Forside
Nyheder fra Svend-Erik /


Logo


Ad hoc - Krim-gruppen: Danmark er ikke på fribillet længere! -

baggrunde, beslutninger og holdninger - ajourført: 21.oktober 2001 / Opsamling: oktober 2009
 - Af Svend-Erik Hermansen

- formand for den politiske ad hoc følgegruppe til Høje-Tåstrup kommunes kriminalitetsforebyggende arbejde

Dette notat indeholder en opdateret baggrund for gruppens arbejde og omtale af arbejdet aktuelt opsamlet, herunder især omtale af igangværende forebyggende og konkrete aktiviteter og planer.

Materialet er rettet såvel mod initiativerne overfor utilpassede unge som ikke mindst mod den befolkning, som gerne skulle have gavn af beslutningerne.

Der er ikke tale om en direkte afskrift af beslutningerne i udvalget, hvorfor enkelte af formuleringerne kan have en mere eller mindre subjektiv karakter!

Det er stedse vigtigt, at de beslutninger og de udtalelser, som fremkommer også på dette område afspejler den virkelighed, som eksisterer - hverken mere eller mindre….

Byrådets politik er generelt: Alle skal kunne tale og forstå dansk, skal kunne være selvhjulpne og selvforsørgende og indgå i samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning.

Baggrund……………………………side 1 - 2

Aktiviteter og beslutninger m.v. …..side 2 - 10

Holdninger…………………………..side 10 - 13

Konklusioner og statistik………….. side 13

Byrådet nedsatte i september 1999 ad hoc følgegruppen (KRIM-gruppen) med 9 politikere (fra A, C, F, M, O og V) som følge af tiltagende alvorlige problemer med især unge utilpassede indvandrere. Gruppens virksomhed er forlænget til udgangen af valgperioden i 2001.

Formålet med KRIM-gruppen er at give mulighed for en bred dialog på tværs af de politiske udvalg for at kunne udbygge forståelsen og grundlaget for kommunens politik på området.
Som sekretariat er udpeget Børne - og Kulturforvaltningen.

For at opnå størst og især hurtigst mulig effekt af arbejdet er direktørerne fra Børn & Kultur og Social, ligesom medarbejdere fra disse områder og Bolig og Arbejdsmarked, tilknyttet gruppen.

Formålet med KRIM-gruppen er at give mulighed for en bred dialog på tværs af de politiske udvalg for at kunne udbygge forståelsen og grundlaget for kommunens politik på området.

Som sekretariat er udpeget Børne - og Kulturforvaltningen.

For at opnå størst og især hurtigst mulig effekt af arbejdet er direktørerne fra Børn & Kultur og Social, ligesom medarbejdere fra disse områder og Bolig og Arbejdsmarked, tilknyttet gruppen.

Gruppen indstiller sine vedtagelser til konkret udførelse og beslutning i udvalgene og i byrådet.

Krim-gruppen benytter i vid udstrækning bistand og oplysning fra medarbejdere og ledere, der har det daglige direkte ansvar; f.eks. har ledere m.fl. fra de mange aktiviteter og projekter mulighed for at orientere i dybden om projektindhold, problemstillinger og ideer m.v., ligesom f.eks. relevante samarbejdspartnere som beboerrådgivere og idrætsforeninger m.fl. har adgang til at drøfte problemstillinger og forslag.

Ad hoc gruppen kan følge op konkret på hver eneste hændelse og kan lokalt igangsætte omgående initiativer og undersøgelser på tværs af kendte strukturer f.eks. i samarbejde med politiet.

Samtidig kan der træffes beslutninger af mere principiel karakter som baggrund og støtte for sagsbehandlingen og beslutningerne i udvalg og i byråd.

Baggrunden for gruppens nedsættelse i eftersommeren 1999 var et allerede langt synderegister hos et mindre antal unge utilpassede indvandrere:

  • molotov-cocktailangreb på politibil i boligområde

  • forstyrrelse af private og offentlige fester og sammenkomster

  • bandeuvæsen på stationer, på stier og i boligområder

  • trusler overfor børn og unge såvel i skoler som i klubber og på gader og veje

  • hævnoverfald på danske børn efter småproblemer med mobning i skolerne

Gruppen har haft travlt siden, idet der desværre fortsat er en del uhensigtsmæssige hændelser:

  • umotiverede overfald på danske unge på sportsplads i Fløng

  • overfald på brandfolk og karatespark mod politi

  • provokerede slagsmål ved aften - og ungdomsklubber

  • overfald og chikane ved idrætsarrangementer såvel indendørs som udendørs

  • overfald og røveri (gaderøverier med penge og mobiltlf.) mod forbipasserende børn og voksne

  • overfald på og trusler overfor medarbejdere i klubber og på skoler

  • overfald på og trusler mod renovationsmedarbejdere

  • chikane af brugere / medarbejdere på restauranter, på biblioteker og i Tåstrup svømmehal

  • indbrud og tyverier samt hærværk en del steder såvel i boligområder som i institutioner incl. rudeknusning i SFO og i klub i Tåstrupgård

  • chikane af buschauffører incl. trusler og overfald på kontrolmedarbejdere her

  • chikane af buspassagerer

  • krav om beskyttelsespenge og trusler overfor børn på skolerne

  • intimidering af unge piger / kvinder på gader og veje samt ved Motionscentret i Vesterby

  • røveri mod unge på Høje-Tåstrup station

  • overfald på politibetjente på Høje-Tåstrup station

- planlagte, bevidste og koordinerede provokationer

  • småbrødre (helt ned til 7 års-alderen og primært med op til 12-årige) som meget aktive

  • systematiske og dermed gentagne indbrud

  • påsatte brande bl.a. omkring klubber og på P-pladser i boligkvarterer (biler)

  • flere overgreb fysisk og verbalt overfor medarbejdere

  • hashmisbrug og generelt køb / salg af stoffer

  • flere børn (drenge) ned til 7-års-alderen og opefter ude uden opsyn til langt ud på aftenen

  • uro ved biograferne, tyverier og almen balladevirksomhed i City 2

  • trusler overfor vidner og anmeldere

  • røveri mod posthuset i Hedehusene

  • røveri mod Park hotel i Tåstrup

  • voldtægtsforsøg i nærheden af Føtex

  • trusler fra 10-11-årige indvandrerdrenge overfor danske småpiger, der bruger Billedskolen

Desværre kan det konstateres, at mange af problemerne har sit udgangspunkt i manglende voksenkontakt….især i forhold til drengene.

Integrationsrådetlokalt har en væsentlig og alvorlig opgave med at bringe alle på omgangshøjde - ikke mindst af hensyn til de store grupper af indvandrere, der klarer sig fortrinligt i Danmark. Og Danmark er jo et åbent og tolerant samfund, som blot ikke vil acceptere vold og trusler som en del af hverdagen.

Især den tyrkiske forældregeneration er tilfreds med de mange initiativer, som Høje-Tåstrup kommune har iværksat for at dæmme op for de utilpassede unge; holdning og handling må følges ad er deres klare budskab.

Danmark er ikke på fribillet længere: Alle har et ansvar - og har pligt til at udøve dette ansvar!

Af handlingsplanen fra Rådet for etniske minoriteter (januar 2001) fremgår bl.a. følgende:

Det danske samfund skal give mulighed for lige behandling af alle borgere uanset etnisk oprindelse…Etniske minoriteter skal samtidig gøre sig klar til at forstå og kvalificere sig til at blive en del af det danske samfund…

Høje-Tåstrup kommune er i øvrigt ikke præget af kriminalitet i større omfang end andre større bysamfund og med de mange løsninger baseret på konkret kortlægning, der er gang i for øjeblikket, er det ved at lykkes at få væsentlige mærkbare forbedringer på området.

