Socialdemokraterne i Høje-Taastrup 


Hjem


Genopretningsplanen – og dens konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune – 2.udgave – juni 2010

 - af Svend-Erik Hermansen, politisk ordfører, Socialdemokraterne

Det fremgår – noget forbavsende – at kommunens borgmester ikke støtter ”Fair Forandring – forslagene” (Lokalavisen 25.5.10).

Det må jo så betyde, at han støtter den såkaldte genopretningsplan fra det borgerlige folketingsflertal på samme måde, som han støtter de ufinansierede skattelettelser, som har medvirket til at skabe underskud i landets finanser.

På den baggrund vil det være nødvendigt med en nøje gennemgang af indholdet i Genopretningsplanen specielt målrettet konsekvenserne for kommunerne og her med fokus på konsekvenserne for Høje-Taastrup kommune.

Derfor følger her Genopretningsplanen i uddrag – med kommentarer og konsekvensvurderinger; der vil løbende ske en opdatering, når flere konsekvenser fremkommer!aj

2010

Aftale mellem regeringen

og Dansk Folkeparti

om genopretning af dansk økonomi

Aftale om genopretning af dansk økonomi

Danmark er nu kommet fri af den nedgang, som fulgte efter finanskrisen i 2008. Den økonomiske aktivitet er øget. Og ledigheden vurderes nu at ville stige 25.000 personer mindre i år end ventet.

Sikringen af beskæftigelsen sker ikke med denne aftale til stor skade for såvel den enkelte borger som for bl.a. den kommune, hvor ledigheden stiger.

Men i kølvandet på krisen er de offentlige overskud vendt til underskud. Alene i år skønnes et underskud på knap 90 mia. kr. Det er konsekvensen af faldet i den private beskæftigelse samt den resolutte og meget ekspansive krisepolitik.

Allerede her glemmer man de ufinansierede skattelettelser og skattestoppet, som har forhindret opkrævning af nødvendige midler til velfærdssamfundet.

Samtidig er den globale finansielle og økonomiske krise afløst af risiko for en offentlig gældskrise, hvilket den seneste uro på de finansielle markeder i Europa vidner om.

Der er nu stort fokus på, at landene fører en ansvarlig økonomisk politik. Og stort set alle lande skal i gang med den nødvendige genopretning af de offentlige finanser.

Diskussionen går her kraftigt på, om det skal ske ved nedskæringer – eller om man skal sætte mere arbejde i gang på alle fronter, som det f.eks. skal ske gennem ”Fair Forandring”.

Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at det er nødvendigt at påbegynde genopretningen af den offentlige økonomi i 2011. Udskydes den nødvendige tilpasning af de offentlige udgifter og indtægter til et senere tidspunkt, vil regningen blive større, og dansk økonomi vil blive udsat for unødvendige risici. 

For det første kan store offentlige underskud og stigende gæld skabe nervøsitet på de finansielle markeder og presse renterne op. Det er den nye virkelighed ovenpå krisen, som den seneste uro på de finansielle markeder viser med al tydelighed.

Hvorfor der ikke sættes mere arbejde i gang (vækst), er helt uforståeligt ud fra disse synspunkter.

For det andet kan Danmark blive udsat for pres på kronen, som vi oplevede i efteråret 2008, hvor Nationalbanken måtte hæve den danske rente for at forsvare den faste kronekurs.

For det tredje indebærer stigende offentlig gæld, at renteudgifterne øges. Dermed fortrænges gradvist andre offentlige udgifter til skade for blandt andet de svageste i samfundet.

Ved at handle rettidigt og ansvarligt viser parterne en klar vilje til at genskabe den nødvendige balance i den offentlige økonomi, så tilliden til og troværdigheden om finanspolitikken og den faste kronekurs ikke svækkes.

Det bidrager til at holde renten lav til gavn for beskæftigelsen, boligejerne og den offentlige økonomi. Med denne aftale styrkes den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013. Dermed indfris den forventede henstilling fra EU.

Gad vide hvilken formulering Finansministeren har bedt Budgetkommissæren om….?

Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidt længere sigt, især som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at de offentlige finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015 indfris.

Usikkerheden og frygten for ledighed kommer til at fylde helt utrolig meget i menneskers tilværelse – og det skaber normalt aldrig en bedre økonomi; det ville have været betydelig bedre med reelle jobtilbud.

Nu skal også Høje-Taastrup Kommune til at planlægge ekstraordinær hjælp til mennesker, der som følge af den høje arbejdsløshed hurtigt vil falde for den forkortede dagpengeperiode og som heller ikke kan komme med i systemet igen som følge af skrappere bestemmelser for optjening af dagpengeret.

Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse, som bidrager til at indfri den sidste del af målet.

Indtil nu har der alene været truet med beskæringer i førtidspensionen frem for at tilbyde beskæftigelse i relevant omfang ud fra det enkelte menneskes situation og handicap.

Store offentlige overskud har under højkonjunkturen bragt den offentlige nettogæld ned. I 2001 var den offentlige nettogæld ca. 22 pct. af BNP, og i 2008 var den bragt ud af verden, så Danmark var gældfri, da krisen ramte.

Med krisen er de offentlige finanser svækket. Men vores underskud, gæld og ledighed er lavere end i de fleste andre EU-lande. Derfor ventes det også, at henstillingen til Danmark kun vil svare til Stabilitets- og Vækstpagtens mindstekrav om stramninger på ½ pct. af BNP om året.

Virkningen af aftalen på den økonomiske aktivitet i 2011 vurderes at være stort set neutral. Hovedparten af tiltagene har først virkning efter 2011, og aftalen bidrager til at holde renten lav. Sammen med de flerårige virkninger af de finanspolitiske lempelser mv. i 2009 og 2010 samt lavere renter understøtter aftalen en stabil udvikling i dansk økonomi med stigende beskæftigelse.

Hovedlinjer i aftalen

De centrale elementer i aftalen er:

• Konsolidering med 24 mia. kr. i 2013.

• Kommunerne friholdes for de annoncerede besparelser i 2012 og 2013 på 4 mia. kr.

Det er jo fint, men der sker ikke den fornødne tilpasning af de aktuelle behovsorienterede kommunale udgifter, ligesom vore manglende midler fra den seneste udligningsreform på ca. 35 mill. kr ej heller kommer ind.

• Sundhedsområdet løftes med 5 mia. kr. i 2011-2013.

• Der afsættes 5 mia. kr. til flere i uddannelse samt svage og udsatte grupper mv.

• Omprioriteringer af offentlige udgifter.

• Arbejdsmarkedsreform, der styrker vækst og beskæftigelse.

Der fremsættes lovforslag til vedtagelse i Folketinget inden sommerferien, så vi viser en klar vilje til at sikre ro og stabilitet om dansk økonomi. Aftalen indbudgetteres i øvrigt på forslaget til finansloven for 2011, som fremlægges til august.

Genopretningsplanen øger uligheden, hvor de ti % fattigste får et tab på 2.1 % af deres indkomst og hvor de ti % rigeste får et tab på bare 0.5 %. Samtidig skubbes 15.000 flere danskere ud i fattigdom ud fra OECD`s fattigdomsgrænse.

Følgende elementer fremsættes med henblik på vedtagelse før sommerferien:

• Lov om ændret regulering af progressionsgrænser mv. (personskattelovens § 20) samt udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen.

De nuværende ufinansierede skattelettelser fortsætter uanset, at de er stærkt medvirkende til underskuddet på finanserne………

• Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

• Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Igen en understregning af straffebestemmelser overfor kommunerne.

• Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Herudover har regeringen tilkendegivet at ville fremsætte lovforslag om midlertidig nedsættelse af ministerlønningerne. Partierne bag aftalen – Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – er enige om at tage kontakt til Folketingets formand og opfordre til en drøftelse af løn for medlemmerne af Folketinget med Folketingets partier. Aftalen om genopretning af dansk økonomi vil ligge til grund for regeringens kommendeøkonomiske forhandlinger med KL og Danske Regioner.

Gad vide om Finansministeren nu vil forhandle med KL….?

Parterne er enige om, at den samlede offentlige driftsøkonomi i 2011-2013 alene vil vokse med pris- og lønudviklingen. Det bidrager med i alt 13,5 mia. kr. til genopretningen af den offentlige økonomi1.
Parterne er samtidig enige om inden for denne ramme at skabe plads til at øge de offentlige udgifter på udvalgte områder med i alt 10 mia. kr. i 2010-2013. Heraf tilføres 5 mia. kr. til fortsatte forbedringer på sundhedsområdet.
Parterne er endvidere enige om, at der ikke samlet set skal spares i kommunerne i 2012 og 2013. Den nuværende høje budgetramme til kernevelfærd i kommunerne skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for 2010 og årligt reguleres med stigningen i priser og lønninger. De planlagte besparelser på 4 mia. kr. i 2012 og 2013 gennemføres således ikke. I stedet gennemføres en række konkrete budgetforbedringer for op imod 4 mia. kr. i 2011-2013 på især statens område.

Her er der jo tale om det rene vrøvl; næsten ingen kommuner kan klare at holde de nuværende budgetter, hvilket 2009-regnskaberne klart har vist – og pengene er anvendt målrettet de svageste grupper.un

For at sikre et løft på sundhedsområdet gennemføres herudover yderligere en række konkrete besparelser på især statens område for godt 4,2 mia. kr. frem mod 2013.
Endvidere gennemføres generelle besparelser på ministerområderne for i alt 1,8 mia.kr. frem mod 2013. Det bidrager til at skabe rum til flere i uddannelse og en styrket indsats over for svage og udsatte grupper.

1 Det har i 2015-planen hidtil været lagt til grund, at de reale offentlige forbrugsudgifter skulle vokse med 1 pct. i både 2011 og 2012 og ¾ pct. i 2013.

Hertil kommer, jf. senere, tiltagene vedrørende beløbsgrænser i skattesystemet, udskydelse af den aftalte forøgelse af topskattegrænsen, dagpengereformen mv., der indebærer en budgetmæssig forbedring på ca. 11¼ mia. kr. i 2013.

De nuværende ufinansierede skattelettelser fortsætter uanset, at de er stærkt medvirkende til underskuddet på finanserne………

Fastholdelse af den kommunale velfærd
Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 oplevet en betydelig vækst på ca. 11½ mia. kr. opgjort i faste priser i de økonomiske rammer for den kommunale service.
Parterne er enige om, at den nuværende høje budgetramme til kernevelfærd i kommunerne skal fastholdes frem mod 2013 og årligt reguleres med stigningen i priser og lønninger. Udgangspunktet for kommunernes serviceudgifter fremadrettet er budgetterne for 2010.

Væsentlige årsager til væksten har været omlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen og ikke mindst overtagelsen af mange tidligere amtsopgaver. Aktuelt er midlerne primært brugt til udsatte børn, specialundervisning og handicappede voksne.

Disse formuleringer indikerer, at velfærden ikke kan fastholdes.

Med henblik på at kunne fastholde kommunernes udgifter til velfærd er parterne enige om at gennemføre en række budgetforbedringer på statens område for i alt knap 3,6 mia. kr. i 2013,

2011 2012 2013 Mio. kr.
Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveauet 200 700 1.400
Loft over børnefamilieydelse på 30.000 kr. 350 650 1.000

Mange flere fattige familier er resultatet af denne nedskæring – og det kan komme til at betyde flere familier, der skal have anden form for hjælp over hele det kommunale område som daginstitutioner og skoler.

Gebyrer på udlændingeområdet 82 82 82

Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskatter 65 65 65

Der er et enkelt positivt element her!

Ensretning af regler for tabt arbejdsfortjeneste 72 167 201

Tilskud til høreapparater 45 53 60

Nedlæggelse af Det Kommunale Momsfond 236 56 56

Omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet 50 50 50

Her tager man over halvdelen af midlerne til en forebyggende arbejdsmiljøindsats væk fra arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet – det vil altså ikke hjælpe på at undgå arbejdsmiljøbetinget sygefravær.
Harmonisering af vilkår for optjening
 og genoptjening af dagpengeretten
 - 35 75

Perioden for beregning af dagpenge (13 til 52 uger) - 10 20

Det gøres sværere at komme med igen på arbejdsmarkedet, når man først er faldet ud.

Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge (13 til 26 uger) - 35 70

Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdage - 65 215

Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender 25 75 100

Feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse - 5 8

Ændret revalideringsydelse for personer under 30 år 23 46 70

I alt 1.148 2.199 3.577

Parterne lægger stor vægt på, at kommunerne inden for den fastsatte økonomiske ramme frigør ressourcer til fortsat udvikling af den kommunale borgernære service

gennem omprioriteringer og en bedre ressourceudnyttelse i de kommende år.

Det kan ske ved:

• Mere effektiv organisering af de administrative opgaver. Kommunalreformen har givet kommunerne muligheder for at organisere administrationen mere effektivt, men mulighederne er endnu ikke udnyttet.

Her vil regeringen nu også ind at styre på decimaler – til gavn for hvem mon?

• Omprioriteringer og effektiviseringer på velfærdsområderne. Kommunerne skal blive bedre til at sammenligne sig med og lære af hinanden, så de gode erfaringer spredes til andre kommuner og kommer alle til gode.

Det gør de altså allerede i dag – og det har de faktisk gjort i rigtig mange år.

• Øget konkurrenceudsættelse. Anvendelsen af udbud skal sikre, at opgaver løses af de offentlige eller private leverandører, der er bedst og billigst. Parterne noterer sig, at regeringen i Danmark 2020 har sat det mål, at andelen af opgaver, der udsættes for konkurrence, kommer op på mindst 31½ pct. i 2015 for kommunerne under ét.

Når områder skal i udbud er det som regel nødvendigt, at firmaer skal kunne tjene penge på ydelsen – uden særlige forpligtigelser. Vi har lige set følgerne af en konkurs for buslinje 116, hvor vi fik at vide at vi skulle være taknemmelige for at aftenbussen kom til at køre igen allerede efter 5 døgn uden busbetjening af Hedehusene og Fløng m.v.

Gad vide hvad de borgerlige vil gøre med madlavning – og udbringning til ældre i kommunen i den samme situation…?

• Mere effektivt kommunalt indkøb. Fx ved forpligtende fælles indkøb, som er en effektiv måde at sikre de bedst mulige priser. På statens område er der opnået besparelser på omkring 800 mio. kr. ved at samle indkøbsaftaler.

Det prøver vi fortsat – og det er der heller ikke meget nytænkning i.

• Øget digitalisering. Der udarbejdes en ny offentlig digitaliseringsstrategi, som bl.a. skal omfatte øget digitalisering af social-, sundheds- og undervisningsområdet.
De borgere, der selv kan, og virksomhederne skal i højere grad kunne betjene sig digitalt, når de henvender sig til eller modtager meddelelser fra det offentlige. Det kan øge servicen i kontakten med borgerne og aflaste medarbejderne i kommunerne.

Læg mærke til formuleringerne: Aflastning betyder her fyringer og nedsættelse af midler til arbejdsopgaverne i kommunerne.

• Reducere bureaukrati. Kommunerne skal styrke fokus på egne muligheder for at afbureaukratisere arbejdsgangene. Med aftalen om finansloven for 2010 gennemføres en række initiativer til afbureaukratisering på centrale velfærdsområder.

