|
Fakta
om det planlagte affaldsforbrændingsanlæg
i Høje-Taastrup
– juni 09
af
Svend-Erik Hermansen, byrådsmedlem
Baggrund
Processen
omkring beslutningsgrundlaget for et mulig større
affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup kommune
fylder desværre meget i debatten – og måske mere
end om konsekvenserne af at bygge en såkaldt Miljøpark,
som tilhængerne af affaldsforbrændingsanlægget
foretrækker at kalde det; også den anvendte betegnelse
fra Vestforbrændings side.
Derfor
fremlægges dette såkaldte faktablad nu om sagen for at
få
debatten frem om selve affaldsforbrændingsanlægget: Er
det nødvendigt, er det en hensigtsmæssig placering og
hvad er de reelle konsekvenser for lokalbefolkningen i
Høje-Taastrup
kommune incl. de trafikmæssige konsekvenser m.v.
Faktabladet
vil i muligt omfang i hver enkel oplysning, påstand, holdning
og lign. have en reference, således at fakta fremstår
troværdig og derfor ikke må give anledning til tvivl.
|
Indhold:
1. Spørgsmål til Vestforbrænding – og svar
2.
Spørgsmål til Høje-Taastrup kommune – og svar
3.
Fakta
4.
Referencer
5.
Politisk vurdering
|
1.
Spørgsmål
til Vestforbrænding – og svar
-
Hvornår
blev Høje-Taastrup kommune oplyst om, at Vestforbrænding
planlagde bygning af et større
affaldsforbrændingsanlæg i kommunen?
-
Det
skete allerede i 2006, hvor bestyrelsen besluttede en vision.
-
Hvor
mange lastvogne (såkaldt tung
kørsel med affald, slagger og restprodukter m.v.) vil der blive
tale om på dagsbasis, månedsbasis og årsbasis til og
fra det planlagte nye anlæg i Høje-Taastrup?
-
Ikke
noget klart svar, men alene transporten til oprindelig planlagte
forbrændingsanlæg på 215.000 tons med affald vil
udgøre omkring 150 lastvogne dagligt. Dertil kommer lastvogne
til genanvendelsesdelen samt et antal vogne til slaggebortkørsel
og anden nødvendig transport.
De
nye planer med et 270.000 tons anlæg vil medføre endnu
mere trafik, men omfanget er ikke oplyst ved sagsfremstillingen til
Plan – og Miljøudvalgsmødet i juni 2009
-
Vil
der også skulle sorteres / oparbejdes bygningsaffald og / eller
andre affaldstyper på / eller ved dette nye anlæg?
-
Det
vides ikke endnu.
-
Der
tales om muligheder for etablering af (forberedelse af) 2 ovnlinjer i
Høje-Taastrup; hvor stort et anlæg vil det så
være? - Forudsætningsnotater marts 2008.
-
Det
fremgår ikke af dagsordensteksten – blot at der søges om
tilladelse hertil.
-
Hvorfor
er der ikke i planerne for hovedstadens affaldshåndtering taget
højde for mulighederne for medforbrænding på
nuværende kulfyrede anlæg (f.eks. Amagerværket og
Avedøreværket) – mulighederne er til stede i stort omfang
såvel teknisk som ikke mindst ud fra et samfundsmæssigt
ønske om at udfase kulafbrænding på lidt
længere sigt?
-
Der
er dialog med DONG om medforbrænding, og der vil formentlig kunne
medforbrændes omkring 60.000 tons affald om året på
Avedøreværket.
-
Hvilken
betydning vil de aktuelle planer om erstatning af den nuværende
forbrændingskapacitet på Amagerforbrænding få
for behovet for forbrændingskapacitet i Hovedstadsområdet
incl. Vestforbrændings opland?
-
Et
nyt og renoveret anlæg på Amager vil kunne optage
måske 120.000 tons affald til forbrænding ekstra i forhold
til i dag.
-
Hvor
stort er faldet aktuelt i affaldsmængderne i
Vestforbrændings opland?
-
Det
er faldende, men det følger konjukturerne – også i
fremtiden!
