Socialdemokraterne i Høje-Taastrup 


Hjem



Socialdemokraterne rejste påny spørgsmålet om konsekvenserne ved byggeri at et stort affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup på det ordinære byrådsmøde den 20.april 2010.

Selvom det ikke lykkedes at få byrådet til at tage sagen helt alvorligt, var der for første gang en enig melding om, at trafikproblemerne skulle løses på tilfredsstilliende vis.

Sagen behandles næste gang på bestyrelsesmødet i Vestforbrænding den 19.maj 2010.

Sagsfremstilling:

I forbindelse med møderne i Teknisk Udvalg og i Plan - og Miljøudvalget den 7.april 2010 blev Byrådet orienteret - uden for egentlig dagsorden - om status for Vestforbrændings planer med anlæg og placering af Høje-Taastrup Miljøpark alene med udgangspunkt i oplysninger fremlagt af Vestforbrændings direktion.

Socialdemokraterne ønsker på denne baggrund en drøftelse om trafikale problemer og her især om mulighederne for andre 2 lokaliseringer (begge i Hedehusene Vest) ud over det oprindelige ønske om lokalisering i Høje Taastrup på Lervangen.

Da sagens videre gang skal afgøres på Vestforbrændings bestyrelsesmøde i maj 2010 vil det være fornuftigt med en tilkendegivelse fra Byrådet om krav og ønsker til placering, ligesom kravene til en igangværende trafikanalyse også bør stilles fra Høje-Taastrup Kommunes side.

Byrådet 20-04-2010

Byrådet henviser sagen til behandling i forbindelse med den ansøgning om konkret placering af Miljøparken, som efter planen vil forelægge i sensommeren/efteråret 2010.

Byrådet bekræfter samtidig den tidligere tilkendegivelse om, at Byrådet forudsætter at den øgede trafikmængde i.f.b.m. Miljøparkens etablering løses på en tilfredsstillende måde