KRIM-Gruppens uddybede beslutninger/indstillinger/opfølgninger/arbejdsopgaver:

Arbejdsopgaverne omfatter såvel emner, som er startet i Krim-gruppen, som emner, der stammer fra andre områder, men som alene af koordineringsmæssige årsager indgår i arbejdet her også.

Se også den officielle protokol til sin tid fremlagt som meddelelsessag ved udvalgsmøderne i bl.a. Boligsocialt udvalg (Bou), Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget (AE), Socialudvalget (Soc) og i Undervisnings - og Kulturudvalget (Uku). Næste møde i ad hoc gruppen: 14.11.2001

Sammenfattende er indsatsen aktuelt baseret på løsningerefter en kortlægning af problemernes omfang og indhold. Og der er faktisk meget, der lykkes for øjeblikket på trods af enkelte udfald!

Mange forskellige love og bestemmelser på mange områder skal bruges aktivt - og kun helt umulige situationer giver anledning til fornyede henvendelser til regering og Folketing.

Især det forebyggende arbejde på såvel kort som langt sigt er meget vigtigt i respekt for behovet for at bringe uheldige episoder til ophør med omgående virkning.

  • Der arbejdes sammenhængende og helhedsorienteret, således at mulige aldersgrupper fra fødslen og til og med det fyldte 23. år (den primære målgruppe), kommunale funktioner, forældre, øvrige myndigheder osv. indgår aktivt i arbejdet. Udgangspunktet skal stedse være, at en konsekvent, effektiv, synlig og omgående indgriben overfor uhensigtsmæssigheder er nødvendig. Alle myndigheder, institutioner og medarbejdere skal være indstillet på dette uanset tidligere kendte samarbejds - organisations og indsatsmønstre. Det betyder bl.a., at der ikke må være hindringer af nogen art i forhold til samarbejde og udveksling af - lovlige - oplysninger mellem de mange involverede instanser. Den ønskede sanktionsmodel med en 24-timers reaktion fra pågribelse for et forhold indtil beslutning om social og/eller anden reaktion, kræver mange omlægninger hos de implicerede; bl.a. hos politiet, hos kommunen, hos dommerstanden m.fl. ligesom det medfører store krav til præcis koordinering på baggrund af enighed om opgavens løsning.

  • Den generelle kriminalitetsforebyggendeindsats skal udføres ud fra principielt fire hovedmålgrupper, hvor der godt kan være mere eller mindre sammenfald mellem grupperne:

1. Hvor der ikke er udvist kriminel adfærd.

2. Hvor børn og unge har været på kant med loven og / eller har været udsat for omsorgssvigt.

3. Unge der har begået "let" kriminalitet - og som dermed er i risikogruppen.

4. Unge der har begået meget grov kriminalitet og som er svært belastede.

  • Medarbejderne på alle planer skal anvende konsekvenspædagogikkeni større omfang som "trusler er forbudte og accepteres ikke" samt mere af begrebet "nultolerance". Konsekvenspædagogikken skal medvirke til at give baggrund for også den enkeltes sociale, arbejdsmæssige og ikke mindst personlige kompetence. Til brug overfor børn, unge og voksne samt forældre er der udviklet adfærds - og holdningsmaterialebaseret på den kendte dagligdag til brug i daginstitutioner, på skoler, i klubber og hvor, der måtte være mulighed for at møde indvandrerne. Opdragelsen som vi ønsker den i Danmark skal være med på denne "dagsorden" overalt, hvor vi mødes. Forlaget Dafolo har ytret interesse for at kunne udgive resultaterne. Opsamling og anmeldelser i forbindelse med volds - og trusselssituationer behandles i sikkerheds - og samarbejdsudvalg, således at der på arbejdspladserne eksisterer konkrete handleplaner for behandling af situationerne tilpasset det enkelte arbejdssteds opgaver og kultur m.v.

  • Almene Danske normer må mere med på banen / må der skiltes mere med overalt, ligesom spillereglerne, de uskrevne regler og hele den danske måde at omgås hinanden på socialt og kulturelt må med på den daglige dagsorden. Det er nødvendigt at fortælle tydeligt og klart, hvorfor danskerne nu mener dette eller hint; det hjælper ikke at pakke nydanskere ind i vat af høflighedsmæssige årsager.

  • Forældrene / familierne til den værste del af de kriminelle unge (den såkaldte "44-gruppe") opdelt på nationalitetsbaggrunde må og skal mere med ind i billedet; det er i første omgang sket ved at utilpassede og kriminelle unges forældre har været indkaldt til møde med byrådspolitikere fra ad hoc gruppen om situationen. Mødet afholdtes i okt. 2000 med 3 tyrkiske familier. Opsøgende virksomhed overfor disse og øvrige forældre (pt 37 unge (heraf 8 danske, 16 tyrkiske, 8 libanesiske (palæstinensiske), 1 jordansk, 1 irakisk, 1 iransk og 2 jugoslaviske) med kriminelle forhold samt med mistanke om involvering i det kriminelle miljø bosiddende i Tåstrupgård (27), i Torstorp (4), i Gadehavegård (1), i Gadevang (1), på Parkvej (1), i Blåkilde (2) og i Charlotteager (1)) er nu iværksat. Målet er her i højere grad at inddrage og ansvarliggøre familierne i løsninger og ikke mindst i påvirkningen. Hver enkelt sag (u. 18 år) er fulgt op med hjælpeforanstaltninger. For over 18-årige er også politiet inddraget udover bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger. Senere skal ad hoc gruppen drøfte resultaterne generelt ud fra ønsket om at ansvarliggøre og dermed inddrage familien i muligt omfang. Der har været flere unge på listen, men en del er indsat og dermed ude af lokal cirkulation, medens andre er flyttet. Det er nødvendigt med inddragelse af forældrene for at fastholde det primære ansvar her for socialisering og opdragelse. Det kunne overvejes i den mere generelle sammenhæng, at vejlede forældrene i muligheden for at sende den utilpassede dreng en tur til hjemlandet for en stund, som det sker bl.a. i Tyskland. Fakta er, at ingen forældre alene er i stand til at ændre udviklingen for den unge, der er kommet langt ud i misbrug, kriminalitet, normløshed og utilpassethed. Der skal hjælp fra professionel side til at skabe grundlag for at kunne komme i gang i samfundet på ny. Kontakten til disse forældre undersøges for øjeblikket ud fra oplysninger om, at det kan være svært at forstå problemernes omfang for disse.

  • Et forslag om at kunne anvende udlandsopholdi forhold til de mest utilpassede børn og unge er behandlet på KRIM-gruppens oktobermøde og oversendt til videre undersøgelse og drøftelse i Socialudvalget - også ud fra muligheden for at kunne anvende sanktionen overfor børn og unge i farezonen for at blive involveret i sværere kriminalitet.

  • Forældrene må og skal dog fastholdes som nøglepersoner, uanset hvad der måtte ske: Udgangspunktet er stedse, at forældrene er ansvarlige - og skal holdes ansvarlige - for deres børns liv og opvækst. Systemerne skal altid tage dette udgangspunkt før helt særlige foranstaltninger kommer på banen.