-
Hvad
er grunden til, at Vestforbrænding ikke i sit
Høje-Taastrup-projekt indarbejder planlagte muligheder for
såkaldt medforbrænding på Avedøreværk 2,
som DONG Energy har fremlagt for VEKS på bestyrelsesmøde
138 den 12.dec.08?
-
Som
nævnt er Vestforbrænding i gang og der vurderes brug af
omkring 60.000 tons.
-
Er
der allerede fremsendt en kapacitetsansøgning til
Energistyrelsen - angivet i notat fra møde den 16.dec. 08 mellem
kommunen og Vestforbrænding?
-
Nej
- Det sker først nu jævnfør sagsfremstillingen til
juni-mødet 09 i Plan og Miljøudvalget
-
Vil
Vestforbrænding i givet fald deltage i en finansiering til
etablering af forbindelse til og fra Holbækmotorvejen ved
Helgeshøj Allè / Sengeløsevej (eller andre
steder), når Vejdirektoratet ikke afsætter midler på
anlægsloven?
-
Det
blev der ikke svaret på i forbindelse med
orienteringsmødet ultimo marts 09, men der kan stilles krav til
transportører omkring vejbenyttelsen.
-
Hvordan
vil Vestforbrænding disponere affaldsmængderne
trafikmæssigt og vægtmæssigt sammenholdt med sine
udtalelser om, ”at affaldsmængderne
til et eventuelt forbrændingsanlæg i Høje-Taastrup
som udgangspunkt vil blive tilført fra de kommuner, der har
kortere kørselsafstand til Høje-Taastrup end til
Glostrup…”? Af Transportanalysen af
Rambøll marts 2007 fremgår, at alene Høje-Taastrup,
Egedal, Frederikssund, Frederiksværk og Ishøj opfylder
disse kriterier (og altså ikke også Glostrup,
Vallensbæk, Albertslund og Brøndby som forudsat).
-
Dette
spørgsmål er under overvejelse.
-
Hvad
er status på de i notat af 10.februar 2009 (dok. nr. 2267215 fra
Høje-Taastrup kommune med svar fra Vestforbrænding)
nævnte supplerende undersøgelser om bl.a.
medforbrænding på kraftværker?
-
Drøftelser
med DONG ud fra en mulig anvendelse på 60.000 tons til
medforbrænding på Avedøreværkerne.
-
Vil
Vestforbrænding i givet fald kunne nøjes med anlæg
af det såkaldte Miljøcenter, som beskrevet i
planchematerialet af 10.sept. 2008 - uden tilknyttet
affaldsforbrændingsanlæg - i Høje-Taastrup?
-
Teoretisk
set ja, men det er ikke realistisk.
2.
Spørgsmål
til Høje-Taastrup kommune – og svar
-
Hvad
er Høje-Taastrup kommunes reaktion på planerne om
medforbrænding af affald (og biomasse) på
Avedøreværk 2 fremlagt på VEKS`
bestyrelsesmøde den 12.december 2008?
-
Ingen
reaktion aktuelt.
-
Hvilke
boliger vil blive berørt af placeringen af
affaldsforbrændingsanlægget – angivet i notat af 16.dec. 08?
-
Samtlige
boliger på Korsebjergengen skal i givet fald enten købes
eller eksproprieres.
-
Hvilken
planlægning indgår trafikmæssigt ud fra oplysningerne
om, at en stor del af affaldet skal tilføres fra nordligt
beliggende kommuner?
-
Ingen
særlige planinitiativer.
-
Er
der realisme længere i de udmeldte planer om etablering af
tilslutning fra og til Holbækmotorvejen fra Bondehøjvej
(se også spørgsmålet til Vestforbrænding om
vestvendte ramper)?
-
Der
har alene været planer, men der er ikke afsat midler til nogen
form for vejanlæg.
-
Hvor
i Hedehusene Vest ville en lokalisering i givet fald skulle kunne ske
frem for en lokalisering i Høje-Taastrup? – nævnt i
Rambøll marts 2007.
