensyn til forsikringsselskabet er jeg ikke
lige nu klar over, hvor meget forsikringen dækker, men det
bliver afklaret snarest.
Om vi skal "tage chancen" og opføre et nyt hus, skal
bestyrelsen drøfte på næste møde;
dette års økonomi tillader absolut ikke
genopførelse, med mindre forsikringen dækker.
Huset har stået os i knap 400.000 kr. - og det finder man
ikke bare lige i kassen.
Ærgerligt at noget, som så mange har glæde af,
ikke kan få lov at være!
Huset har siden opførelsen været brugt af utrolig
mange daginstitutioner, sfo`er og skoler med masser af glade og
tilfredse børn og medarbejdere.
Ligeledes har en del unge mennesker også haft stor
fornøjelse af huset, ligesom andre aldersgrupper har
brugt huset som pausehus undervejs til fods eller på
cyklerne.
Dertil kommer at Shelterhuset har været brugt til masser
af voksenfødselsdage, hvor legepladsen lige udenfor er
brugt i stort omfang af børnene og sommetider også
af de voksne.
Min personlige holdning er umiddelbart, at vi skal
forsøge på ny - måske med jern frem for
træ som basismateriale!
Det er brandhamrende (!) ærgerligt et par dag før
Mosens Dag, som dog ikke påvirkes af nedbrændingen.
Til orientering er min
præsentation af huset i sin tid med billeder af huset
på www.svend-erik.nu/348.html.