Forslag til lokalplan for Rønnevangsskolen – nyt plejecenter!

 

Byrådsflertallet har vedtaget et lokalplanforslag, som giver mulighed for at etablere plejecenter på Rønnevangsskolen, når det til januar besluttes, at skolen skal nedlægges.

 

Borgmesteren fortæller godt nok, at kommunen arbejder i to spor i forhold til et nyt plejecenterbyggeri – henholdsvis på Engelholm Allé og på Rønnevangsskolen - og at valget af spor

først tages, når skolestrukturen er besluttet.

 

Når lokalplanforslaget for Rønnevangsskolen forelægges nu - og ikke når skolestrukturen er endeligt vedtaget - er det for at sikre kommunen den bedste økonomi i det nye plejecenter.

Samtidig har borgmesteren allerede indregnet pengene for salget af Rønnevangsskolen på ikke mindre end 52 mill. kr. til brug i den kommunale kasse.

 

Borgmester Michael Ziegler understreger derfor endnu en gang mod bedre vidende, at der med lokalplanforslaget ikke er truffet beslutning om Rønnevangsskolens fremtid.

 

”Beslutningen om den nye skolestruktur tages først i det nye år. Her og nu handler det om at være på forkant og sikre den bedste og mest økonomiske løsning, hvis forslaget til ny skolestruktur vedtages”, siger Michael Ziegler.

 

Plejecenteret skal nemlig opføres som støttet byggeri efter almenboligloven. Her er kommunen forpligtet til at indskyde en grundkapital, og det beløb stiger den 1. januar 2011 fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen. Forhøjelsen sker i øvrigt for at de borgerliges skattenedsættelser kan finansieres af kommuner og lejere.

 

”Hvis vi venter med at optage lånet til det nye år, stiger kommunens indskud til det dobbelte.

Så ved at vedtage lokalplanforslaget og indsende ansøgningen nu, får vi den største fleksibilitet og bedste økonomi”, siger Laurids Christensen, formand for Plan- og Miljøudvalget.

Samtidig har han kraftigt kritiseret Socialdemokraterne for at leve i Staunings tid, hvor solidaritet og demokratiske hensyn var i front.

 

Kommunen har således søgt om statsstøtte enten til plejecenterbyggeri på Engelholm Allé eller på Rønnevangsskolen, så begge muligheder er i spil.

 

Hvis det viser sig, at forslaget til ny skolestruktur alligevel ikke realiseres, vil både ansøgningen om statsstøtte og lokalplanforslaget for Rønnevangsskolen således bortfalde. Det oprindeligt planlagte plejecenterbyggeri på Engelholm Allé er så fortsat en mulighed.

Socialdemokraternes ordfører, Svend-Erik Hermansen, sammenfattede holdningerne på byrådsmødet ”med at konstatere, at skolenedllægningsflertallet her uden at tage hensyn til høringssvarene bare nedlægger en velfungerende skole, Vi kan kun stemme imod lokalplanforslag 1.72 så længe skolens situation ikke er afklaret; alt andet er helt uanstændigt!”

”En så dybtgående mangel på respekt overfor høringsperioder, høringssvar og almindelig demokrati er ikke set i nyere tid her i kommunen – og så har vi i øvrigt ikke set et eneste høringssvar endnu”.

 

Høring

Forslag til lokalplan 1.72 og forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2010 kommer i høring den 20. december 2010 – 1. marts 2011.

 

Find sandheden om nedlæggelsen af Rønnevangsskolen før tid

Byrådsbeslutningerne 14.dec. via www.htk.dk og opsamlingen af sagens foreløbige forløb på www.svend-erik.nu/298.html samt på Facebook: Bevar Rønnevangsskolen.