  • Efter indstillingerne fra det såkaldte "Lømmeludvalg" har Folketinget vedtaget forslag om lukkede institutionstilbud for 15 - 17-årige med start på en sikret institution efterfulgt af en periode på en mere åben og social institution sluttende med et udslusningsforløb af en nærmere fastsat periode, således at de få mest utilpassede og dømte for en tid kan tages helt ud af cirkulation i lokalsamfundet - også som en advarsel for andre.

Der er i disse år en del unge, der er umulige at nå med de kendte tilbud.

Også derfor må det hilses velkommen med disse særlige tilbud med karakter af direkte, hur-

tig, mærkbar og effektiv konsekvens, hvor samfundet klargør at grænsen for længst er nået.

En del af vore problemer kan nu løses til gavn for såvel den unge som lokalsamfundet.

  • Erfaringer fra projekt Ny Start med personlighedsændring af problematiske unge skal søges anvendt ved kommende initiativer i Høje-Tåstrup kommune. (krimgruppen)

  • Muligheden for etablering af intensiv familieopfølgning overfor svært belastede familier som i Vollsmose undersøges for øjeblikket. (krim-gruppen)

  • Beslutningsgrundlag for etablering af etnisk familieværksted forelægges i løbet af 2001.

  • Forældre i øvrigt kunne måske tilbydes deltagelse i en egentlig forældreskole, hvor usikkerheden overfor opdragelsen af børn kunne søges elimineret. (KRIM-gruppen)

  • Familiecentrene (4) er centrale institutioner i hele indsatsen med rådgivning, støtte, undersøgelser og opsamling m.v. og som ikke mindst er opsøgende indenfor 24 timer med løsninger.

  • De såkaldte lillebrorgrupper (7 - 13 år) med en anslået størrelse på i alt godt 40 (typisk har en utilpasset ung 2 mindre brødre..) skal have særlig "opvartning" med støtte - og kontaktpersoner, således at de kendte tendenser med følgagtighed i forhold til de større brødre og familiemedlemmer forhindres. Oplevelseshærværk er her en del af mønstret. Småbrødrene skal sluses ind i mere fornuftige livsforløb. Mulighederne for støtte - og ressourcepersoner målrettet denne opgave undersøges for øjeblikket. Aktuelt er disse grupper blevet meget synlige som følge af inddæmningen af de mest utilpassede unge. Hyttefadet placeret i udkanten af Tåstrupgård som et værested uden egentlig pædagogiske tilbud vil kunne få en funktion som back - up for klubberne m.fl. for de mindre veltilpassede dele af målgruppen; især lillebrorgruppen. Målet er at bryde den subkulturelle udvikling blandt disse børn og unge - og dermed føre dem tilbage til skole, uddannelse, jobs eller bare tilbage til et normalt ungdomsliv med en indslusning i kendte fritids- og aktivitetstilbud som TUG, Ungdomsskolen og idrætsforeningerne m.fl. Hyttefadet er iværksat i oktober 2001.

  • I Gadehavegård iværksættes nu forsøg på positiv aktivering af et antal mindre drenge.

  • Normløse unge - normgivende - er uheldige som rollemodeller for børn og unge i risikogrupperne.

  • Kontakten til familierne i de yngste årgange udgøres primært af sundhedsplejerskerne, som er den allerførste påvirkningsmulighed. Indsatsen herfra er uvurderlig og utrolig vigtig ikke mindst i påvirkningen af forældrene i forhold til at kunne blive en del af det almindelige danske samfund.

  • Daginstitutionsområdet indgår sideløbende med øvrige aktiviteter i arbejdet med særlig vægt på her at opfange tilløb til uhensigtsmæssigheder og omsætte disse tendenser til en positiv livsbane samt ikke mindst til påvirkning af forældrene f.eks. med hjemmebesøg i forhold til det danske samfunds normer og krav. Påvirkning i forhold til danskindlæring af forældregenerationen skal stedse indtænkes her. Integrationsprojektet for 0-6-årige følges og justeres i nødvendigt omfang. Der er fortsat behov for påvirkning til sprogtilegnelse i daginstitutionsregi, og det mærkes nu, at forældre er mere engagerede ved overgangen mellem institution og skole. 84 % af børn fra 97-årgangen frekventerer p.t. børnehaven. (soc)

  • Skolegangen gennemgås jævnligt med henblik på at opfange og håndtere mistrivsel. Hvordan behandles piger, der anmelder forældres vold i forbindelse med skolegangen? Initiativer fra andre kommuner med forældrenetværk undersøges nærmere. Opbygning af såkaldte mønsterbrydere blandt forældrene må forsøges. Enkelte skoler (bl.a. Gadehaveskolen) er ramt af problemer med en mindre, men hård kerne af nydanskere med grænseoverskridende adfærd. Skolerne har til enhver tid byrådets opbakning til at køre en hård og konsekvent linje overfor forældre og børn, der ikke er deres ansvar bevidst. Ud fra de generelle politikker søges konkrete problemer altid løst specifikt med en stram og konsekvent linje overfor den unge og forældrene i respekt for helheden og ikke mindst i forhold til fremtidige muligheder for at undgå lignende problemer. Disse betragtninger vil indgå i en kommende generel debat i Undervisnings - og Kulturudvalget om rummelighed i Folkeskolen. De såkaldte problembørn skal søges holdt i værende miljø af hensyn til mulighederne for en egentlig resocialisering, hvor også andre elementer end skolen indgår: "Opdækning" i skolen i en periode, med i klubtilbudet lokalt, søge at inddrage venner og familie i den lokale indsats osv. Det er væsentligt her også at se skolen som et socialpædagogisk tilbud ved siden af og i sammenhæng med de traditionelle undervisningsopgaver. Skolerne skal altid have ekstra ressourcer til at kunne udfylde disse mere specielle opgaver.

  • Folkeskolerne har i lighed med Handelsskoler og gymnasiet m.fl. haft besøg af uvedkommende såkaldte "udtagnings / tæskehold" fra tid til anden. Udefra kommende registreres og i påkommende fald anmeldes konsekvent til politiet.

  • Mulighederne for større tilslutning til SFO undersøges nu med henblik på en betydelig større tilslutning her i forbindelse med Selsmoseskolen (pt kun 50 %), Gadehaveskolen og Charlotteskolen. Der kan konstateres mange understimulerede børn i forbindelse med Selsmoseskolen med mange daglige konflikter blandt børnene til følge. Konsekvenserne er bl.a. udbrændthed og udskiftning i medarbejderstyrken. Der er bevilget ekstra 2 medarbejdere til Selsmoseskolens SFO til daglig hjælp og ikke mindst til opsøgning af forældre for optagelse af flere børn i pasningsordningerne med henblik på socialisering og konflikttræning her. (uku)

  • Fravær fra undervisning registreres hurtigt, ensartet og konsekvent og behandles i samarbejde med de sociale myndigheder incl. familiecentrene med henblik på at kunne sikre en stabil skolegang. Det betyder, at ulovligt ikke - aftalt fravær indberettes til forvaltningen, hvor familiens forhold undersøges med henblik på standsning af familieydelser. Andre uddannelsessteder (Handelsskolen og Gymnasiet) har vi kontakt med - med henblik på ensartet og konsekvent holdning overfor fravær.

  • Undervisning af utilpassede børn må ikke bringes til ophør på den enkelte skole, før der er fundet et andet undervisningstilbud til den pågældende elev.

  • Et forslag fra Tåstrupgård om etablering af billedskolelignende aktiviteter for en del af målgruppen (de 8 - 12-årige) i tæt sammenhæng med værende tilbud er nu igangsat med mange deltagere fra lokalområdet. En udstilling af værker på rådhuset er lovet!