Alene i kommunerne frigøres derved omkring 500 mio. kr. årligt fra 2011. I forlængelse heraf fremlægges i 2011 en ny plan ”Mere tid til velfærd II”, som skal forenkle statslige regler og dokumentationskrav yderligere.

Det er staten, der har dikteret de forudsatte besparelser i 2010 – og nu gør man så det samme i 2011 – uden ret mange regelforenklinger.

• Nedbringelse af sygefraværet. Der er store forskelle i sygefraværet på tværs af kommunerne.
Det varierer således fra 9 til 17 sygedage pr. medarbejder. Kommunerne kan frigøre betydelige ressourcer ved en målrettet indsats, der bringer sygefraværet på niveau med de laveste.

Frigørelse af ressourcer og medarbejdere vil desuden bidrage til at løse rekrutteringsudfordringen i kommunerne, når store årgange af ældre medarbejdere pensioneres og afløses af relativt små årgange af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet.
Med gensidighedsaftalen fra 2008 er der allerede taget en række betydelige skridt til at frigøre ressourcer i kommunerne. Aftalen betyder, at regeringen og kommunerne ved en fælles indsats skal frigøre ressourcer i kommunerne for 5 mia. kr. frem mod 2013 til udvikling af den borgernære service.

Arbejdsmiljøindsatsen bringes ned på et helt uacceptabelt lavt niveau ved besparelser andetsteds i denne aftale – samtidig vil flertalspartierne fortsat ikke anerkende, at der kan være store forskelle på sygefravær mellem det offentlige og private arbejdsmarked, som følge af arbejdsopgavernes store forskellighed.

Regeringen vil i lyset af gensidighedsaftalen drøfte ovenstående temaer med KL. For at frigøre yderligere ressourcer er parterne enige om at samle den objektive sagsbehandling, som de enkelte kommuner udøver inden for fx folkepension og boligstøtte. Dermed kan der frigøres knap 300 mio. kr. årligt. Implementeringen indebærer omkostninger for omkring 370 mio. kr. over fire år. Regeringen vil drøfte samlingen af den objektive sagsbehandling med KL.

Dette skridt medfører stor usikkerhed om den kommunale service overfor ældre og andre med store behov for hjælp – og som samtidig er borgere, der ikke har adgang til en computer, som åbenbart skal løse alle opgaver i fremtiden!

Aftalesystemet
Aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at de indgåede aftaler mellem regeringen og KL overholdes – både i budgetterne og i regnskaberne. I lyset af den markante budgetoverskridelse på godt 5 mia. kr. i de kommunale regnskaber for 2009 er parterne derfor enige om justeringer i de rammer, som aftalesystemet fungerer inden for, jf. også bilag 3. Ændringerne skal bidrage til at muliggøre en tre-årig økonomisk aftale om kommunernes økonomi.

Det nuværende betingede bloktilskud forhøjes til 3 mia. kr. og justeres, så det betinges af overholdelse af budgetterne. Endvidere styrkes den individuelle modregning i den nuværende skattesanktionsmekanisme. Regeringen vil med KL drøfte en styrkelse af budgetopfølgningen i kommunerne.

Her er der så lagt op til yderligere straffebestemmelser overfor den enkelte kommune – bestemmelserne vil også gøre det nærmest umuligt at styre udgifterne på en ordentlig måde med den millimeterstyring vi skal udsættes for fra Statsadministrationens side.

Sundhedsområdet
Siden 2001 er der gennemført væsentlige forbedringer af det danske sundhedsvæsen med den enkelte patient i centrum, og der er siden 2001 tilført mere end 21 mia. kr. ekstra realt.

Parterne er enige om at løfte sundhedsområdet med 5 mia. kr. i 2011-2013. Det sikrer finansiering af behandling af flere patienter og ny medicin i perioden.
Parterne er herudover enige om, at grundlaget for løftet af regionernes serviceudgifter i 2011-2013 er budgetterne for 2010. Det stiller samtidig krav om styrket fokus på, hvordan de samlede ressourcer anvendes i sundhedsvæsenet, og at der sker en opstramning af økonomistyringen i regionerne.
For at finansiere løftet af sundhedsområdet er parterne enige om at gennemføre en række konkrete budgetforbedringer på statens område for i alt godt 4,3 mia. kr. frem mod 2013.

Generelle besparelser i staten
For blandt andet at skabe plads til andre prioriteringer, herunder til flere i uddannelse og en styrket indsats overfor svage og udsatte grupper, er parterne enige om at gennemføre generelle besparelser på ministeriernes driftsudgifter for ½ pct. om året i 2011-2013 i forhold til budgetteringen på finansloven for 2010.
Det tilvejebringer i alt 1,8 mia. kr. fuldt indfaset i 2013. Besparelserne skal blandt andet gennemføres gennem en mere målrettet og effektiv opgavevaretagelse og ressourceudnyttelse i staten, herunder en mere hensigtsmæssig brug af eksterne konsulentydelser.
De generelle statslige besparelser gennemføres ved tværgående tilpasninger og er fordelt forholdsmæssigt på de enkelte ministerier. Forsvarskommandoen undtages for den generelle besparelse på grund af de aktuelt omfattende internationale aktiviteter.

Udredningsarbejde om flygtninges optjening af ret til dansk pension
I Danmark gælder princippet om brøkpension, hvor størrelsen af folkepensionen bygger på opholdstiden i Danmark. Efter 40 år i landet optjenes ret til fuld folkepension.
I henhold til gældende pensionslove er flygtninge imidlertid undtaget fra de sædvanlige optjeningsregler.
På den baggrund iværksættes en analyse, som skal afklare mulighederne for, at flygtninge omfattes af de almindelige principper for brøkpension. Analysen skal blandt andet redegøre for mulige konsekvenser af regelændringer, herunder de økonomiske konsekvenser og forholdet til internationale konventioner. Analysen skal senest afsluttes i september 2010, således at resultatet kan indgå i forhandlingerne om finansloven for 2011.

Styrkelse af finanserne for at sikre lave renter og bremse stigningen i gælden

Ovenstående omprioriteringer sikrer fortsat udvikling i den offentlige sektor, mens udviklingen i de samlede driftsudgifter bidrager til budgetforbedringer på 13½ mia. kr. i 2013. Herudover gennemføres nedenstående initiativer, der styrker de offentlige finanser samt øger vækst og beskæftigelse. Suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. (§ 20) i 2011-2013

Parterne er enige om at suspendere den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. (§ 20) i 2011-2013. Det omfatter blandt andet personfradraget og indkomstgrænsen for topskat samt en række andre grænser mv. i skattesystemet. Suspensionen er fordelingsmæssig neutral og medfører et provenu på ca. 6½ mia. kr. i 2013.

Udskydelse af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen
Parterne er samtidig enige om, at den forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011, som følger af Forårspakke 2.0, udskydes i tre år indtil 2014. Det medfører et provenu på 1,7 mia. kr. pr. år i de år, udskydelsen varer.

De nuværende ufinansierede skattelettelser fortsætter uanset, at de er stærkt medvirkende til underskuddet på finanserne………

Dagpengeperioden halveres
Dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år. Det er erfaringen fra lignende reformer op gennem 1990’erne, at forkortelser af dagpengeperioden øger søgeaktiviteten og sikrer hurtigere afklaring af jobønsker blandt ledige. Forslaget har først fuld virkning i 2013, hvor ledigheden ventes at være aftagende og manglen på arbejdskraft igen tager til blandt andet i lyset af den demografiske udvikling. Der gennemføres samtidig en harmonisering af beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpengeretten og en længere periode for beregning af dagpenge. Forslagene medfører større beskæftigelse.

