Socialdemokrater kræver
redegørelse
forud for ekstraordinært
byrådsmøde
Statsforvaltningen
ønsker nu svar i sagen om
de mange fejl i sagsbehandlingen i
forbindelse med ydelser til familier
med handicappede børn i Høje
Taastrup Kommune. Men i stedet for at
godkende svaret på det seneste
byrådsmøde, giver
sagen nu anledning til et
ekstraordinært
byrådsmøde.
Socialdemokraterne i Høje Taastrup
Kommune kræver nu en skriftlig
redegørelse for hele forløbet
vedr.
ophør af bevilligede ydelser til familier
med handicappede børn. "Der er
tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem det
udkast til svar til statsforvaltningen,
som borgmesteren forelagde
for byrådet, og de
oplysninger der tidligere
er offentliggjort. Det er bekymrende, og
derfor kræver vi nu en skriftlig
redegørelse", udtaler det
socialdemokratiske byrådsmedlem Mette
Søndergaard Pedersen, der er
næstformand i Institutions- og
Skoleudvalget.
Der er stor utilfredshed med sagsbehandlingen
blandt de berørte borgere, og kommunen
har også tidligere erkendt en række
fejl. Men nu er der påny skabt
uklarhed om udmeldingerne fra
kommunen. Borgmesteren oplyser i
udkast til svar til statsforvaltningen, at
i konkrete afgørelser er
pågældende apotek blevet orienteret
om, at udbetalinger til medicin skulle
stoppes, samtidig med at der er sendt
afgørelse ud til borgeren. "Dette svar
undrer mig", siger
Mette Søndergaard Pedersen og
fortsætter "Det er tidligere oplyst
på kommunens hjemmeside, at der
ikke er sendt breve til apotekerne. Og at
der samtidig skulle være sendt
afgørelse ud til borgerne giver
også anledning til stor undren, for jeg
kender til flere tilfælde med borgere, der
intetanende har stået på apoteket
uden at kunne få udleveret medicin til
deres barn, fordi bevillingen pludselig var
stoppet".
For socialdemokraterne er det vigtigt, at
borgere i Høje Taastrup Kommune får
den hjælp, de er berettiget til - hverken
mere eller mindre. Og i de tilfælde, hvor
en familie ikke er berettiget til ydelser,
så skal de naturligvis stoppes. Men det
skal følge lovgivningen og reglerne for
god forvaltningsskik, understreger Mette
Søndergaard Pedersen.
"Det er i forvejen svært at
være forældre til et handicappet
barn, og familierne har ikke brug for også
at skulle kæmpe mod kommunale fejl",
slutter det socialdemokratiske
byrådsmedlem.
Det
ekstraordinære byrådsmøde holdes mandag
d. 28. november.
|
|
Skriv ud
|