  • Visiteringen til heldagsskolen Øtofteog især til den planlagt udvidede Erhvervsklassedrøftes i sammenhæng med en kommende debat om målgruppen. (Uku)

  • Ungdomsskolerne er på banen som en aktiv del af påvirkningen med heldagsskolen i Tåstrup og fremover med weekendåbningstilbud efter behov koordineret med de omkringliggende klubtilbud m.fl. (bestyrelserne og Undervisnings - og Kulturudvalget).

  • 1 aftenklub (Tåstrup Ungdomsgård - TUG) blev midlertidig lukket i august 2000 som følge af grove overgreb som snubletrådsopsætning og fastholdelse af medarbejdere ligesom klubben ved Kulturcentret i Tåstrup blev overført til Klub Impulsen som følge af chikane af omkringboende incl. fjernelse af kloakdæksler!

Dagklubben i TUG har ikke været lukket.

TUG-aftenklubberne (juniorklubben for 12 - 15-årige samt ungdomsklubben for 15 - 18-årige) er åbnet successivt efter en vurdering af mulighederne for tilpasning og ændring af tilbudet i området - også i sammenhæng med andre ungdomstilbud. Her undersøges også mulighederne for etablering af en Hockeybane samt mulighederne for oprettelse af indvandrermålrettet spejderaktivitet. Mulighederne for større inddragelse af ideer fra unge på området undersøges løbende. I marts 2001 er der åbnet op for Go-Cart-aktiviteter om søndagen.

Medarbejderne skal i højere grad kunne støtte hinanden i det daglige arbejde også ud fra at der skal tilføres flere ressourcer.

Aktuelt arbejdes der med kampagne for fælles opfattelse af ånd og indhold i konsekvenspædagogikken samt omkring fælles opfattelse af behovet for anmeldelser af overgreb og det at undgå bekymring for konsekvenser af anmeldelser.

Visitering af børn og unge vil fremover bl.a. indebære tæt kontakt med forældrene, ligesom daglig indgangskontrol i TUG bliver en naturlig del af arbejdet. (uku)

  • Klubberne i øvrigt følges nøje - især 5`eren og Myren, som er truet funktionsmæssigt. Begge klubber rummer børn og unge med store vanskeligheder Samtidig vurderes pædagogikken generelt i forhold til målgruppen bl.a. ud fra den såkaldte pendlerrapport fra Århus-området. Et af de væsentlige elementer er, at den unge for det meste skal møde den samme person og ikke hver gang skal hilse på en ny vikar. En ansøgning til Udviklings - og Formidlingscentret for socialt arbejde med unge er tiltrådt ud fra ønsket om at udbygge en i øvrigt velfungerende vifte af tilbud på klubområdet. Her er der et fundament for at udbygge og udvikle nye arbejdsformer, der yderligere kan kvalificere indsatsen overfor målgruppen og ikke mindst overfor de børn og unge, der pt befinder sig udenfor det traditionelle klubmiljø. Tilsagn om bevilling over 3 år ved tilførsel af egentlig ressourcepersonbistandtil klubområdet generelt udover værende støttemuligheder er nu givet med 1.5 mill. kr.

  • Generelt må deltagelse i SFO - og klubtilbudfremfor f.eks. deltagelse i modersmålsundervisning anbefales ud fra mulighederne for at barnet kan få tid og rum til at udvikle sig socialt. Antallet af pædagogiske fripladser og dermed også mulighederne for en målrettet anvendelse af disse fripladser (helt eller delvist) undersøges for øjeblikket.

  • Gadeplan med 6 udgående og opsøgende medarbejdere arbejder over hele kommunen primært aften og nat og kan lynhurtigt omdisponere indsatsen, alt efter hvor det nu er de unge opholder sig: f.eks. på stationerne, i City 2, ved Netcafeen eller på bibliotekerne samt andre steder. Opgaven for Gadeplan er at være opsøgende og kontaktskabende overfor unge med særlige behov samt at være forebyggende for involvering i kriminalitet og misbrug. Samtidig skal man kunne henvise børn og unge til rådgivning og aktiviteter m.v.

  • Brændt Gummi (socialpædagogiske fritidsaktiviteter med fysiske udfordringer) er i gang med 7 unge.

  • Porten (idrætsaktiviteter) i forbindelse med Tåstrupgård er startet, desværre uden større resultater. Flere forsøg på indhentelse af idrætsklubmedlemmer forsøges løbende.

  • Arbejdsprojektet A-holdet for belastede unge i Tåstrupgård er startet i eftersommeren 2000 og har nu 6 unge tilknyttet. Alle 3 projekter følges tæt incl. udslusningsmulighederne ligesom mulighederne for etablering af et nyt A-hold i Charlotteager vurderes i det nye år på baggrund af erfaringerne fra det igangværende projekt. A-holdet har været ramt af fængslinger/eftersøgninger i forbindelse med røveri i Føtex….Der er ingen piger i nogen af disse projekter, idet det er indtrykket, at disse klarer sig godt med tilbud fra Ungdomsskolen og med Lektie-cafeen på Selsmoseskolen.

  • Adfærdsproblemer med målgruppen på bibliotekerne i Høje Tåstrup og i Stationscentret forsøges løst med de til rådighed stående midler bl.a. i samarbejde med politiet incl. spørgsmålet om tilhold. Der sker løbende en registrering af uromagerne - også her.

  • En oversigt over såkaldte Urocentre i kommunen forelægges snarest Krim-gruppen.

  • Tilbud til idrætsforeninger, klubber, skoler osv. om at stille mandskab til såkaldt festvagt fra godkendt eksternt vagtfirma til rådighed til opretholdelse af ro og orden i forbindelse med fester og sammenkomster, hvor der erfaringsmæssigt kan opstå problemer med målgruppen. Der er bevilget 240.000 kr. i 2001. Ordningen er evalueret i august 2001 og fortsætter også i 2002 med en bevilling på 150.000 kr. Samtidig er der indkøbt iøjnefaldende gul beklædning til udlån til foreningerne m.fl. til markering af ledere og forældreopsyn m.v. efter anbefaling fra politiet. Desuden tilbydes foreningerne vejledning og rådgivning omkring etablering af sikkerhed omkring fester. Evalueringerne i 2000 og første halvår af 2001 er særdeles positive: 6 hhv. 9 arrangementer uden problemer.

  • Det er erfaringen fra andre kommuner, at der kan optræde chikane overfor f.eks. sodavandsdiskoteker og lignende. Denne situation følges.

  • Hvordan bliver det muligt med en kontakt med forældrene om kulturel fornyelse? Der skal ske en afsøgning af samtlige muligheder for samtale og gensidig påvirkning samt ikke mindst med dialog med forældregenerationen.

  • Integrationskonsulenternes indsats og muligheder for aktiviteter følges tæt med udgangspunkt i mulighederne for ad denne vej at bryde isolationen med mere kontakt til foreninger m.fl. I denne forbindelse vil en meget konkret inddragelse af foreninger med mange indvandrere være et af mange midler til at nå såvel børn og unge som ikke mindst familierne.

