Forside
Nyheder fra Svend-Erik /


Logo



Kviksølv: Afviste arbejdsskadesager

Arbejdsskadestyrelsen har netop sendt de første afslag på arbejdsskadesager fra tandklinikassistenter ud

 - Af Jesper Pedersen

Omkring 450 tidligere og nuværende tandklinikassistenter modtager netop i disse dage brev fra Arbejdsskadestyrelsen.

Det er den første pulje af afslag på de knap 1.000 arbejdsskadesager, der er blevet rejst i forbindelse med mistanken om, at det kviksølv, klinikassistenterne arbejdede med til langt op i 1980'erne, har gjort dem syge.

Omfattende forskning har imidlertid vist, at man ikke kan finde holdepunkter for, at udsættelsen for kviksølv skulle øge risikoen for dårligt helbred.

- I den kommende tid vil vi få mange henvendelser fra tandklinikassistenter, der vil have råd til, hvordan de skal forholde sig. Nu vil vi gennemgå samtlige afviste arbejdsskadesager og enten anbefale, at man anker eller accepterer afgørelsen, siger Svend-Erik Hermansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat.

Udover de 450 afslag er der sendt 220 breve ud med spørgsmål til en del af anmeldelserne, hvor man typisk mangler svar om undersøgelser på en Arbejdsmedicinsk Klinik eller hvilket hospital, man har været undersøgt på.

 


Svend-Erik Hermansen Birkehegnet 20 - 2630 Taastrup * Mobil: 2023 9592 * Mail: svenderikhe@htk.dk