Hvornår gør de borgerlige med Lars Prier i spidsen noget godt…?

 

Det hævder formanden for Teknisk Udvalg i lokalavisen at han gør- uden at fortælle nærmere.

Det var blot endnu et forgæves forsvar for fejlagtige beslutninger om adgangen til City2.

Derfor gør jeg nu udvalgsformanden opmærksom på beslutningerne om trafiksikkerhed i området, hvor han ikke i oktober ville medvirke til at træffe beslutning om sikre veje til og fra City2.

Protokoludskriften fra Teknisk Udvalg den 20.oktober 2009 lyder:Anbefales, idet både Skåne og Blekinge Boulevarder kræves genåbnet, og A ønsker følgende tilføjelse: At der skal skabes sikre veje omkring City2.

At målet er at få reduceret uheldene i krydset Skåne Boulevard/ Carl Gustavs Gade,hvorfor der etableres fodgængerovergang og opsættes lysregulering her.

At stiadgangene fra /til Torstorp sikres og der anlægges cykel -og gangsti til/fra Nørreby,Torstorp

At kommunen kræver de to tidligere indkørsler fra h.h.v Blekinge og Skåne Boulevarder genåbnet straks.

Først på efterfølgende byrådsmøde blev der flertal for Socialdemokraternes tilføjelse.

Lars Prier vil nu fokusere på familier uden bil; så kunne det måske være en ide, at kigge på adgangen fra Torstorp, Nørreby til City2: Her er der ikke skabt stiforbindelse til City2 endnu - på trods af denne byrådsbeslutning: at stiadgangene fra / til Torstorp sikres og der anlægges cykel - og gangsti fra Nørreby, Torstorp.

Også forbudsskiltningen mod indkørsel til City2 kunne fjernes!

Måske ville det være fornuftigt at stoppe lidt underlige læserindlæg om fejl og mangler og nøjes med at arbejde praktisk som udvalgsformand?