  • Idrætsforeningerne vil kunne spille en stor rolle i integrationsarbejdet: Et forsøg med en særlig indsats er aftalt med fodboldafdelingen i B 70. Her vil en integrationsmedarbejder tage sig af kontakten mellem klub og forældre til de mange indvandrerdrenge. Især forståelsen for mulighederne og ikke mindst forståelse for de værende traditioner med vask, kørsel og involvering skal være bærende funktioner i forhold til forældregruppen for en sådan stillingsindehaver. Sideløbende hermed undersøges mulighederne for at støtte bl.a. TIK, HTI og HIK på forskellig vis. TG 80 med ca. 200 indvandrerbørn og unge har problemer med at klare dagligdagen - og vi undersøger nu flere muligheder for at kunne give støtte og opbakning til denne klub, som mener at have et yderligere potentiale på op imod 100 børn og unge, primært drenge. Man har foreslået også at kigge på mulighederne for lektiehjælp, computerspil og andre ikke direkte idrætsaktiviteter. Der er afsat 300.000 kr. til især integrationsfremmende tiltag på idrætsområdet i 2002.

  • Henvendelse i samarbejde med etniske minoriteters organisationer til forældre for unge kriminelle med anden etnisk baggrund - hvordan gør vi det mest hensigtsmæssigt i HTK?

  • TAMU-skolerne er nu undersøgt nærmere med henblik på konkret brug som et af mange tilbud. Her er især anvendelsen af de sociale færdigheder i fokus samtidig med den teknisk faglige indlæring.

  • Arbejdsmarkedsområdet har 2 modsatrettede udviklinger: Ressourcebase 2000 (placering af indvandrere på arbejdsmarkedet) med udgående konsulenter er en klar succes med placering af også unge arbejdsløse i jobs, medens andre unge på trods af aftaler bare aldrig møder op til samtaler om jobsituation. Tilknytningen til arbejdsmarkedet og / eller i uddannelse er altafgørende i indsatsen mod kriminalitet for mange unge. Private arbejdsgivere søges i muligt omfang også inddraget i indsatsen. (AE)

  • Udlejningskriterier for udsatte boligområder er gennemgået med udgangspunkt i Boligministeriets udmeldte værktøjskasse på området (oktober 2000) med henblik på yderligere fremme af en mere positiv udvikling i såkaldt svage boligområder og kvarterer.

  • Boligområderne har generelt mange målrettede aktiviteter som netværk, idræt og debatdage m.v. i gang for afhjælpe og medvirke i indsatsen. Samtidig er der mulighed for et samarbejde med politiet om opgørelse af data for politianmeldelser fordelt på boligområder. Sådanne data kan anvendes som et af mange led i den kriminalpræventive indsats lokalt i boligområderne. På den baggrund har en del af selskaberne ønsket at samarbejde om en del af den kriminalitets - og skadesforebyggende indsats i boligområderne. Den månedlige oversigt over hændelser (overfald, trusler, biltyverier m.v. baserer sig på oplistning af de forskellige boligområder i hele kommunen. Resultaterne fra et lokalt baseret forskningsprojekt fra Det Kriminalpræventive Råd fortæller: - at jo tættere man bor Høje-Tåstrup station jo større risiko for indbrud - attraktivt udseende parcelhuse har større indbrudsrisiko - manglende overskuelighed i form af høje hække m.v. fremmer indbrudshyppigheden.

  • Annoncering på flere sprog som dansk, tyrkisk og urdu m.fl.: ("borgerne skal kunne færdes trygt i kommunen") på de kommunale sider i dagspressen i april og juni 2001til borgerne med opfordring til at engagere sig i løsningen af problemerne samt i nødvendigt omfang politianmelde overgreb, trusler osv. og med forklaringer om hvilken alvorlig lokal situation vi for øjeblikket er i samt lidt om, hvordan vi tackler situationen p.t.

  • Samtidig skal indvandrerorganisationerneogså gøres bekendt med ønsket om anmeldelse af hændelser. Det er vigtigt at anmelde ethvert overgreb til politiet med henblik på efterforskning herfra.

  • Det er et generelt problem, at mange unge ikke tør anmelde vold af frygt for repressalier. Politiet vil altid modtage anmeldelser uanset hvem, der er tale om - og alle unge opfordres derfor (også) til at anmelde kriminalitet og ikke mindst overgreb og trusler. Reglerne for trusler mod vidner kunne tænkes anvendt af betjente på undervisning i de større klasser. Vi følger arbejdet med et forslag om bedre vidnebeskyttelse med brug af kontaktperson.

  • Mulighederne for tilhold om i en given periode ikke at opholde sig et givet sted undersøges generelt: Bortvisningsmulighederne er en af flere muligheder som politiet kan anvende: Det er senest sket i City 2 og i Tåstrup Stationscenter på baggrund af generende optræden som støj og ballade m.v.

  • Chikane af brugere af Gadehavehallen (idræt) undersøges for øjeblikket.

  • Aktuelle problemer omkring Netcafeen på Køgevej undersøges for øjeblikket: Her meldes om generel uorden i nabolaget, om støj og uro i området, om sammenstimling og truende adfærd, hvor det er tydeligt at unge utilpassede indvandrere "styrer" området incl. netcafeen. Der afholdes snarest møde mellem ejeren, Gadeplan og politiet om fremtiden. Formålet er at genskabe tryghed - også på den del af Køgevej.

  • Der skal i forbindelse med den generelle risikostyring opsættes overvågningsudstyr som alarmer og kameraer på en del såkaldte hot spots, hvor der erfaringsmæssigt sker uhensigtsmæssigheder. Der arbejdes med for øjeblikket med Selsmoseskolen, Tåstrup teater og Kulturcentret i sammenhæng med generelle sikringsforanstaltninger som f.eks. en KGF-gennemgang af de seneste sikringstiltag. I marts 2002 forelægges en status over risikoanalysearbejdet.

  • Belysningsmuligheder til eliminering af såkaldt sorte pletter skal undersøges nærmere; et eksempel er cykelstativområdet mellem Høje-Tåstrup station og Gadevang, hvor der er sket overfald i ly af mørket. Sagen er behandlet generelt på Teknisk udvalgs møde i april 2001, hvor en nærmere undersøgelse med opfordring til indsendelse af forslag blev vedtaget.

  • Hærværk på udsatte steder som skolestier og andre stier er meget omfattende og NESA har anbefalet information på skoler osv. med henblik på nedbringelse af hærværket.

  • Tilsynskorpset oprettet i 1998 gør en stor og effektiv indsats med tilsynet på kommunens 245 ejendomme med vagt alle hverdagsaftener - og nætter samt i hele døgnet i weekenden. Samtidig med arbejde som razziatilsyn omkring kommunale bygninger køres der til alle aktiverede alarmer samt ydes sikkerhedsrådgivning.

  • Den lokale Task Force - i samarbejde med Socialforvaltningen - til opklaring af skatteunddragelser og sociale bedragerier er aktivt i gang på området: Den unge har intet job, er ikke på kontanthjælp, men har bil og dyrt tøj, værdier - hvordan hænger det sammen? Efter en redegørelse er spørgsmålet om et mere smidigt samarbejde med Told-Skat og med Motorkontoret om at få terminaladgang til Centralregistret for motorkøretøjer blevet rejst.

  • Anbringelsesmuligheder for især de yngre drenge drøftet mange gange, idet mulighederne for anbringelse hos familier med tilsvarende kulturbaggrund undersøges.

  • Tvangsfjernelsesmulighederne er i offentligheden blevet nævnt som nærmest ikke anvendt af kommunerne i forhold til indvandrerfamilier. Der arbejdes nu ud fra en holdning om, at tvangsfjernelser konsekvent også skal kunne anvendes som et af mange midler i forhold til målgruppen. Tvangsfjernelser vil formentlig også have andre forebyggende effekter i forhold til familier i risikozonen som kan se at samfundet mener det alvorligt, når et barn eller ung udsættes for mistrivsel og vanrøgt. Der er mangel på plejefamilier med anden etnisk baggrund. Generelt tages der nu også udgangspunkt i at kunne anbringe børn og unge tidligere (og yngre) end tilfældet har været indtil nu.

