Høje-Taastrup Kommune, som på Vestforbrændings
vegne søgte om tilladelse til opførelse af et
affaldsforbrændingsanlæg, fik i juli
afslag fra Energistyrelsen, som bl.a. nævner ”at
Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke indenfor en kortere
årrække (5 – 8 år) er behov for en generel
forøgelse af affaldsforbrændingskapaciteten.”
Så
skulle man tro, at henholdsvis Høje-Taastrup
Kommune og Vestforbrænding tog denne klare afgørelse til
efterretning, men det
gør man absolut ikke!
I stedet
fremhæver Vestforbrænding, at ”afslaget ikke
får indflydelse på det videre
arbejde med Høje-Taastrup Miljøpark” med bl.a. det
kommende biogasanlæg og
affaldsforbrændingsanlæg.
Vestforbrænding
fortsætter
uagtet Energistyrelsens
klare afslag projektet i Høje-Taastrup.
Den
lokale repræsentant i Vestforbrændings
bestyrelse, borgmesteren, vil ikke have sagen behandlet i byrådet
i
Høje-Taastrup, men har alene følt sig tvunget til - efter
krav fra Socialdemokraterne
- at sætte sagen på som såkaldt Meddelelsessag
på Plan – og Miljøudvalgets ordinære
møde den 17.august.
Dette
mønster har vi desværre set nu igennem lang
tid såvel med denne sag som med andre sager, at de stille og
roligt unddrages demokratisk
behandling ved at nægte dem udsat for såvel konkret
udvalgsbehandling og efterfølgende
nægtelse af overførsel af sagerne til
byrådsbehandling.
Meddelelsessager
er
emner,
hvor administrationen – ofte mundtligt – orienterer om
forskellige
forhold indenfor udvalgets område.
Der kan
derfor
ikke finde nogen formel sagsbehandling sted og dermed kan der heller
ikke stemmes
og heller ikke træffes afgørelser.
Det
gør så, at
flere og flere egentlige beslutningssager kan fremlægges uden
demokratisk behandling,
som det nu er sket i Miljøparksagen gennem længere tid.
Uagtet
disse formelle forhindringer forsøgte vi på
Plan – og Miljøudvalgets møde at få en
drøftelse af sagen, men desværre helt forgæves.
Denne
arbejdsform er desværre tiltaget efter, at det nye flertalsstyre
fik magten i denne byrådsperiode.
Jeg
fremførte, at afslaget til kommunen da burde
behandles i byrådet – også ud fra Vestforbrændings
nægtelse af at følge
Energistyrelsens afslag; kommunen var trods alt dem, der efter en
byrådsafstemning
22.juni 2009 selvstændigtfremsendte
kapacitetsansøgningen til Miljøstyrelsen med henblik
på godkendelse af affaldsgrundlaget
for nyt forbrændingsanlæg.
Formandens
udsagn
på udvalgsmødet var: ”Høje-Taastrup
Kommune behandler ikke
afslaget på ansøgning om godkendelse af et
affaldsforbrændingsanlæg i
Høje-Taastrup Kommune” – og her sluttede drøftelserne
så!
Man kan
være stærkt i tvivl om motiverne til denne
knægtelse af demokrati og tilsidesættelse af minimum af
formalia i en af de meget
store sager i denne byrådsperiode med mange konsekvenser for
borgere i denne
kommune.
Find
Energistyrelsens afslag og Miljøstyrelsens
vurdering samt notat fra Vestforbrænding på www.svend-erik.nu/274.html.