Af Svend-Erik Hermansen

Vestforbrændings
bestyrelsesmøde
den
15.december sidste år lagde afstand til en mulig
destination af et nyt affaldsforbrændingsanlæg i Hedehusene
Vest med
begrundelsen: dels af økonomiske grunde,
dels af hensyn til fremtidsudsigterne med affaldet og fusion m.v.
Det kan for
os andre være lidt svært at oversætte disse
begrundelser, da man jo fortsat har
fået låneoptagelsestilsagn på i alt 8 mill. kr. til
Høje-Taastrup Miljøpark –
se også www.svend-erik.nu/308.html
Fortsætter
udbygningsplanerne i Høje-Taastrup eller på en anden
placering i Hedehusene
Vest – eller?
Kommunens
repræsentant, borgmesteren, er angivet i referatet til at
være til stede under
det relevante punkt på dagsordenen, men på denne uges
udvalgsmøder har ingen
fundet anledning til at orientere alle politikere i byrådet om
status på denne
væsentlige sag.
Altså
intet
nyt
under solen i forhold til magtens folks måde at
håndtere mindretallet på i
det nye år!
På
næste
bestyrelsesmøde i Vestforbrænding skal man bl.a.
drøfte en ny rapport om
fremtiden for de danske affaldsforbrændingsselskaber.
Rapporten
har stor betydning også for en stillingtagen til byggeri eller ej
af det
planlagte nye affaldsforbrændingsanlæg i
Høje-Taastrup.
Det har dog
ikke fået borgmesteren til at orientere byrådet endsige
diskutere vore
holdninger til fremtiden på området!
Derfor
er
rapporten blevet smugkigget, og det er artige scenarier, der oplistes
her – find
selv rapporten via Folketingets hjemmeside som bilag 254 fra
Miljø – og
Planlægningsudvalget – eller klik her.
EU’s nye
affaldsdirektiv giver øget adgang til import af affald, hvilket
understreges
af, at der nu vil være et langt større marked for det
forbrændingsegnede
affald.
Fremover
vil
Danmark ikke kunne forhindre import af affald til forbrænding.
Det
betyder
omsat til almindeligt dansk: Kapaciteten kommer nu til at
lægge niveauet for
mulig import af forbrændingsegnet affald.
Danske anlæg
har typisk indtægter fra salg af varme og el på programmet,
hvorfor vi så også
på den måde tiltrækker affald fra udlandet for at
kunne udnytte kapaciteten.
Alt efter
fremtidige scenarier gives der nu også mulighed for yderligere
markedsgørelse
af affaldsforbrændingen ved at de nuværende kommunale
anlæg skal udskilles i
selvstændige selskaber, som så selv skal tjene penge – og
ikke alene skal
forbrænde lokalt produceret affald, som det oprindelig har
været meningen.
Kapacitet
vil
derfor
blive udregnet ud fra hvad et marked kan bære – og af
rapportens
side 36 fremgår formålet i fremtiden tydeligt: Dermed
vil
danske forbrændingsanlæg have incitament til at udnytte
den
ledige kapacitet ved at importere affald fra udlandet…
Når nu
borgmesteren skal være med til at diskutere fremtiden i
Vestforbrændings
bestyrelse den 26.januar, ville det have været rimeligt med en
debat i byrådet
frem for uklarhed over hvad, han måtte mene – og stemme -
på borgernes vegne.
Samtidig
kunne vi måske også have fået at vide om
Vestforbrænding er i gang med at få
afklaret hvad og hvor meget, der skal bygges på
Amagerforbrænding – og om man
skal fusionere her eller ej?
Hvilken
betydning for byggeriet af affaldsforbrændingsanlægget vil
Vestforbrændings
planer om fjernvarmeudbygning til Furesø og Hillerød have?
Sidst men
ikke mindst vil det også være interessant at få at
vide, hvor langt planerne om
Høje-Taastrup Miljøpark nu er efter investeringen med de
lånte 8 mill. kr?
Det var
jo
de midler, som Høje-Taastrup Kommunes bestyrelsesmedlem, Michael
Ziegler i
Vestforbrændings bestyrelse - uden at orientere byrådet -
har medvirket til at
sætte af til affaldsforbrændingsanlægget.
A stemte
imod låneoptagelsen i Vestforbrænding da 8 mio. kr.
angiveligt skulle anvendes til udbygning af Høje-Taastrup
Miljøpark på trods af
Miljøstyrelsens tilkendegivelse af 5. juli 2010 om, at det
nødvendige
affaldsgrundlag ikke er til stede for en kapacitetsudvidelse.
Det
må
efterhånden undre andre end Socialdemokraterne hvad det er
borgmesteren har
lovet Vestforbrænding i denne spegede sag; et ikke godkendt
anlæg, en
tilkendegivelse fra Miljøstyrelsen om at lade være med at
planlægge et
affaldsforbrændingsanlæg, ingen godkendt lokalplan og frem
for alt: Intet behov
for hverken forøget affaldsforbrænding endsige mulighed
for aftag af overskudsvarme
i lokalområdet fra et sådant anlæg.
Måske
skal
vi
finde noget af svaret, når borgmesteren fortæller, hvad
det var for et besøg
han i sin tid havde (2009) sammen med Vestforbrænding – ikke som
bestyrelsesmedlem, men som borgmester i Høje-Taastrup Kommune;
byrådet har
desværre endnu ikke fået hans rapport fra turen til United
Kingdom……
Skal vi
nu
også risikere at skulle lægge yderligere vejkapacitet til
lastvogne med udenlandsk
affald i Høje-Taastrup?
|