  • Brug af samtykkeerklæringer sker nu i større omfang, således at der frivilligt kan ske nødvendige anbringelser, ligesom ungdomskontrakter kan være et andet middel.

  • Kravet overfor Folketinget og Københavns Amt om flere surrogatfængselspladser med henblik på at kunne tage målgruppen ud af cirkulation konsekvent og omgående er nu opfyldt med hensyn til beslutninger om pladser og penge (bl.a. i Nykøbing S og på Stevns) og med op imod 74 sikrede pladser (dag - og døgnpladser).

  • Et forslag om etablering af et kommunalt drevet (delvis for amtslige/statslige midler) behandlingshjem(døgninstitution for utilpassede unge mellem 13 og 18 år med plads til 10 unge) samt behandlingen af forslaget om et såkaldt Fulton-projekt (land eller vand)med de samme forudsætninger om mulighed for konsekvent fastholdelse uden for lokalsamfundet er via en konkret sag forelagt socialudvalget i april 2001. Det kan konstateres, at vi i perioden har fået tilbud fra flere forskellige lokaliteter. Aktuelt er der arbejdet med Bakkegården i Jægerspris. Forvaltningen har arbejdet med sagen ud fra muligheder og behov. Undersøgelserne har omfattet lovgrundlaget, mulighederne for samarbejde med andre kommuner i samme situation, finansieringsgrundlaget m.v. Ikke mindst behovet for et opholdssted, hvor den unge utilpassede kan blive genstand for mere kontinuerlig socialpædagogisk behandling er vigtigt at opfylde. Helhed i behandlingen er vigtig at fastlægge som overordnet mål for opholdet på en sådan døgninstitution: Der skal tages udgangspunkt i den unges familiemæssige baggrund, således at der på sigt kan etableres en sammenhæng i den unges liv i forhold til forældre og til omgivelserne. Kort sagt skal den unge kunne få fundamentet til det nye liv gennem en individuel handlings - og behandlingsplan, hvor den unge har en fast kontaktperson og med sikkerhed for ikke at kunne blive smidt ud, og sidst men ikke mindst med et etableret samarbejde med forældrene. Sagen blev udsat i april 2001 på nærmere undersøgelse, idet det nu faktisk ser ud som om, at vi kan få opfyldt vore ønsker om sådanne anbringelsesmuligheder efter Folketingets initiativer på området. Hvis der kan ske målopfyldelse i andet regi er der jo ingen grund til at etablere en kommunal institution.

  • Når surrogatfængslede m.fl. er på udgang vil de lokale myndigheder og politiet få underretning herom på forhånd. Efter overfaldet mod politiet på Høje-Tåstrup station af gamle kendinge på udgang (dec. 2000) må det konstateres, at en så grænseoverskridende adfærd kræver handling og forberedelse i lokalsamfundet.

  • Uanset hvordan det går med opholdet på de sikrede institutioner og i fængsel skal der opstilles et program for efterbehandlingen (efterværn med handlingsplan) af den unge og for familien til den ramte unge, således at der hurtigst muligt kan foregå et såkaldt mønsterbrud. Altafgørende er det, at den unge aktivt kommer væk fra den påbegyndte kriminelle løbebane.

  • Handlingsplaner for kriminelle unge under 18 år (til 15 år) er lovfastsat til at skulle udarbejdes senest fra 2001. Status i HTK er, at det er vi allerede i fuld gang med.

  • Handlingsplaner for kriminelle unge under 15 år arbejdes der med i forbindelse med "Lømmelpakkens" behandling i Folketinget.

  • SSP-arbejdet ("et fagligt netværk for at kunne begrænse en opblomstring af utilpassede børn og unge") med samarbejde og netværksarbejde mellem alle medarbejderkategorier, med politiet og især med boligområdernes lokale folk i områdegrupperne er væsentlige for hele indsatsen. En ajourført politik med klare mål og rammer for indsatsen er vedtaget af byrådet i december 2000. Politiet lokalt har nævnt, at begrebet SSP+F (forældre) er meget væsentligt at medtage i arbejdet. I dette arbejde indgår også afholdelse af temadage og indkøb af kriminalpræventive undervisningsmaterialer til skolerne.

  • Politiet har tæt kontakt til forvaltningen om udviklingen herunder om ressourceanvendelsen generelt. Nærpolitidækningen er blevet styrket væsentligt. Det er glædeligt at konstatere, at nærpolitiet nu aktivt medvirker også i skolens påvirkning af børn og unge. Den konkrete lokale situation er drøftet med politiet på et ekstraordinært møde i ad hoc gruppen. Betjente kan på en for situationen god pædagogisk måde klargøre konsekvenserne af uhensigtsmæssig optræden overfor børn og unge i skolen. Der ønskes fortsat et intensivt tilsyn fra politiets side overfor dele af de utilpassede unge på samme måde, som det er sket en periode i Vollsmose.

  • Oprettelsen af 2 ekstra anklagerstillinger i Glostrup politikreds vil medvirke til en bedring af hele situationen omkring kriminelle, eftersom man derved er i betydelig større risiko for hurtig og kontant afregning.

  • Det statslige udrykningshold på området inddrages i muligt omfang. Det må desværre konstateres, at der - også - her sker en fornægtelse af problemerne. Det vil ikke være herfra, at hjælpen til nytænkning kommer til at foregå foreløbig….

  • Integrationsrådet er inddraget i indsatsen generelt og er introduceret i samtlige kendte problemstillinger i arbejdet for at være med til at finde løsninger på såvel kort som langt sigt. På KRIM-gruppens augustmøde er der behandlet et oplæg fra rådet om unge utilpassede indvandrere ud fra principperne om at definere problemerne samt årsagerne til disse forud med forslag af forebyggende karakter.

  • Der skal løbende opsamles behov for og ikke mindst udvikles og anvendes nødvendige uddannelses- og inspirationstiltag herunder udvikling af interkulturel kompetence for alle involverede medarbejdere på alle planer - også for at kunne fastholde og udvikle engagementet. Samtidig er det vigtigt i dialogen mellem medarbejdergrupperne at opnå enighed om behandlingen af den unge igennem en sags forskellige faser.

  • Værende aktiviteter kan og skal altid kunne justeres ud fra en helhedsbetragning.

  • Påtrængende spørgsmåli indsatsen: Hvordan får vi en reel dialog mellem unge og omverdenen? Hvordan kommer de unge med i foreningslivet? (bl.a. Integrationsrådet)

  • Undskyldningskulturen (der findes altid en bortforklaring) skal der på et tidspunkt sættes fokus på med henblik på at omforandre den til en ansvarlighedskultur - og dermed være medvirkende til løsninger i stedet.

  • Offertænkningen vil fremover alene skulle omfatte forurettede og ikke voldsmænd m.fl.

  • Hvordan får vi toneangivende indvandrerepå banen?

  • Foredrag på arabisk om danske værdier og normer ved journalisten Fahmy Almajid forsøges iværksat. Ligeledes undersøges andre muligheder af samme karakter for at fremme bl.a. rollemodeltanken. (forvaltningen)

  • Et opgør med utrygheden er en af de kommende opgaver: Reel utryghed skal elimineres via konkrete initiativer, medens unødvendig frygt skal søges elimineret overalt bl.a. ved målrettede oplysningsaktiviteter såvel på skrift som i tale ved møder osv.

