Åbent brev
til
Byrådet – Høje Taastrup Kommune
Taastrup, den 3. november 2011
Handicaprådet
har holdt ekstraordinært møde den 2. november 2011,
hvor situationen
for familier med handicappede børn blev drøftet.
Rådet fik en
redegørelse for den aktuelle situation ved Mikala Kreiser
og Jesper
Neumann. Denne redegørelse gav en fornuftig beskrivelse af,
hvilke
problemer, der har været ved kommunens administration af
især reglerne
i servicelovens §§ 41 og 42. Rådets medlemmer
får dog stadig
henvendelser fra familier med handicappede børn, der viser,
at der
stadig er problemer med sagsbehandlingen og dermed
retssikkerheden.
Handicaprådet
opfordrer derfor Byrådet til at sikre, at der
iværksættes en proces i
børne- og ungerådgivningscentret for sager efter
§§41 og 42 i
serviceloven med det formål at:
- Genetablere tilliden
mellem borgerne og kommunen.
- Sikre borgernes
retssikkerhed.
- Sikre borgernes
medinddragelse i deres sag.
- Sikre at menneskelighed og
et positivt livssyn skal kendetegne kontakten mellem borgeren
og den kommunale myndighed.
Konkret betyder det, at
Handicaprådet anbefaler, at
- Alle påklagede sager
bringes tilbage til status før den nuværende
aktivitet blev sat i gang.
- Alle
involverede borgere indkaldes til møde med deres
sagsbehandlere. Inden
mødet har kommunen fremsendt et oplæg
indeholdende følgende:
- Hensigt med mødet.
- Problemstillinger
relateret til den enkelte borgers sag.
- De gældende
retssikkerhedsregler.
For at udbedre tilliden
foreslås det:
- At
der iværksættes tiltag, der sikrer en
løbende objektiv rapportering om
det videre forløb. Det er vigtigt at denne rapportering
er tilgængelig
for alle relevante parter, dvs. kommunen, de involverede
borgere,
Handicaprådet m.m.
- At der
iværksættes tiltag, der sikrer den
nødvendige kompetenceopbygning såvel kvalitativt
som kvantitativt.
Handicaprådet
ønsker på hvert møde
i den kommende periode at få forelagt en redegørelse
for forløbet, hvor
der redegøres for hvor mange, der har fået
gennemgået deres sag, hvor
mange, der er blevet ændret i forhold til anmodningerne og
hvor mange,
der er påklaget. For de påklagede sager ønske
oplysning om antal tabte
sager, hjemviste sager, sager med delvist medhold og sager med
fuldt
medhold set fra kommunens side.
Således besluttet
den 2. november 2011
Handicaprådet i
Høje-Taastrup Kommune
Formand Thomas Andersen