Større beskæftigelse - hvor!?
Forkortelsen af dagpengeperioden får store følger for mennesker, der på den måde mister retten til dagpenge og som samtidig ikke er berettiget til kontanthjælp. AE har beregnet, at tabet for en almindelig familie bliver 110.000 kr. når den ene part bliver ledig og mister dagpengeretten og ikke kan få kontanthjælp.

Forslagene skal derfor også ses i sammenhæng med udspillet om en styrket forebyggende indsats mod langtidsledighed, som blandt andet indeholder:

• Jobrettet uddannelse til langtidsledige

• Aktive tilbud ude på arbejdspladserne

For det første lægger parterne op til nye muligheder for kompetenceløft. Det sker ved udvidelse af muligheden for målrettet uddannelse til ledige, som har en konkret aftale om job, eller hvor uddannelse er betingelse for ansættelse. Derudover skal ledige med behov læse- og skrivetestes og på baggrund heraf have læse- og skrivekundskaber forbedret. For det andet lægges op til en tættere kontakt med langtidsledige samt øget kompetenceafklaring.

Loft over fradrag for faglige kontingenter
Der indføres en grænse for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt. Det vil blandt andet styrke tilskyndelsen til at nedbringe omkostningerne og dermed kontingentet i de faglige organisationer. Det umiddelbare provenu skønnes til cirka ¾ mia. kr. Kontingenter til a-kasser er fortsat fuldt fradragsberettigede.

Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr.

Heri vil indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst.

Tiltagene betyder samlet set, at der tilvejebringes i alt 11,3 mia. kr. frem mod 2013, jf. tabel 3. Familiernes gennemsnitlige rådighedsbeløb reduceres med ca. 1,3 pct. i 2013 i forhold til gældende regler, og indkomstfordelingen er stort set uændret.

Tabel 3. Virkning på de offentlige finanser

2011 2012 2013

Mia. kr.

Samlet budgetforbedring 4,9 7,7 11,3

Heraf:

- Suspension af § 20-regulering i 2011, 2012 og 2013 2,2 4,2 6,6

- Udskydelse af aftalt forhøjelse af topskattegrænse i 2011 i tre år 1,7 1,7 1,7

- Afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år 0,0 0,3 1,5

- Loft over fradrag for faglige kontingenter og arbejdsgiverbidrag 1,0 1,5 1,5

Holdbarhed og balance

Aftalen om genopretningen af dansk økonomi er et væsentligt skridt i retning af at indfri de finanspolitiske mål frem mod 2015:

• Det centrale mål er at opnå strukturel balance i 2015. Det kræver nye initiativer, der styrker finanserne med 31 mia. kr. Dermed er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt.

• Et delmål er at indfri den ventede henstilling fra EU om at styrke den strukturelle saldo med ½ pct. af BNP om året i 2011-2013. Det kræver initiativer for 24 mia. kr. i forhold til hidtidige prioriteringer.

Med aftalen er der truffet konkrete beslutninger, som sikrer, at den ventede henstilling fra EU kan indfris. Men finansieringsbidraget fra forslagene styrker den strukturelle saldo med lidt mere end 24 mia. i 2013, jf. tabel 4.

Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidt længere sigt, især som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at de offentlige finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015 indfris.

Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse, som bidrager til at indfri den sidste del af målet, jf. nedenfor.

Det større finansieringsbidrag i 2015 skal ses i lyset af de positive virkninger på arbejdsudbuddet.

Arbejdsudbuddet skønnes at stige med ca. 11.000 personer, navnlig som følge af reformerne af dagpengesystemet.

Tabel 4. Finansieringsbidrag

Indfrielse af forventet

EU-henstilling Bidrag i 2015

Mia. kr.

Uændret offentlig driftsøkonomi i 2011-2013 13½ 13½

Andre initiativer 11¼ 10

- afledt virkning - 2½

Finansiering i alt 24¾ 26

Finansieringsbehov 24 31

Udestående finansieringsbehov -¾ 5

Reformen af dagpengesystemet består af tre elementer.

Dagpengeperioden halveres

I dag er der ret til 4 års dagpenge inden for en periode på 6 år. Fremover vil der være ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år.
Set i en international sammenhæng er dagpengeperioden i Danmark lang. Fx er dagpengeperioden omtrent dobbelt så lang som i Norge. Reduktionen af dagpengeperioden til 2 år betyder, at det danske dagpengesystem kommer mere på linje med systemerne i andre lande.

Erfaringen med at forkorte dagpengeperioden i 1990’erne er, at det bidrager til at reducere den strukturelle ledighed. Langt de fleste ledige finder beskæftigelse inden dagpengeperiodens udløb.

Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Personer, som bliver ledige efter forslagets ikrafttræden, vil være omfattet af de nye regler. Alle, der er ledige i dag og modtager dagpenge, bevarer retten til at modtage dagpenge i den periode, som de hidtil har forventet, dog højest i 2 år efter forslagets ikrafttræden, som er den 1. juli 2010. Det betyder, at forslaget først får fuld virkning i 2013, hvor ledighedenventes at være lavere end i dag. Afkortningen ventes umiddelbart at tilvejebringe 1,5 mia. kr. i 2013.

Vilkår for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres
Der er i dag forskellige krav til optjening og genoptjening af dagpengeretten. For at harmonisere reglerne er parterne enige om, at kravet til optjening og genoptjening af retten til dagpenge i alle situationer skal være 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for 3 år. Det tilvejebringer 35 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013.

Ændret periode for beregning af dagpenge
Dagpengenes størrelse skal afspejle den stabile indtægt over en længere periode i stedet for arbejdsindkomst i en kort og vilkårlig periode. Beregningen af dagpenge vil fremover ske med afsæt i indkomst de seneste 12 måneder før overgangen til ledighed.
I dag beregnes på en periode på 13 uger. Det tilvejebringer 10 mio. kr. i 2012 og 20 mio. kr. i 2013.

De tre elementer medfører et væsentligt bidrag til større beskæftigelse, men betyder samtidig, at flere mister dagpengeretten. Forslagene skal som nævnt derfor også ses i sammenhæng med regeringens udspil om en styrket forebyggende indsats mod langtidsledighed.
Samlet sikres et mere tidssvarende dagpengesystem, som understøtter fremtidig vækst og beskæftigelse. Reformen af dagpengesystemet ventes sammen med de øvrige initiativer at øge beskæftigelsen med omkring 11.000 personer.

Ny vækst efter krisen

Danmark står med den centrale udfordring at sikre ny vækst efter krisen.
Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, skal vi ikke kun være flittigere – vi skal også være dygtigere. Udviklingen i udlandet går stærkt. Lande som Kina og Indien har på flere områder indhentet og overhalet Europa – også på felter, hvor vi hidtil har været førende.

Det skal derfor være attraktivt at skabe vækst og højproduktive arbejdspladser i Danmark.

Parterne noterer sig på den baggrund, at regeringen vil tage en række yderligere initiativer:

• Vækstudfordringen. Der fremlægges i september 2010 en analyse af de samlede vækstudfordringer i Danmark, som skal drøftes i Vækstforum. Der tages desuden en række initiativer i den kommende tid, der styrker vækstvilkårene, jf. Danmark

2020.

• Styrket produktivitet. Der fremlægges udspil om styrket innovation i virksomhederne, vækst i små og mellemstore virksomheder og øget offentlig-privat samarbejde, herunder om velfærdsteknologi og nye grønne løsninger.

• Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked. Regeringen vil i efteråret forhandle en reform af det rummelige arbejdsmarked. Antallet af personer på førtidspension og i fleksjob er steget mere end forudsat i førtidspensionsreformen, og alt for mange unge henvises til permanent offentlig forsørgelse. Den nye reform skal sikre, at færre, specielt unge, tilkendes førtidspension og fleksjob, og at flere opnår og fastholder ordinær beskæftigelse.