  • Projekt Natteravne, hvor frivillige voksne (typisk forældregenerationen af danskere) går omkring i nattelivet for at skabe lokal tryghed, er kommet i gang. Krim-gruppen har tidligere drøftet muligheden for etablering af et sådant korps, men har undladt at gøre mere ved sagen ud fra en overordnet vurdering at nyttevirkningen i forhold til de konkrete lokale problemstillinger.

  • Et oplæg til en såkaldt positivliste med elementer, der optræder, når børn og unge ikke kommer ind i kriminalitet m.v. er drøftet i Krim-gruppen. Der er ingen tvivl om, at hvis f.eks. forældrene bakker op omkring unges uddannelse og omkring bestræbelserne for en fornuftig integration i det danske samfund vil meget være nået uanset etnisk baggrund. Stikordene er indtil videre bl.a. følgende: Tryghed og omsorg, struktur i hverdagen, ansvar, tillid, rammer, fremtidsperspektiver, medindflydelse, interesse (men ikke social kontrol!) og at forældre tager rusmidler og seksualitet alvorligt.

Andre tiltag m.v., hvor Krim-gruppen ikke er direkte inddraget:

  • Gaderøverier og flokrøverier foretaget af bander / grupper er faldende som følge af politiets tætte og massive opfølgning med en markant hård linje overfor målgruppen. Begrebet "nul-tolerance" er indført mange steder i denne forbindelse.

Holdninger fra udvalgsformanden:

Generelt ses også tendenser hos dele af indvandrergrupperne til at fravælge, isolere og udskille sig fra det danske samfund - vel bedst fortalt via følgende ordveksling en eftermiddag i Hedehusene mellem den danske og den tyrkiske mand i køen i supermarkedet: Danskeren: Det er ikke så godt med urolighederne i Vollsmose? Tyrkeren: Hvad mener du? Hvad er Vollsmose?

Og det viser sig så, at tyrkeren alene kigger på de mange tyrkiske kanaler i ghettoen - og aldrig ser dansk fjernsyn eller i øvrigt følger de danske avisnyheder på trods af mange år i Danmark.

Så er det klart for alle, at det er meget svært med integrationen og dermed ikke mindst svært med ansvarligheden overfor samfundet.

At leve i det såkaldte parallelsamfund er for enkelte familier mere reglen end undtagelsen.

Fravalget af dansk levevis på godt og ondt foregår også på anden vis:

  • tosprogede forældre fravælger folkeskolen af ordensmæssige og religiøse årsager

  • tosprogede forældre forhindrer børnene i en almen socialisering og fællesskab samt fravælger den danske fødselsdags- og julekultur samt lejrskoler og klasseture

  • børn af indvandrerforældre påtvinges modersmålsundervisning i folkeskolen på trods af fødsel, opvækst og fremtidig tilværelse i Danmark

  • ingen eller meget lidt interesse i at deltage i skolebestyrelsesarbejde

  • intet eller meget lidt samspil mellem forældre og skole

  • mindre fravær af børn i alle aldre i de første uger af et nyt skoleår

  • ikke ret mange børn deltager i musikskolens eller i billedskolens aktiviteter

  • børn og unge deltager ikke i idrætsforeningers tilbud eller i andre fritidsaktiviteter

  • melder ikke børn og unge i fritidsordninger eller i klubtilbud

  • tvangsægteskaber

  • mangelfuldt dansk sprog hos forældregenerationen

  • mangelfuldt kendskab til den danske model, vore krav og forventninger og dermed ingen "afkodningsmulighed"

Fra andre steder, hvor der bor mange indvandrere, ser vi mere og mere polarisering med især de unge normløse utilpassede drenge og mænd:

  • eksplosion i gaderøverier med langt størsteparten begået af nydanskere

  • overfald på politifolk

  • voldtægter og voldtægtslignende overfald på danske piger og kvinder

  • flokdannelse med vold og trusler om vold i mange forskellige situationer

  • hver anden voldsmand under 18 år i Danmark er for øjeblikket af anden etnisk oprindelse

  • 18.4 % af en årgang palæstinensiske unge mænd er indblandet i kriminalitet, hvor den tyrkiske gruppe udgør 10.5 % med danskere på 3.8 %….

  • SSP i Albertslund oplyser, at "godt halvdelen af de unge under 18 år, som bliver anholdt, er tosprogede"

Begrebet utilpasset dækker dog over mere og andet end blot kriminel adfærd. Der er mange gange også tale om unge med store følelsesmæssige og sociale problemer.

Om der er tale om bander, når 5 - 15 unge angriber og truer et offer, en fest, en politipatrulje, en brandbil i udrykning eller trænger ind i en lejlighed, strides de lærde om i disse måneder. Måske er ordet grupper eller flokke ligeså godt anvendt, men uhensigtsmæssigt er det under alle omstændigheder!

Kriminologen Flemming Balvig mener, at man for at kunne kalde den såkaldte "Risiko-Ungdom" således, er der 3 forudsætninger som skal opfyldes:

  1. Den unge dropper ud af skolen, kommer ikke i fritidsklubberne, samles i det frie rum og udvikler en gadeorienteret livsstil.

  2. Den unge har det dårligt med familien og bruger derfor megen tid sammen med kammeraterne i det offentlige rum.

  3. At færdes i det offentlige rum kræver flere penge til fester og nydelsesmidler.

Samtidig diskuteres, om der er tale om kriminalitet eller bare tale om at opføre sig alment uopdragent. Det er egentlig lidt lige meget sålænge mennesker med rette føler sig truet eller ubehagelig til mode som følge af uhensigtsmæssig og provokerende optræden.

Politiet udtaler dog, at bander af unge indvandrere er et voksende problem.

Der er ingen tvivl om, at hele gadebandeproblematikken med kriminalitet og uorden begået af børn og unge optager alle aldersgrupper i det danske samfund meget: forældre er bange for at sende deres børn og unge i byen fredag og lørdag, unge er bange for at gå i byen eller til fest, hvor uinviterede kan risikere at møde op, og ældre er bange for at gå ud om aftenen i mørke, hvor der er risiko for at møde disse grupper.

Fornemmelsen af utryghed har en tendens til at stige uanset om der gøres noget ved problemerne eller ej; også derfor er det vigtigt med korrekte oplysninger uanset karakteren af disse.

En forudsætning for at komme problemerne til livs er nøjagtig at kende såvel omfang som indhold og karakter. Og her skal man selvfølgelig passe på med unuancerede og usande påstande, men man må modsætningsvis ikke skjule, når der er problemer uanset hvor ubehageligt det nu engang ser ud på tryk, lyder i radioen eller fremtræder på TV.

Det må være slut med ikke at kunne færdes nogenlunde sikkert på gader og stræder uanset hvor i Danmark!

Det er helt uacceptabelt, at unge danske og unge indvandrere ikke kan holde fester og more sig uden frygt for indtrængen af uvedkommende og uinviterede.

Ingen kan være tjent med, at indvandrerunge driver rundt og skaber frygt og rædsel på skoler og i mange kvarterer samt ved mange samlingssteder i byerne og i boligområderne.

Man kan aktuelt tale om et stort tab af den såkaldte velfærdstid en del steder i kommunen hos mange borgere: børn, unge og voksne, idet man ikke har det godt, når man udsættes for frygt.

