- af Svend-Erik Hermansen, oppositionsleder pr. 1.januar 2006
Der er ikke i socialdemokratiet vrede mod de radikale – eller for den
sags skyld mod andre i det nye borgerlige flertal.
Der er alene en undren over, at man i et politisk samarbejde kan enes
om kun en enkelt væsentlig ting, nemlig at være imod
socialdemokraterne.
Socialdemokraterne vil med vores 9 mandater i byrådet søge
indflydelse på den politik, som 43 % af borgerne har valgt os til
at føre. Det ser vi frem til efter nytår at kunne tage
alvorlig fat på fra den første dag.
Her vil vi søge samarbejde og dermed flertal med hvem som helst
i det nye byråd uanset baggrund, men det vil jo altid basere sig
på et konkret indhold i de aftaler, vi skal indgå.
Noget af det første, der står lige for, er
spørgsmålet om den nye sundhedsreform, hvor vi i budgettet
for 2006 afsatte et større beløb til at gennemføre
dette.
Efter en brainstorming allerede i januar med mange forskellige
deltagere som f.eks. de frivillige patientforeninger, borgerne,
medarbejdere og de 21 politikere i byrådet m.fl. skal denne
reform med større nærhed for borgerne sættes rigtig
godt i gang.
Et andet emne vil være vore forslag om en egentlig
ungdomspolitik, som jo vedrører mange forskellige områder.
Og der vil være masser af flere initiativer, ligesom vi
selvfølgelig også arbejder ud fra at være med til at
præge eventuelle forslag fra den samlede borgerlige gruppe!
Afslutningsvis skal jeg afkræfte, at jeg ønsker at reagere
på de radikales tilsvining af den afgående borgmester og
mig selv i en artikel i Politiken, hvor Nadeem Farooq – måske i
sin egenskab af ansat på bladet – er kommet med udtalelser, som
han har beklaget med ordene ”strammet mere end godt er” og ”flere
steder giver et meget fortegnet billede af virkeligheden” og
”måske også en anelse populistisk”, men som journalisten
har fastholdt var helt korrekt citeret.
Jeg har reageret overfor gruppeformændene alene ud fra, at vi ved
forhandlingerne om en stemmeaftale ikke bliver gjort opmærksom
på udtalelserne, som så fremstår af avisen mindre end
3 timer efter – altså midt i en helt almindelig dansk
forhandlingssituation, hvor parter giver og tager ud fra de forskellige
positioner.
Det er en typisk forhandlingssituation, som jeg faktisk i det daglige i
min egenskab af medarbejder i fagbevægelsen udøver i
samarbejde med landets arbejdsgivere.
Her har jeg aldrig været ude for, at man midt i en forhandling om
et eller flere emner nogensinde samtidig i pressen har svinet sin
modpart til – og hvis man i sin timing er kommet galt afsted, er det
mindste man kan gøre, at man oplyser om det og beklager det
under selve forhandlingen.
Det skete ikke her fra hverken den radikale eller den konservative
forhandlingsleder – og det er så langt fra den såkaldte
danske model som man overhovedet kan komme. Det reagerer jeg og min
gruppe overfor!
Udtalelserne om at ”Socialdemokraternes retorik overfor indvandrerne er
blevet for slem” og ”Selv de borgerlige og Dansk Folkeparti har
tidligere sagt, at retorikken var for hård” er der ikke så
meget at sige til set ud fra vores politiske holdninger til
løsninger på indvandrerområdet.
Hvis der her skulle være et problem, er det alene de 4 borgerlige
partier, der har det.
Og hvis nogen er rykket til højre må det da vistnok
være SF og ikke mindst Enhedslisten gennem indgåelse af –
og deltagelse i - det valgforbund, som sikrede de konservative
borgmesterposten…..
|
Tilmeld dig
Nyhedsbrev
|