• Tidligere færdiggørelse af uddannelse. Unge skal tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelse hurtigere, så udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft øges. Der fremlægges et udspil, som kan danne grundlaget for forhandlinger til efteråret om ændringer af SU-systemet mv.

16 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi · Maj 2010

• Overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2011. Ved de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2011 tages initiativ til at drøfte øget arbejdstid og mulighederne for mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Stabiliseringspolitikken
Dansk økonomi er igen i vækst, og faldet i beskæftigelsen er bremset op. Ledigheden ventes at blive ca. 25.000 personer lavere i 2010 end vurderet ved årsskiftet. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til moderat fremgang siden sommeren 2009. Der er fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internationale gældskrise, men udsigterne er bedre, end de har været længe.

De bedre udsigter understøttes af, at situationen på boligmarkedet er stabiliseret, og at forbrugertilliden er tilbage på et normalt niveau. Samtidig er detailomsætningen, bilkøbet og danske virksomheders salg på hjemme- og eksportmarkederne steget ganske meget på det seneste. Desuden er den internationale økonomi inde i et moderat opsving.

Det ventes, at produktionen vil stige med 1,4 pct. i 2010 og 1,7 pct. i 2011, hvilket er lidt mere end ventet i Økonomisk Redegørelse, december 2009. Væksten i år er navnlig en konsekvens af den usædvanligt lempelige finanspolitik i år og sidste år, og det store fald i renten. Til næste år ventes væksten at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport.

Finanspolitikken har i år og sidste år været mere lempelig end i de øvrige EU-lande, jf. figur 1. De offentlige investeringer er planlagt til at stige med godt 40 pct. i alt i 2009 og 2010. Der er gennemført en fuldt finansieret skattereform, som styrker husholdningernes økonomi i år, og de offentlige serviceudgifter er steget mere end planlagt.

Samtidig bidrager det store rentefald til at styrke realindkomsterne og understøtte boligmarkedet. Samlet ventes husholdningernes købekraft at stige med næsten 5 pct. i år navnlig som følge af lavere skat og faldende renteudgifter.

Aktivitetsvirkninger af den økonomiske politik

De ekstraordinære lempelser af den økonomiske politik i 2009 og 2010 samt virkningen af lavere renter siden 2008 kan samlet set øge aktivitetsniveauet med 4¾ pct. af BNP i 2010. Beskæftigelsen i 2010 kan dermed være op mod 85.000 personer højere, end den ellers ville have været. Dermed ventes ledigheden at være væsentlig lavere end i de fleste andre EU-lande.

De lempelser, som er gennemført, og faldet i renterne virker med stigende styrke i år og næste år. Samlet set skønnes vækstbidraget fra den lempelige finanspolitik i 2009 og 2010 samt faldet i renterne siden 2008 til ca. 1½ pct. af BNP i 2011. På trods af de dæmpende virkninger fra et forudsat fald i de offentlige investeringer i 2011, samt indfasningen af finansieringselementer i skattereformen, er det samlede vækstbidragfortsat knap ½ pct. i 2011. Dermed er der god plads til at starte den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i 2011.

Med aftalen er der lagt en klar plan for genopretningen af den offentlige økonomi, som både indfrier de ventede henstillinger fra EU og styrker arbejdsudbuddet. Hovedparten af forslagene har virkning efter 2011.
De dele af aftalen, som har virkning i 2011 vurderes samlet at have en omtrent neutral virkning på den samlede efterspørgsel. Fastlåsning af indkomstgrænserne i skattesystemet, og udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen kan således isoleret set dæmpe efterspørgslen med i størrelsesordenen 0,1 pct. af BNP. Men det modvirkes blandt andet af, at aftalen må påregnes at medføre et lavere renteniveau end ellers ogrisikoen for, at Danmark omfattes af finansiel uro også dæmpes.

Med aftalen foretages der desuden omprioriteringer af en række offentlige udgifter, som isoleret set indebærer, at der fra finanspolitikken udgår større aktivitetsvirkninger inden for den overordnede udgiftsramme. Med afsæt i fastlæggelsen af rammerne for kommunernes og regioners økonomi i 2011 og finanslovforslaget for 2011 og den ændrede udgiftssammensætning vil der i august foreligge et nyt skøn for aktivitetsvirkningen af den økonomiske politik i 2011.
Samlet er det fortsat vurderingen, at finanspolitikken og faldet i renterne siden 2008 vil bidrage positivt til væksten i 2011, inklusive de stramninger af den økonomiske politik i 2011, som er planlagt.

Aftalen skal ses i sammenhæng med, at der er betydeligt fokus på, hvordan landene håndterer de finanspolitiske udfordringer. Gældskrisen i en lang række lande kan hurtigt medføre finansiel uro også i Danmark og pres på kronen, hvis der ikke er sendt et klart signal om, at genopretningen af finanserne har høj prioritet.
Med aftalen tages samtidig et væsentligt skridt mod at sikre strukturel balance i 2015.
Det er samlet vurderingen, at ca. 80 pct. ud af det samlede krav på 31 mia. kan være indfriet. Det afspejler konkrete budgetforbedringer, men også at aftalen samlet setskønnes at styrke arbejdsudbuddet med ca. 11.000 personer. Det er især en konsekvens af at dagpengeperioden sættes ned fra 4 til 2 år, hvilket medfører en væsentlig

reduktion af den strukturelle ledighed.

Budgetforbedringer for at fastholde den kommunale velfærd

2011 2012 2013

Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveuaet

Udviklingsbistanden fastholdes nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu på 0,2 mia. kr. i 2011, 0,7 mia. kr. i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013. Udviklingsbistanden vil på baggrund af de økonomiske skøn i Konvergensprogrammet 2009 udgøre 0,76 pct. af BNI i 2013. Danmark vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfylderFN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.

Loft over børnefamilieydelse

Der indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages årligt. Den nye indretning af børnefamilieydelsen afspejler bedre, at børnefamilier typisk ikke har lige så store udgifter forbundet med andet og tredje barn som med det første, bl.a. som følge af søskenderabat til plads i daginstitution.
Loftet over børnefamilieydelsen har virkning fra 1. januar 2011. Der indføres samtidig en overgangsordning, der sikrer en glidende tilpasning til nye regler for børnefamilieydelse.
Overgangsordningen indebærer, at alle børnefamilier modtager en kompensation på 2/3 af den del af børnefamilieydelsen, der efter de nuværende regler overstiger 30.000 kr. i 2011. I 2012 udgør kompensationen en tredjedel.
Loftet over børnefamilieydelsen på 30.000 kr. årligt tilvejebringer et provenu på ca. 350 mio. kr. i 2011, 650 mio. kr. i 2012 og ca. 1 mia. kr. i 2013.

Selvom let justerede regler her indføres efter folkeligt pres, vil det fortsat ramme mange familier ganske hårdt; børnefamilierne har det i forvejen ganske hårdt økonomisk og den generelle nedsættelse af beløbene på 5 % skal jo så hentes andetsteds i husholdningen.

Gebyrer på udlændingeområdet
Der indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenføringsområdet og på studie- og erhvervsområdet i lighed med i de andre skandinaviske lande og flere EU-lande. Provenuet udgør ca. 82 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Tolkebistand
Staten bruger hvert år væsentlige ressourcer på tolkning. Alene på Integrationsministeriets og Justitsministeriets områder anvendes årligt omkring 60 mio. kr. Hertil kommer udgifter til tolke i kommuner og i sundhedsvæsenet. I dag er der kun i begrænset omfang brugerbetaling på tolkning.
Parterne er enige om at igangsætte en gennemgang af tolkningsområdet. De samlede udgifter til tolkning skal afdækkes, og der skal ses på mulighederne for øget brugerbetaling.
Derudover undersøges yderligere tiltag, der kan dæmpe udgifterne, fx et fælles offentligt udbud eller fjerntolkning via video. Det forventes, at der kan gennemføres besparelser på mindst 15 mio. kr. årligt fra 2012. Analysens resultater vil indgå i

forhandlingerne om finansloven for 2011.