-
Det
er et område, der i kommuneplanen er udlagt til bl.a.
affaldsforbrændingsanlæg (Plan 311). Arealet er beliggende
vest for Rockwool mellem jernbanen og Roskildevej tæt på
kommunegrænsen til Roskilde. Dette er bekræftet på
Plan – og Miljøudvalgets maj – møde 09.
-
Hvilket
alternativt konsulentfirma har forvaltningen haft møde med om hvilken
opgave i forbindelse med
affaldsforbrændingsanlægget? – nævnt af borgmesteren
i Lokalavisen 27.januar 2009.
-
COWI,
som nu har lavet en kommenteret rapport med en vurdering af
Vestforbrændings beslutningsgrundlag ud fra foreliggende
materiale dog alene baseret på borgmesterens
spørgsmål da sagen ikke har været politisk
behandlet.
-
I
værdifastsættelsen af VEGA i sin tid ved salget til
/ fusionen med
Vestforbrænding blev det politisk aftalt, at anlægget ville
være afskrevet i 2005; giver den nye situation anledning til
overvejelser om at overveje om de ændrede forudsætninger i
forhold til kommunens indskud i Vestforbrænding skal give
anledning til krav?
-
Ikke
umiddelbart.
-
Vil
det være muligt fremover at få referater fra
bestyrelsesmøderne i Vestforbrænding til orientering –
eksempelvis som meddelelsessag i Teknisk Udvalg?
-
Fra
maj 09 fremlægges referater i Teknisk udvalg.
-
Hvornår
vil borgerne i Høje-Taastrup kommune blive orienteret om den
planlagte bygning af affaldsforbrændingsanlægget?
-
Det
vides ikke, men sagen er sat på dagsordenen på
juni-møderne 09.
-
Hvornår
vil byrådet skulle realitetsbehandle forslaget om et
forbrændingsanlæg på 215.000 tons (eller
større) placeret i Høje-Taastrup eller i Hedehusene Vest?
-
Det
afventer en beslutning i Vestforbrænding – og den er nu taget,
hvorfor politisk behandling sker i juni 09 første gang.
3.
FAKTA
-
Vestforbrændings
bestyrelse startede allerede den 22.marts 2006 drøftelserne om
håndtering af den stigende affaldsmængde - angivet i
planchematerialet fra mødet den 10.september 2008 med dele af
byrådet på Vestforbrænding.
-
Forbrændingskapaciteten
på Vestforbrænding i Glostrup er i dag begrænset til
500.000 tons årligt. Det angives af Vestforbrænding selv,
at det uden problemer er realistisk at brænde yderligere 65.000
tons / år og formentlig op til 100.000 tons ekstra –
Rambøll marts 2007 – Delrapport 1, på side 41 - og
på side 50 anføres, at anlæggets tekniske kapacitet
udgør ca. 600.000 tons/år.
-
Et
anlæg i Hedehusene Vest vil kunne erstatte en lokalisering i
Høje-Taastrup på VEGA-anlægget – nævnt i
Rambøll marts 2007.
-
Mulighederne
for opførelse af et anlæg på 300.000 tons
anlæg berøres i Rambøll marts 2007 på lige
fod med et alternativt anlæg på 200.000 i
Høje-Taastrup.
-
Tilførsel
til et 200.000 tons anlæg beliggende i Høje-Taastrup
forudsættes i Rambøll marts 2007, at skulle ske fra
Frederiksværk, Frederikssund, Egedal, Glostrup, Albertslund,
Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup.
-
Tilførsel
til et 300.000 tons anlæg beliggende i Høje-Taastrup
forudsættes i Rambøll marts 2007, at skulle ske fra
Helsinge, Frederiksværk, Frederikssund, Hillerød, Egedal,
Furesø, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Ishøj,
Vallensbæk og Høje-Taastrup.
-
Ved
en udbygning i Glostrup på nuværende anlæg med en
ovnlinje 7 vil prisen være på 1.270.000.000 kr., medens
prisen for en udbygning i Høje-Taastrup vil være
1.400.000.000 kr. (Delvis nedgravet: 1.770.000.000 kr.) –
Forudsætningsnotater marts 2008.
-
Mandskabsstyrken
ved et nyt affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup
udgør 17 årsværk.
