Den 30 oktober bringer Politiken en række artikler omkring den stramme detailstyring af landets kommuner, som den nuværende regering praktiserer. Derudover handler artiklerne om, hvordan at borgerne bliver lovet bedre service, men uden at regeringen giver kommunerne den nødvendige medfinansiering.

På forsiden bringer Politiken artiklen: ”Byrødder til Folketinget: Hold op med at love mere” der kan læses her: http://politiken.dk/politik/article822352.ece .

Artiklen beskriver en rundspørge, blandt samtlige af landets 2.516 lokalpolitikere, der viser, at 90 % af alle kommunalpolitikere er utilfredse med den centralisme og detailstyring, der udføres af regeringen inde fra Christiansborg.

I artiklen ”Staten lover – vi betaler”, der også bringes i dagens udgave af Politiken og som kan læses til sidst i denne mail, omtales flere af de syv Socialdemokratiske beslutningsforslag, vi netop fremsætter i Folketinget her op til valget d. 17 nov. Forslag der netop skal være med til at sætte kommunerne fri, fjerne nogle af de mange rigide krav og regler og give initiativet tilbage til kommunerne og de lokale politikere.

Fx at kommunerne undtages udbudskravet på 26,5 %, selv får mulighed for igen at inddrive manglende restancer, selv at bestemme boligformerne i nybyggeri, får mulighed for at tilbyde gratis tandbehandling til ældre over 65 år. og m.m.

Jeg håber, at I vil være med til at fastholde den positive stemning omkring den socialdemokratiske politik, og jeg ønsker alle en fortsat god valgkamp ude i kommunerne og regionerne.

Mvh. Rasmus Prehn

rasmus.prehn@ft.dk

Christiansborg

DK-1240 København K.

www.ft.dk

Politiken | 31.10.2009 | 1. sektion | Side 4 |

Staten lover - vi betaler

Lukkedage i børnehaven, høreapparater, inkasso over for skatteskyldnere. Kommunalpolitikerne føler, at de bliver ført i stadig strammere snor.

Af FLEMMING CHRISTIANSEN OG CHRISTIAN HÜTTEMEIER

Det er som at åbne for en sluse.

Beder man kommunalpolitikere om at fortælle, hvordan staten styrer deres arbejde i lokalsamfundet, kommer eksemplerne væltende. De er næsten alle enige om, at staten har alt for meget hånd i hanke med, hvad der sker ude i alle hjørner og kroge af Danmark.

Det viser en rundspørge, Politiken Research har foretaget op til kommunalvalget om godt to uger.

John Engelhardt er spidskandidat for Venstre i Glostrup - og formand for beskæftigelsesudvalget.

Han er helt enig i, at landspolitikerne blander sig for meget.

Og lover for meget. John Engelhardt er for eksempel irriteret over, at alle kommunale jobcentre skal holde ' rettidige' jobsamtaler med ledige inden for bestemte frister.

Uanset om der er et job eller ej. Den slags er dyrt for Glostrup: »Vi er landets tiendemindste kommune.

Udgifterne til administration fylder meget mere i en lille kommune med tynde ressourcer end i en stor kommune«, siger V-politikeren.

Et andet eksempel er, at landspolitikerne har udvidet adgangen til at få et gratis høreapparat: »Folketingspolitikerne bager meget store brød på vore vegne, og her eksploderede markedet. Vi kunne slet ikke følge med økonomisk«, siger John Engelhardt.

Lene Kaspersen, konservativ viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, er især ærgerlig over den udligningsordning, der flytter penge fra kommuner med et solidt skattegrundlag til mere fattige områder. Lene Kaspersens kommune afleverer næsten 900 millioner kroner til den konto om året. Det opfatter hun som et alt for brutalt indgreb: »Man bør i det mindste i det regnestykke indregne leveomkostningerne i vores område, som er meget højere end i Jylland, hvor der er mere naturalieøkonomi«, siger Lene Kaspersen. Lyngbypolitikeren beklager sig også over statsindgreb som ved antallet af lukkedage i daginstitutioner og priserne på mad til ældre.

»Staten lover - vi betaler«, lyder det småsarkastisk fra viceborgmesteren.

Løftebrud

Syd for København, i Ishøj, er borgmester Ole Bjørstorp lige så utilfreds: »Da der sidste år var afbrændinger og hærværk lavet af unge, var politikerne på Christiansborg hurtige til at love borgerne, at nu ville man tage fat i problemet. De lovede også os i kommunerne flere penge.

Vi har gjort en masse i form af væresteder og gademedarbejdere. Men pengene fra staten kom aldrig«. I Folketinget kappes partierne om at forenkle og fjerne regler, der strammer ude i kommunerne. For nylig spillede regeringen ud med 105 forslag til mindre bureaukrati. Blandt forslagene er færre tilsynsbesøg på plejehjem, afskaffelse af den obligatoriske sprogtest for de treårige børn og løsere regler for elevplaner.

Nu har Socialdemokraterne også en række beslutningsforslag klar. Blandt andet skal det være frit for kommunerne at bestemme, hvor mange af deres opgaver der skal i udbud. I dag er kravet: Mindst 26,5 procent af alle opgaver skal i fri konkurrence.