Frygten for at man så bliver nødt til at anvende familiemedlemmer (børn) til tolkebistand hos f.eks. lægen ligger lige for.

Klagegebyr
Der indføres et gebyr på 750 kr. for indgivelse af klagesager på studie- og erhvervsområdet og familiesammenføringsområdet. Gebyret svarer til gebyret på klagesager hos andre myndigheder. Gebyret refunderes, såfremt ansøgeren får helt eller delvist medhold i sin klage. Med gebyrer på klagesager forventes det, at antallet af umiddelbart grundløse klager mindskes.

Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskatter
Ældre har mulighed for at indefryse betalingen af ejendomsskatter til en særlig lav rente. Parterne er enige om at øge forrentningen til markedsrenten og gøre renteudgifterne fradragsberettigede. Det skønnes, at der herved tilvejebringes 65 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Ensretning af regler for tabt arbejdsfortjeneste
Med henblik på i højere grad at ensrette vilkårene for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste indføres et loft over kompensation til forældre, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (servicelovens § 42). Loftet fastsættes, så det svarer til orlovsydelsen ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorligsygdom (servicelovens § 118). Ordningen omfatter alle nye ansøgninger, der indgives efter 1. januar 2011. Det skønnes at tilvejebringe 72 mio. kr. i 2011, 167 mio. kr. i 2012 og 201 mio. kr. i 2013, når der tages højde for tilbageførsel til satspuljen.

Tilskud til høreapparater
Det offentlige tilskud er i de senere år vokset hurtigere end priserne på høreapparater.
Derfor nedsættes tilskuddet til privat indkøbte høreapparater med 10 pct. Endvidere fastfryses tilskuddet frem til 2013. Borgere, der er visiteret til et høreapparat, vil uforandret have mulighed for at få et høreapparat udleveret gratis i offentligt regi.
Det tilvejebringer 45 mio. kr. i 2011, 53 mio. kr. i 2012 og 60 mio. kr. i 2013.

Nedlæggelse af Det Kommunale Momsfond
For at sikre øget sammenhæng i fordelingen af midler til analyse- og forskningsvirksomhed er parterne enige om at nedlægge Det Kommunale Momsfond. Tilskuddet til Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) lægges sammen med den eksisterende finanslovsbevilling, mens tilskuddene til Anvendt Kommunal
Forskning (AKF) og Institut for Sundhedsvæsen (DSI) omlægges, så finansieringen sker direkte via finansloven. Regeringen vil drøfte nedlæggelsen af Det Kommunale Momsfond med KL og Danske Regioner, herunder den fremadrettede finansiering af lønningsnævnene samt en afviklingsordning for de øvrige indsatser. Det tilvejebringer 236 mio. kr. i 2011 og 56 mio. kr. årligt i 2012-2013.

Omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet
En analyse peger på, at styringen og koordineringen af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet ikke fuldt ud er målrettet indsatsen på arbejdspladserne. Parterne er på den baggrund enige om at omlægge partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Det tilvejebringer 50 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge
For at sikre en bedre balance mellem optjeningskrav, ydelsesstørrelse og periode på tværs af blandt andet dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge øges beskæftigelseskravet for, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger. Det tilvejebringer ca. 35 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.

Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdage
Der udbetales ikke sygedagpenge på søgnehelligdage i de tre første uger af fraværsperioden.
Reglerne harmoniseres, så dette videreføres i hele fraværsperioden. Det tilvejebringer 65 mio. kr. i 2012 og 215 mio. kr. i 2013.

Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender
Nyuddannede medlemmer af en a-kasse har ret til feriedagpenge i op til 30 dage uden forudgående optjening. Dimittender ligestilles med andre, der er nye på arbejdsmarkedet, og som ikke har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver. For at harmonisere reglerne for optjening af feriedagpenge afskaffes retten til feriedagpenge for dimittender. Det medfører et provenu på 25 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og 100 mio. kr. i 2013.

Feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse
Deltagere i voksen- og efteruddannelse med Statens VoksenUddannelsesstøtte(SVU) eller VEU-godtgørelse optjener ret til feriedagpenge, mens det ikke er tilfældet for SU-modtagere. Reglerne harmoniseres, så optjeningen af feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse afskaffes. Det tilvejebringer 5 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i 2013.

Det statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og fleksydelse 
Staten yder tilskud på 50 pct. af ATP-bidraget til personer på tilbagetrækningsordninger.

For førtidspensionister, efterløns- og fleksydelsesmodtagere er det frivilligt at indbetale ATP-bidrag. Det statslige tilskud til indbetaling til ATP for efterløns- og fleksydelsesmodtagere efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet afvikles. Det tilvejebringer et provenu på 90 mio. kr. årligt i 2012-2013.

Igen et initiativ, der gør i forvejen svagere stillede borgere fattigere – også i deres pensionisttilværelse.

Ændret revalideringsydelse for personer under 30 år
For at undgå, at det er økonomisk fordelagtigt at søge revalidering frem for at studere på ordinære vilkår (SU), er parterne enige om, at revalidender under 30 år, der overgår fra kontanthjælp eller SU, fremover får ret til en ydelse på kontanthjælpsniveau i stedet for den nuværende revalideringsydelse. Den ændrede revalideringsydelse for personer under 30 år medfører et provenu på 23 mio. kr. i 2011, 46 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.

Justeringer af rammerne for aftalesystemet for kommunernes økonomi
Kommunernes regnskaber for 2009 indebærer en overskridelse af de budgetterede serviceudgifter i 2009 på godt 5 mia. kr. Dette indebærer et markant brud på de aftalte rammer for kommunernes økonomi for 2009.

Aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at de indgåede aftaler mellem regeringen og KL overholdes – både i budget og i regnskab. Det er en grundlæggende forudsætning for videreførelsen af aftalesystemet.
Særligt i de kommende år er det centralt, at kommunerne lever op til de fastlagte rammer. Der er således ikke plads til overskridelse af de rammer for kommunernes økonomi, der er fastlagt for perioden 2011 til 2013, med den samlede aftale om genopretningen af dansk økonomi.

Med Finanslovaftalen for 2008 var regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance enige om at justere aftalesystemet for den kommunale økonomi. Der blev således indført en lovfæstet skattemekanisme, og en del af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. blev gjort betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det aftalte udgiftsniveau.
Justeringen af aftalesystemet var en reaktion på kommunernes budgetlægning for 2008, hvor kommunerne brød de aftalte rammer både på skatte- og udgiftssiden.
I lyset af de kommunale regnskaber for 2009 og for at understøtte, at kommunerne fremover lever op til de fastlagte økonomiske rammer både i budgetter og regnskaber, er parterne derfor enige om nedenstående justeringer af aftalesystemet.
Parterne lægger afgørende vægt på, at kommunerne løfter opgaven i fællesskab, da det er forudsætningen for aftalesystemet. I det omfang kommunerne ikke lever op til deres fælles ansvar, vil der være behov for en mere individuel tilgang, som i højere grad er baseret på den enkelte kommune.

Truslerne ligger lige for her; hvorfor ikke bare kigge på mulige årsager til den aktuelle ubalance, som det nuværende flertal i høj grad har ansvaret for?

• Styrket budgetopfølgning

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for at styrke budgetopfølgningen og økonomistyringen i kommunerne. Fx kan kommunerne viaen ændring af styrelsesloven forpligtes til at udarbejde egentlige halvårsregnskaber, der skal ligge til grund for en obligatorisk politisk opfølgning i forhold til budgettet.
Det vil indebære en betydelig opstramning sammenholdt med i dag og styrkekommunernes fokus på budgetoverholdelse i løbet af året.