-
Der
er planlagt anlæg af varmeledning fra det nye
affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup til
Sengeløse – Pris: 94 mill. kr. i samlede investeringer
(Rambøll konstaterer, at dette vil være
samfundsmæssigt ugunstigt).
-
Ud
fra de nu foreliggende oplysninger vil der være plads via
medforbrænding og udvidelser, som er planlagte og dermed mulige
til ikke mindre end 245.000 tons affald fra hele
hovedstadsområdet fordelt på 65.000 tons på
Vestforbrænding i Glostrup, 120.000 tons på
Amagerforbrænding incl. medforbrænding her samt 60.000 tons
ved medforbrænding på Avedøreværkerne.
-
Om
der på den baggrund så er behov for et
affaldsforbrændingsanlæg i Høje-Taastrup på
215.000 tons (nu 270.000 tons) er der endnu ikke svaret på fra
nogen side.
4.
REFERENCER:
-
Undersøgelse
af ny affaldsforbrændingskapacitet på Sjælland –
Rambøll marts 2007
-
Nyt
forbrændingsanlæg – forudsætningsnotater fra
Rambøll– marts 2008
-
Miljøvurdering
af forbrænding / medforbrænding – Affald Danmark - juni 2008
-
Vurdering
af ”Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer”
– Review COWI – 17.juni 2008
-
Plancher
fra møde mellem Vestforbrænding og Høje-Taastrup
kommunes Tekniske Udvalg, Plan – og Miljøudvalg og borgmesteren
10.sept. 2008 – dateret 29.september 2008
-
Rammebudget
2009 fra Vestforbrænding – efteråret 2008
-
Samarbejde
med DONG om bl.a. samforbrænding på
Avedøreværket – sag B 2123: Bestyrelsesmøde 138 i
VEKS 12.dec. 2008
-
Notat
fra møde mellem HTK og Vestforbrænding om projekt HT
Miljøpark – 16.dec. 2008
-
Forslag
til kommuneplantillæg nr. 12: Udvidelse af KARA / NOVERENs
affaldsforbrændingsanlæg i Roskilde – Januar 2009
-
19
Spørgsmål fra Svend-Erik Hermansen og svar
fra Høje-Taastrup kommune: Dok. No. 2232505, 2242295, 2140794,
2246915 og 2267215 i tiden14.dec. og 08 – 10.februar 09
-
Lokalavisen
- Taastrup: Høje-Taastrup Miljøpark i støbeskeen –
27.januar 2009
-
Udbygningsplan
for Høje – Taastrup Fjernvarme foreløbig – Rambøll
marts 2009
-
Facebook:
Nej tak til et 215.000 tons affaldsforbrændingsanlæg i
Høje-Taastrup! – løbende opdatering
-
Vurdering
af beslutningsgrundlag for nyt forbrændingsanlæg – COWI
marts 2009
-
Resumè
fra Vestforbrændings strategiseminar for bestyrelsen og referat
fra bestyrelsesmøde 364 – 13.maj 09
-
Konsekvensvurdering
(fra Vestforbrænding) for Høje-Taastrup kommune ved
indsendelse af kapacitetsansøgning
5.
Politisk vurdering
-
Uanset
placering skal der ikke være ekstra lastvognskørsel
på kommunale veje.
-
Direkte
tilslutning fra og til Holbækmotorvejen i forbindelse med et
affaldsforbrændingsanlæg vil være en absolut
betingelse.
-
Hedehusene
Vest indgår fremover også i den kommunale
planlægning, ligesom Vestforbrænding nævner
muligheden.
-
De
nye oplysninger omkring behovet for samlet affaldskapacitet i hele
hovedstadsområdet må og skal have betydning.
-
Måske
vil også spørgsmålet om KARA`s udvidelse i Roskilde
kunne kobles sammen med den ønskede udvidelse fra
Vestforbrænding, hvis det sker på Hedehusene Vest med
optimale adgangsforhold fra og til Holbækmotorvejen.
-
Mulighederne
for miljøøkonomisk afsætning af bioaffald til
Noveren bør indarbejdes i den videre planlægning, hvor
KARA og Vestforbrænding kunne samarbejde om kørslen.
|