Partiets kommunalordfører, Rasmus Prehn, fastslår, at ingen ved, om det giver mere service for pengene: »Og når vi ikke ved det, er det tudetosset at kræve, at alle sender i udbud efter rigide regler. Kommunernes medarbejdere drukner i ringbind med sammenligninger af priser«. S vil også have, at kommunerne skal have retten tilbage til at inddrive den gæld, de har hos borgerne: »Det har regeringen jo lagt over til Skat, men det er en fadæse. En kommune som Albertslund havde 4 millioner kroner i restancer før - nu har den 40 millioner kroner til gode hos borgerne, fordi Skat ikke har styr på det«.

Kommunalforsker, professor på Syddansk Universitet Ulrik Kjær mener, at kommunalpolitikerne har ret i, at landspolitikerne har meget svært ved at nære sig i forhold til det lokale demokrati.

Når der dukker en enkeltsag op i en enkelt kommune - det kan være, at serviceniveauet på et enkelt plejehjem ikke lige rammer landsgennemsnittet, eller det kan være spørgsmålet om antallet af dansktimer på en skole - så er lunten hos landspolitikerne kort, siger han: »De siger ikke, at der skal være plads til forskellighed. Det ser ud til, at Folketinget en gang imellem glemmer, hvorfor vi har kommuner: at der er en innovativ kraft i, at man 98 forskellige steder i landet prøver tingene forskelligt af.

Fakta: Kommunalpolitikere mener, at Folketinget blander sig for meget

Landspolitikerne blander sig for meget i kommunernes forhold.

Politikerne på Christiansborg skaber for store folkelige forventninger til den kommunale service, som vi ikke kan indfri. Kommunerne bliver styret for stramt økonomisk af landspolitikerne. Det kommunale udgiftsloft bør fjernes, så kommunerne får større frihed til at råde over økonomien selv Hvis der var mulighed for det, ville jeg foretrække, at den kommunale skat blev sat op.

Politiken | 31.10.2009 | 1. sektion | Side 1

Byrødder: Hold op med at love mere

Landspolitikerne blander sig for meget og lover borgerne meget mere, end vi kan leve op til. Det siger ni ud af ti kommunalpolitikere op til valget.

Af CHRISTIAN HÜTTEMEIER FLEMMING CHRISTIANSEN

Nok er nok. Det mener ni ud af ti kommunalpolitikere , der er så utilfredse med central styring fra Folketinget, at de - et par uger før kommunalvalget - siger stop. Staten skærer for mange skiver af det lokale demokrati.

I en rundspørge blandt alle landets 2.516 byrådspolitikere siger ni ud af ti, at landspolitikerne skaber alt for høje forventninger ved at love borgerne stadig højere service. Og så blander politikerne sig for meget.

Lokalpolitikerne er f. eks. vrede over, at de kommunale jobcentre skal bruge arbejdstid på at piske ledige til at klikke på deres jobprofil på nettet hver uge. De synes også, at det er hul i hovedet - og hul i kommunekassen - at folketingspolitikerne lover gratis høreapparater eller vil bestemme taksterne på mad til ældre.

Tag venstrepolitikeren John Engelhardt fra Glostrup, der ikke er begejstret for statens krav om ungdomsuddannelsestilbud til alle handikappede.

»Jeg er enig i, at alle skal have muligheder for at udfolde sig. Men vi kan ikke gøre en togfører ud af et multihandicappet menneske«, siger John Engelhardt.

Kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær siger, at »fronterne er trukket hårdere op mellem stat og kommuner, end vi har set før. Det er ved at udvikle sig til en lille krig«. Formanden for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) anerkender, at Folketinget skal have en mening om, hvad der foregår i kommunerne.

»Men jeg vil gerne rette en appel til landspolitikerne om at nedtone deres løfter til befolkningen. Til gengæld skal vi så i kommunerne gøre, hvad vi kan for at få de nuværende ressourcer til at slå til«, siger Fabrin.

Han mener, at Politikens undersøgelse tydeligt viser, hvor udbredt utilfredsheden er: »Vi har haft 2-3 år, hvor velfærdstemaet har været altoverskyggende, og hvor landspolitikerne har kritiseret lærere, offentlig service, sundhedspersonale, madordninger og alt muligt andet. Det er blevet for meget«. I regeringen siger indenrigs-og socialminister, Karen Ellemann (V), at hun meget gerne vil værne om det kommunale selvstyre. Det kommer bl. a. til udtryk ved regeringens afbureaukratiseringsreform, der betyder, at 105 regler skal fjernes for at lette kommunernes arbejde.

Men hvordan har du det med, at kommunerne er så utilfredse med regering og Folketing? »Jeg er ikke overrasket over tallene. Og jeg kan bare sige, at jeg arbejder hårdt for, at vi har et stærkt kommunalt selvstyre, hvor der er en høj grad af selvbestemmelse, for det har vi brug for«, siger hun.

Kommunalforsker Ulrik Kjær mener, at det i striden nærmest står 1-1: »På den ene side kan folketingspolitikerne have ret i, at det er underligt at se lokalpolitikerne brokke sig, når de lige har været med til at gennemføre en stor kommunalreform.

det var jo stort. Omvendt kan har kommunerne ret i, at tolerancen over for kommunal forskellighed kan ligge på et lille sted, når landspolitikerne hele tiden reagerer på enkeltsager med løfter om stadig bedre service« Ulrik Kjær vurderer, at striden kan afgøres i den kommende valgperiode. Her vil det være afgørende, hvordan kommunerne bruger et udspil fra regeringen om afbureaukratisering.

Han siger: »Kommunerne kan gå aktivt ind i det og bruge det som en bølgebryder, eller de kan surmule og se mere passivt til«.