Det ser sort ud at arbejde i SKAT. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø, som viser, at forandringer sænker det sociale arbejdsliv og indflydelse. HK’eren Susanne Bech Uldahl har oplevet mange forandringer selv, men kalder den sidste for den værste.

Af Morten Thomsen

Susanne Bech Uldahl har oplevet forandringer.

Som 15-årig begyndte hun i Toldvæsenet som elev – og her 46 år senere, har hun været igennem flere reformer. Nu sidder hun som konsulent og behandler blandt andet konkurssager.

»For mange år siden kunne man sidde og arbejde stille og roligt. Og der var mere socialt samvær. Sådan er det ikke mere,« forklarer Susanne.

Det er forandringernes skyld. Reformerne. Og den sidste var den værste.

»Det er især det sociale liv, det er gået ud over. I morges gik vi for eksempel ikke ud til fælles morgenbord, som vi plejer om fredagen,« siger hun.

Susanne Bech Uldahl er langt fra den eneste HK’er, som er ansat i SKAT, der mærker forandringerne.

En undersøgelse, som HK har fået lavet blandt knap 2000 medlemmer – herunder 66 i SKAT – viser, at netop SKATs medlemmer ligger i den virkelig tunge ende, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Det er forandringer, som får skylden, hvor især indflydelsen og det sociale fællesskab får hug fra dem, der har svaret.

Rodløshed er grænseoverskridende

For Susanne betød reformen – ligesom 20 af hendes kolleger – at de blev fanget mellem to fællesskaber – uden at være en del af nogen. Hendes område og øverste chefer blev nemlig placeret i Nordjylland.

»Det er virkelig svært, for jeg har altid hørt til København. Men nu hører jeg ikke til her. Jeg bor her bare. Men jeg har intet forhold til de højere chefer, som vi havde før i tiden.«

Susanne har været sammen med sine nye kolleger en gang siden 1. januar 2009, da reformen trådte i kraft. Det var til et seminar lige i starten efter reformen.

»Det er grænseoverskridende og uvirkeligt, at vi er en del af personalet i Nordjylland, selvom jeg sidder, hvor jeg altid har været.«

SKAT har et ledelsesproblem

Vi forlader Susanne Uldahl et øjeblik for at tage ind i HK til arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen. Han peger på, at SKAT har et ledelsesproblem.

»Ledelsen er ikke synlig for medarbejderne. Det, at Susanne Uldahl ikke føler sig hjemme, er en tydelig mangel på ledelse.«

Han forklarer, at forandringer kan være positive for medarbejdere, fordi de kan give nye udviklingsmuligheder.

»Men det ser ud til her, at tingene bare er lavet om for at lave dem om. Ved forandringer skal ledelsen gøre det hele overskueligt. Medarbejderne skal se, hvor vi er på vej hen. Hvis man ikke har en GPS, skal man kigge på kortet. Hvis man ikke gør det, er det klart, at man ikke kommer derhen.«

Svend-Erik Hermansen mener, at løsningen skal komme indefra.

»Det er tydeligt, at der skal arbejdes med arbejdspladsvurderinger (APV‘er). De bruger dem ikke, eller også er der ikke nogen, som tager APV‘en alvorligt. Der mangler action fra ledelsen. Og også sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten kan hjælpe med. Ledelse og medarbejdere jo skal sørge for, at der bliver lavet en APV, hvor problemerne beskrives - og derefter kan man aktivt gøre noget for at komme med løsninger.«

»Vi var ved at drukne«

Tilbage i SKAT peger Susanne selv på, at reformen også har betydet noget for arbejdsglæden.

»Jeg har altid været glad for mit arbejde på grund af selvstændigheden. Og her havde jeg selv indflydelse på arbejdet. Men nu har jeg ikke ret meget indflydelse mere. Hvis vi finder ud af et eller andet, skal det cleares med resten af landet først. Men i det store hele har jeg altid været glad for arbejdet.«

Det er dog ikke kun dårlige ting, forandringerne har ført med sig. Inden reformen havde hun og hendes kolleger i København mange sager, der hobede sig op. Reformen i 2009 har betydet, at sagerne fra hele landet kommer i en stor pulje, så medarbejdere fra hele landet nu deler sagerne.

»Vi var ved at drukne. Der har reformen jo hjulpet. Arbejdsmæssigt er det bedre, men ikke personalemæssigt. Jeg håber, de ændrer strukturen. De fleste af os ønsker, at vi bare kommer til at høre til her igen. Vi føler os, som om vi er gæster i et hus. Vi bor her, så længe der er plads til os.«

Går det godt derude?

Undersøgelsen ”HK’ernes psykiske arbejdsmiljø” er lavet af professor i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen. Den omfatter telefoninterview med 1981 HK’ere og indeholder emner som indflydelse, roller, fællesskab, ledelse, arbejdsmængder, tilfredshed og stress.

HK Statbladet tager undersøgelsen med ud til en række HK’ere for at høre, hvordan det egentlig står til på de forskellige HK-områder.

Du kan finde de første artikler i rækken ved at klikke her og her

Om gruppen

Cirka 2500 HK’ere er omfattet af gruppen ’Skat’. Undersøgelsen viser følgende:

Plus: Ingenting.

Minus: Gruppen har lav indflydelse, lav involvering i arbejdspladsen, lav anerkendelse, dårligt socialt fællesskab og lav jobtilfredshed samt en høj andel, der har oplevet at blive mobbet. Skat scorer dårligst af alle med hensyn til organisationsforandringer.

Samlet: Skat hører til blandt de områder, der klarer sig dårligst i undersøgelsen.