• Betinget bloktilskud
Det nuværende betingede bloktilskud justeres således, at det udover aftaleoverholdelse i forbindelse med budgetlægningen også betinges af efterfølgende overholdelse af budgetterne.
Kommunerne får dermed et kollektiv incitament til i fællesskab at leve op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi både i budgetterne og i regnskaberne.
Samtidig forhøjes det betingede bloktilskud fra det nuværende niveau på 1
mia. kr. til 3 mia. kr.
Kommunerne vil få det betingede bloktilskud udbetalt, hvis de overholder de aftalte rammer for økonomien i forbindelse med budgetlægningen, men det betingede bloktilskud trækkes tilbage i det omfang, kommunerne ikke lever op til de aftalte rammer i regnskaberne.

• Justering af skattesanktionsmekanisme

Den individuelle modregning i den nuværende skattesanktionsmekanisme styrkes. Der foretages en justering, der indebærer, at hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten, første år individuelt få modregnet 75 pct. af merindtægten i bloktilskuddet, mens modregningen det andet år og tredje år vil udgøre 50 pct. I det fjerde år vil den individuelle modregning udgøre 25 pct.

Med henblik på at understøtte skattenedsættelser fremadrettet nulstilles udgangspunktet for opgørelsen af ”frit lejde” således, at alle skattenedsættelser i forhold til skatteniveauet i 2010 vil være omfattet af ”frit lejde”. Kommuner, der under den nuværende lovgivning har ”frit lejde” som følge af skattenedsættelser i forhold til skatteniveauet for 2007 (2002 for kommuner, der ikke er sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen), vil fortsat beholde dette.

Konkrete besparelser for at sikre rum til prioriteringer påsundhedsområdet

Tilskud til frie grundskoler
Frie grundskoler yder undervisning som et alternativ til folkeskolen. De frie grundskoler har imidlertid større frihedsgrader end folkeskolen, herunder bedre muligheder for at vælge, hvilke og hvor mange elever de optager. Frie grundskoler er ikke underlagt samme krav som folkeskolen om at optage elever med særlige behov. Antallet af elever til de frie grundskoler er steget væsentligt i de senere år, og skolernes økonomi er generelt god. Tilskudsprocenten til frie grundskoler reduceres på denbaggrund med 1 pct.-enhed årligt i 2011-2014. Samtidig forhøjes puljen til nedsættelse af elevbetalingen med 5 mio. kr. årlig. Tilsvarende forhøjes kommunernes refusionsandel.
Samlet tilvejebringer det et provenu på 18 mio. kr. i 2011, 40 mio. kr. i2012 og 60 mio. kr. i 2013.

Det ville nok have været bedre her at knytte krav om optagelse af elever med særlige behov også til denne skoleform som betingelse for økonomien frem for disse besparelser.

Støtte til efterskoleelever
Antallet af elever på efterskolerne er steget betydeligt de senere år. Udgifterne til den statslige elevstøtte er også steget samtidig med, at forældreindkomsten blandt eleverne er øget. Med henblik på at reducere den samlede støtte og i højere grad målrette støtten til elever med størst behov gennemføres en omlægning af elevstøtten, så den aftrappes mere i takt med forældreindkomsten. Elevstøtten reduceres derfor gradvist i 2011-2014, hvilket medfører et provenu på 50 mio. kr. i 2011, 100 mio. kr. i 2012 og 150 mio. kr. i 2013. Omlægningen tilrettelægges, så familier med lave indkomster ikke berøres.

Man straffer en populær lidt alternativ skoleform, der har hjulpet mange elever i tidens løb.

Tilskud til folkehøjskoler
På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdningsog håndarbejdsskoler. Tilskuddet til kortere kurser på 4 uger eller derunder samt tilskuddene til husholdnings- og håndarbejdsskolerne reduceres. Samtidig forhøjes tilskuddet til lange kurser over tre måneder. Forslaget tilvejebringer samlet 55 mio. kr.årligt i 2011-2013.

Pulje til befordring af elever på frie skoler
Forældre til børn, der vælger en anden skole end distriktsskolen, ydes ikke et befordringstilskud.
Samtidig er der afsat en pulje, hvorfra der ydes tilskud til dækning afudgifter til befordring til elever ved frie grundskoler. For at harmonisere reglerne for frie skoler med reglerne for det frie skolevalg på folkeskoleområdet afvikles puljen fra 2011. Det medfører et provenu på 20 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Harmonisering af befordringsordninger på ungdoms- og videregående uddannelser
Elever på ungdomsuddannelser modtager i dag højere tilskud til befordring end studerende på videregående uddannelser. På videregående uddannelser er der blandt andet et loft for den maksimale støtte. Der gennemføres fra 2011 en tilpasning og en målretning af de to ordninger til studerende med de højeste befordringsudgifter. Den konkrete udmøntning skal drøftes nærmere. Der tilvejebringes et provenu på 75 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Det forringer vilkårene for elever, der skal rejse langt – og det kan jo være nødvendigt.

Afskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktik
Der ydes i dag en bonus på op til 1.000 kr. årligt før skat til elever over 18 år i lønnet praktik mv. Bonusordningen vurderes ikke at have betydning for opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger, herunder nævneværdig adfærdsmæssig eller forsørgelsesmæssig betydning og afvikles derfor. Det medfører et provenu på 56 mio. kr. i 2011, 81 mio. kr. i 2012 og 93 mio. kr. i 2013.

Kriterier for optagelse på produktionsskoler
I dag har elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, mulighed for optagelse på en produktionsskole. Det er normalt ikke nødvendigt, at unge, der skifter mellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode behøver gå på en produktionsskole for at få styrket sin uddannelsesparathed. Derfor ændres kriterierne for optagelse for unge, således at en elev ikke kan optages på en produktionsskole, alene fordieleven har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det medfører et provenu på 99 mio. kr. i 2011, 104 mio. kr. i 2012 og 92 mio. kr. i 2013.

Her fjernes kommunens mulighed for målrettet at bringe unge ind på ungdomsuddannelsessporet igen efter udfald fra andre uddannelser – og det er der stort behov for i disse år.

Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse
Ydelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever er højere end SU. Der foretages derfor en harmonisering af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen med SU for hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende over 18 år. Tilpasningen medfører et provenu på 105 mio. kr. årligt i 2011- 2013.
Omlægningen skal ses i sammenhæng med rækken af initiativer, der er taget på praktikpladsområdet, jf. ”Flere unge i uddannelse og job”, som skal skaffe 5.000 ekstra praktikpladser. Aftalen indeholder blandt andet en præmieringsordning, flere praktikpladser i det offentlige og styrket kvalitet i skolepraktik.

Igen en forringelse for de svageste unge, som i forvejen har svært ved at klare sig.

Effektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administration
I lighed med institutioner i staten er det muligt at gennemføre effektiviseringer af professions- og ingeniørhøjskolernes administration og støttefunktioner. På den baggrund iværksættes en analyse, som skal pege på mulige effektiviseringer. Effektiviseringerne indfases i 2011-2014 og forudsættes at medføre et provenu på 50 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013.

Effektivisering af Centre for undervisningsmidler
På baggrund af en analyse gennemføres en målretning af Centre for undervisningsmidlers opgaveløsning, en øget koordination gennem ændret opgaveplacering til fx de egentlige professionshøjskoler samt en række effektiviseringstiltag. Effektiviseringen indfases i 2011-2014 og medfører et provenu på 10 mio. kr. i 2011, 60 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i 2013.