På længere sigt må og skal der tages fat ganske omgående:

Enkelte nydanske forældres helt åbenlyse svigt i opdragelsen kan ikke forsvares længere med forklaringer om anden social tilgang eller med anden kultur.

Debatten om der alene er tale om et socialt betonet problem eller om der alene er tale om et mere kulturelt betonet problem strides mange kloge hoveder om i disse år. Faktum er, at der sker en masse hændelser af mere eller mindre uhensigtsmæssig art; hændelser som intet samfund hverken kan eller må acceptere uanset om årsagen skal findes socialt eller kulturelt - eller midt imellem.

Mange indvandrere har været her gennem flere generationer og har klart både set og hørt noget om de helt enkle og basale krav, der er til omgang mellem hinanden i Danmark.

Opdragelse af børn og unge er helt nødvendig uanset etnisk oprindelse!

Og nogle af spørgsmålene til såvel indvandrerforældre som danske forældre kunne passende være: "Hvad har du lært dit barn om det at være aktiv og medlevende i det område og det land man formodes at skulle være i og leve i gennem det meste af tilværelsen?"

Et andet spørgsmål til forældre er, om man er nogenlunde klar over, hvad der foregår i fritiden især hen på de små timer omkring tilgang til stoffer, trusler, slagsmål og andet uvæsen?

"Har du opdraget dit barn til at være selvstændig, ansvarlig og opsøgende overfor nyt samt ikke mindst at være tolerant overfor andre?

Sørger du for at børn og unge møder (vel)forberedte til undervisningen?"

Disse spørgsmål og budskaber til alle forældre må siges helt klart og tydeligt overalt i samfundet uanset om det drejer sig om dig eller mig, om myndighederne, om naboen eller om tillidsmanden eller om hvem som helst.

Enhver indvandrer i Danmark må nu bringes til at forstå det danske samfunds grundlæggende holdninger, værdier og normer og dermed medvirke til at holde den unge i normalsystemet.

Det normskred, som vi i disse år er vidne til, må og skal stoppes.

Ansvaret kan ikke alene pålægges sociale myndigheder, politiet eller alle andre længere. Man må og skal selv tage fat, herunder bringe sig i en situation så man forstår den danske model for kultur, tilværelse og samvær. Alle må og skal lære at afkode det samfund, som man er en del af alene i kraft af, at man har valgt dette sted på jorden til det sted man vil bo, leve og arbejde i.

Også af hensyn til mulighederne for det meget store flertal af indvandrere, der som danskerne ønsker at leve i fredelig sameksistens i det daglige med de forskelligheder, der altid vil være og som altid har været - og som alle i øvrigt respekterer uden problemer.

  • Begrebet Fornægtelse kan i disse måneder bl.a. hæftes på organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke ("maksimalt 50 unge og en rapport har fået ministre, borgmestre og journalister til at dyrke dæmonen: 2.generationsindvandrere") og paraplyorganisationen POEM (Etniske mindretal): "Den megen omtale gør, at tingene eskalerer og alle føler sig utrygge". Fra Udrykningsholdets leder Ole Hammer lyder det "Skal man tro den massive medieomtale, står vi overfor et ungdomsproblem af hidtil usete dimensioner". Den lokale radikale spidskandidat siger "Vi er mange politikere, der ikke er enige i deres måde at håndtere situationen på…" Den lokale spidskandidat fra CD siger "Jeg bryder mig ikke om det med vagtværn og konsekvenspædagogik" og "Hver uge kan vi læse om uhyggelige sager i pressen; bystyret synes tilbagelænet og skyder udelukkende skylden over på indvandrerne". Den lokale spidskandidat fra SF siger bl.a. "På indvandrerområdet har Svend-Erik Hermansen domineret debatten totalt med synspunkter som ligger så langt ude til højre, så selv Dansk Folkeparti er forstummet". Indvandrerforældre er generelt typisk meget problemfornægtende. Fremfor blot stille og roligt at anerkende, at der et problem, forsøger man at bortforklare - og det hjælper ingen; hverken den unge, forældrene eller samfundet m.fl.!

  • Kritik af stil og indhold i fremlæggelsen af problemer og løsninger omkring den lille gruppe på omkring 100 utilpassede unge indvandrere i kommunen lyder der fra tid til anden. Her bør man huske på, at uanset hvor mangfoldigt og rigt det danske samfund bliver omkring religion, tøj, mad og forskellighed, skal man dog holde fat i nogle grundlæggende værdier. Ingen kan nemlig påberåbe sig kulturel eller religiøs baggrund som begrundelse for et utidssvarende opdragelsesmønster eller for den sags skyld i forhold til børn og unges ret til uddannelse og integration. Integration på alle planer er helt nødvendig i respekt for de forskelligheder, der også må og skal være plads til. Det danske samfund skal passe på i al sin korrekthed ikke at blive for krampagtigt i forholdet til indvandrere. Tingene må kunne siges klart og tydeligt.

  • Risikoen for marginalisering af samtlige unge af anden etnisk oprindelse som en reaktion fra borgerne er overhængende i disse måneder. Dermed er der skabt risiko for generel udstødning af nydanskere.

  • Risikoen for selvtægt kommer tættere og tættere på, når der ikke omgående gribes ind overfor såkaldte uhensigtsmæssigheder fra myndighedernes side uanset om det drejer sig om politiet, om retsvæsenet eller om de sociale myndigheder på hvilket som helst plan.

  • Den enkelte borger kan ved at udvise skærpet opmærksomhed formentlig være med til at stoppe optræk til uhensigtsmæssigheder f.eks. på stationerne og i City 2 m.v.

--------

Konklusionen er fortsat, at vi ikke under nogen omstændigheder vil acceptere forhold som kriminalitet og uopdragenhed af denne karakter fra nogen befolkningsgruppe: Derfor skal der gribes ind på alle mulige og nærmest umulige måder ganske omgående! Sigtet er stedse, at kunne give de unge - og omgivelserne - en god fremtid i Danmark.

Den normale kendte danske pragmatiske dialogkultur må i givet fald i en periode ændres i nødvendigt omfang overfor målgruppen.

Der er nemlig ingen "overgangsregler" når man vil bo og leve sin tilværelse i Danmark…..

Her er der også et hensyn at tage til den faldende folkelige opbakning til at hjælpe flygtninge og andre i nød.

På trods af en meget bred enighed om målene kan det ikke skjules, at der i byrådet er vidt forskellige holdninger til udmøntningen - og omtalen - af løsninger på dette område, hvorfor jeg efterhånden også en gang imellem anvender følgende sætning, når emnet om utilpassede unge indvandrere er på dagsordenen: "Det er ikke sikkert, man tager fejl, selvom man er ene om at have ret!"

Krim-gruppen skal primært anvendes til at opsamle erfaringer / evalueringer og koordinere indsatsen i forhold til en meget hurtig mulighed for kontante reaktioner og konsekvente handlinger.

Høje - Tåstrup kommune har 45.972 indbyggere, hvoraf 6.417 har indvandrer - og flygtningebaggrund incl. efterkommere. Ud af ca. 5.545 børn i folkeskolen er ca. 21.2 % tosprogede.
Indenfor 6 - 24 års-intervallet er der 2169 børn og unge og heraf ca. ½-delen drenge.
Høje-Tåstrup kommune har den 7.største andel af såkaldt tosprogede elever i folkeskolen.




Svend-Erik Hermansen Birkehegnet 20 - 2630 Taastrup * Mobil: 2023 9592 * Mail: svenderikhe@htk.dk