Effektivisering af universiteternes administration
I lighed med øvrige institutioner i staten og øvrige undervisningsinstitutioner skal der de kommende år gennemføres en effektivisering af universiteternes administration og støttefunktioner. Der forudsættes et provenu herved på 125 mio. kr. i 2012 og 250 mio. kr. i 2013 vedrørende administrationerne på undervisningsområdet. Den konkrete udmøntning drøftes mellem parterne på baggrund af foretagne analyser.

Voksen- og efteruddannelse
Følgende forslag omhandler beskæftigede personer, der har tilknytning til en arbejdsgiver, samt andre deltagere. Udgifterne for ledige, der deltager i uddannelse fx som led i seks ugers selvvalgt uddannelse eller som led i aktivering, finansieres af jobcentrene. Ingen af forslagene påvirker derfor ledige.

Deltagerbetaling på almen voksen- og efteruddannelse
Der er en meget lille betaling ved deltagelse i almen voksen- og efteruddannelse. Frafaldet på en række af uddannelserne er stort, og en stor andel af kursisterne vælger ikke at gå til eksamen. For at kvalificere efterspørgslen og øge gennemførelsesprocenten hæves deltagerbetalingen på en række almene voksen- og efteruddannelseskurser.
Det skønnes at medføre et provenu på 85 mio. kr. årligt i 2011-2013. På kernefag som fx dansk og matematik fastholdes en lav deltagerbetaling.

Den øgede egenfinansiering rammer svage voksne med behov for mere grundlægende uddannelse.

Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelser
Der anvendes væsentlige ressourcer i efteruddannelsessystemet til personer, som i forvejen har et højere uddannelsesniveau end kurset er udviklet til, fx hfenkeltfagskurser.
For at øge målretningen af midler til voksen- og efteruddannelse mod de kortuddannede øges deltagerbetalingen for personer med videregående uddannelse ved deltagelse i uddannelser på almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det indebærer et provenu på 247 mio. kr. i 2011, 244 mio. kr. i 2012 og241 mio. kr. i 2013.

Det gøres mindre attraktivt at videreuddanne sig selvom det danske arbejdsmarked har behov for veluddannede medarbejdere på alle niveauer – og det fremmer slet ikke beskæftigelsen.

Satserne for VEU-godtgørelse
De statslige udgifter til godtgørelse i forbindelse med voksen- og efteruddannelse er steget med 0,8 mia. kr. siden 2007. Satserne for godtgørelse svarer til højeste dagpengesats og udbetales ofte til virksomhederne som løntabsgodtgørelse. Dermed reduceres virksomhedernes omkostninger ved at sende medarbejdere på efteruddannelse.

Satserne for godtgørelse reduceres med 20 pct. Det tilvejebringer 446 mio. kr. årligt i 2012-2013.

Støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)
Udgifterne til SVU er vokset med en tredjedel siden 2007. Samtidig er den gennemsnitlige periode, hvor der modtages SVU, blevet længere. Det er vigtigt, at uddannelse gennemføres hurtigt og er målrettet de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne.
Støtteperioden for SVU reduceres fra 80 til 40 uger på almen voksen- og efteruddannelse og fra 52 til 40 uger på videregående voksen- og efteruddannelse. Det tilvejebringer 82 mio. kr. i 2011 og 89 mio. kr. årligt i 2012 og 2013.

Forenkling af tilskud til kost, logi og befordring
Parterne er enige om at forenkle tilskudsordningerne til kost, logi og befordring på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. De forskellige typer tilskud til kost og logi afskaffes, og der ydes i stedet et tilskud til den enkelte kursist på ca. 450 kr. pr. dag.
Uddannelsesstederne skal i stedet udbyde kost og logi som indtægtsdækket virksomhed i konkurrence med andre udbydere, fx hoteller. Tilskuddet til befordring harmoniseres, så det svarer til Skatterådets satser for 2010. Det indebærer et samlet provenu på 77 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Pris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelse
På det erhvervsrettede område bidrager arbejdsgiverne til finansieringen af VEUgodtgørelsen i form af AER-bidraget (Arbejdsgivernes Elevrefusion). AER-bidraget er en fast sats på 530 kr. pr. fuldtidsansat, som ikke er reguleret siden 2001. Fremadrettet pris- og lønreguleres AER-bidraget til VEU-godtgørelse på samme måde som AER-bidraget til lønrefusion for elever på erhvervsuddannelserne. Det medfører et provenu på 23 mio. kr. i 2011, 47 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.

Forskning

Tilpasning af forskningsbevillingerne til 1 pct. Af BNP
Parterne er enige om at fastholde målet om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. Af BNP. Parterne konstaterer, at finanskrisen har medført et fald i BNP. For at undgå et utilsigtet fald i forskningsindsatsen vil forskningsbevillingerne til og med 2012 overstige 1 pct. Af BNP.
Parterne er enige om, at forskningsbevillingerne fra 2013 skal være på 1 pct. Af BNP.
Der er i 2010-2012 afsat 1 mia. kr. årligt til en ekstraordinær indsats med et teknologisk løft af universiteternes laboratorier. Beløbet bortfalder i 2013, når det ekstraordinære indsats er gennemført, og medgår således til tilpasningen. Herudover sker tilpasningen ved en reduktion af ufordelte reserver til forskning på § 35. Provenuet udgør i alt 203 mio. kr. i 2012 og 1.762 mio. kr. i 2013.

Den brede uddannelsesmæssige tilgang til universiteterne forringes ganske alvorligt – konkrete tal for Høje-Taastrups unge?

Omprioritering af ubundne tipsmidler
Parterne er enige om at omprioritere 42 mio. kr. årligt i 2011-2013 af de ubundne tipsmidler, så de fremover bruges til eksisterende udgifter på Kulturministeriets område.

Det mindsker mulighederne for bl.a. idrætslivets bestræbelser for at få flest mulige unge med i sportens verden.

Kunstig befrugtning
Det offentlige yder i dag gratis hjælp til kunstig befrugtning med op til 3 behandlingsforsøg til ægtepar og par, enlige og lesbiske. I lyset af behovet for at prioritere de offentlige udgifter er parterne enige om at gennemføre en lovændring, således at kunstig befrugtning ikke længere vil være en del af det vederlagsfri offentlige sundhedstilbud.

Der afsættes en pulje på 50 mio. kr. målrettet tilskud til grupper med særlige behov. Det indebærer offentlige mindreudgifter på 200 mio. kr. årligt i 2011- 2013 og herefter.

Gad vide hvad den næste undtagelse bliver på det ikke at være rigtig syg….?

Reduktion af regionernes administration og driftsudgifter (ekskl. Sundhed)

Parterne er enige om, at regionerne skal gennemføre effektiviseringer for 12 mio. kr. i 2011, 25 mio. kr. i 2012 og 50 mio. kr. i 2013 på de dele af driftsudgifterne, der ikke vedrører sundhed. Provenuet skal medgå til merudgifter på sundhedsområdet.

Pulje til lokale beskæftigelsesråd

Puljen til lokale beskæftigelsesråd målrettes, herunder midlerne til forsøgsbaserede aktiviteter, udviklingsprojekter og efteruddannelsestiltag i den lokalt forankrede beskæftigelsesindsats.
Målretningen indebærer en mindreudgift på 10 mio. kr. årligt i 2011-2013.

En del af de lokale arbejdsmarkeds-parters midler til nytænkning på beskæftigselsesområdet forsvinder her til ulykke for beskæftigelsen i lokalområdet. Det nøjagtige Høje-Taastrup kommune-beløb fremkommer snarest.

-------------

Konsekvenserne af Genopretningsaftalen vil blive synlige i månederne fremover – især omkring Finanslovsforslag 2011, som fremkommer i slutningen af august måned.

Find også hele den originale aftale via www.fm.dk – og revisionerne af dette notat på www.svend-erik.nu, på www.sochtk.dk samt på Facebook